Åbn hovedmenuen

Bent Johnsen (23. juni 1919 i København9. maj 2004 i København) var en dansk maler og tegner.

Bent Johnsen
Født 23. juni 1919
København, Danmark
Død 9. maj 2004
København, Danmark
Nationalitet Dansk
Uddannelse og virke
Felt maler & tegner
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademi
Nomineringer og priser
Udmærkelser The Linnean Societys hæderspris; Jill Smythies Award.

Johnsen var en dygtig og begavet botanisk illustrator med stor viden og teknisk færdighed. Hans illustrationer er ikke alene æstetiske, men også præcise i alle detaljer. Han illustrerede derfor talrige videnskabelige bøger og tidsskrifter. Han studerede på Det Kongelige Danske Kunstakademi og var medlem af Artists' Society. Han underviste i plantetegning på Botanisk Institut, Københavns Universitet.

I 1983 bestilte WWF et ark frimærker med hans værker, og det udkom samme år. Han både skrev og illustrerede "Skandinaviens Orkideer" (1994). Heri tegnede han alle skandinaviske orkidearter; de fleste efter levende planter i deres habitat. Han illustrerede også "Systematisk botanik: almen havebrugsbotanik : stængelplanter", der blev skrevet til brug for undervisning på Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (tidl. KVL). Han tegnede logoer til flere botaniske institutioner og foreninger.

I 1996 modtog Bent Johnsen The Linnean Societys hæderspris for botaniske illustrationer, Jill Smythies Award.

Videnskabelige værker illustret af Bent Johnsen:

  • Kormofyternes taxonomi: en kortfattet oversigt (1977)
  • The families of the Monocotyledons (1985)
  • Mountain flora of Greece (1987-91)
  • Skandinaviens orkideer (1994)
  • Systematisk botanik: almen havebrugsbotanik : stængelplanter (1998)
  • Endemic Plants of Greece – the Peloponnese (2001)