Biosfærereservater i Arabiske stater

Wikimedia liste

Under UNESCOs Man and the Biosphere Program er der 36 biosfærereservater, der er anerkendt som en del af World Network of Biosphere Reserves i de afrikanske stater og arabiske stater. Disse er fordelt på 14 lande i regionen april 2023.[1]

Mennesket og Biosfæreprogrammets logo

Biosfærereservater redigér

Land Billede Biosfærereservat udpeget år Areal Beskrivelse Ref.
Algeriet   Tassili n'Ajjer   1986 72.000 km²
[2]
  El Kala nationalpark 1990 763,48 km²
[3]
  Djurdjura biosfærereservat 1997 356,60 km²
[4]
  Chréa nationalpark 2002 369,85 km²
[5]
Taza nationalpark 2004 16,43 km²
[6]
  Gouraya nationalpark 2004 20,80 km²
[7]
  Belezma biosfærereservat 2015 262,50 km²
[8]
Tlemcen-bjergene biosfærereservat 2016 985,32 km²
[9]
Egypten   Omayed biosfærereservat 1981 758.00 km²
[10]
Wadi Allaqi biosfærereservat 1993 23.800 km²
[11]
Jordan   Dana biosfærereservat 1998 308 km²
[12]
  Mujib biosfærereservat 2011 212 km²
[13]
Libanon   Al shouf ceder naturreservat 2005 295,40 km²
[14]
Jabal Al Rihane biosfærereservat 2007 184,30 km²
[15]
  Jabal Moussa biosfærereservat 2009 65 km²
[16]
Marokko   Arganeraie 1998 25.687,80 km²
[17]
  Oasis du sud marocain biosfærereservat (fr) 2000 71.853,71 km²
[18]
  Atlas Cedar biosfærereservat 2016 13.750 km²
[19]
Marokko/Spanien
Middelhavet intercontinental biosfærereservat 2006 9.071,85 km²
[20]
Qatar
Al Reem biosfærereservat 2007 1.188,88 km²
[21]
Sudan
Dinder nationalpark 1979 8,90 km²
[22]
Radom nationalpark 1979 12.500 km²
[23]
Jebel Al Dair biosfærereservat 2017 6.374 km²
[24]
Syrien   Lajat biosfærereservat 2009 120,38 km²
[25]
Tunesien   Bou-Hedma nationalpark 1977 16,9,88 km²
[26]
  Jebel ech Chambi biosfærereservat 1977 437,23 km²
[27]
  Ichkeul 1977 141 km²
[28]
  Iles Zembra et Zembretta biosfærereservat 1977 5,50 km²
[29]
United Arab Emirates
Marawah biosfærereservat 2007 4.255 km²
[30]
Yemen   Socotra 2003 26.816,40 km²
[31]
Bura'a biosfærereservat 2011 42,80 km²
[32]

Referencer redigér

  1. ^ "Arab States". UNESCO. Hentet 24. maj 2016.
  2. ^ "Tassili N'ajjer". UNESCO. Hentet 8. april 2023.
  3. ^ "El Kala". UNESCO. Hentet 8. april 2023.
  4. ^ "Djurdjura". UNESCO. Hentet 27. marts 2018.
  5. ^ "Chrea". UNESCO. Hentet 27. marts 2018.
  6. ^ "Taza". UNESCO. Hentet 27. marts 2018.
  7. ^ "Gouraya". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  8. ^ "Belezma". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  9. ^ "Tlemcen Mountains". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  10. ^ "Omayed". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  11. ^ "Wadi Allaqi". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  12. ^ "Dana". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  13. ^ "Mujib". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  14. ^ "Shouf". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  15. ^ "Jabal Al Rihane". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  16. ^ "Jabal Moussa". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  17. ^ "Arganeraie". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  18. ^ "Oasis du sud marocain". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  19. ^ "Atlas Cedar (Cèdre de l'Atlas)". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  20. ^ "Intercontinental BR of the Mediterranean". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  21. ^ "Al-Reem". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  22. ^ "Dinder". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  23. ^ "Radom". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  24. ^ "Jebel Al Dair biosphere reserve". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  25. ^ "Lajat". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  26. ^ "Djebel Bou-Hedma". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  27. ^ "Djebel Chambi". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  28. ^ "Ichkeul". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  29. ^ "Iles Zembra et Zembreta". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  30. ^ "Marawah". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  31. ^ "Socotra Archipelago". UNESCO. Hentet 9. april 2023.
  32. ^ "Bura'a". UNESCO. Hentet 9. april 2023.