Bey (også stavet bej, beg og beigh) var en fyrstetitel af tyrkisk oprindelse med den betydningen "leder". I det Osmanniske Rige brugtes ordet til at betegne guvernørerne i de store provinser af riget, senere også lavere tjenestemænd. Senere er ordet mest brugt som en ærestitel, der svarer til den engelske sir og mister.

ArtikelstumpSpire
Denne artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.