Bjørnstjerne Bjørnson

norsk forfatter (1832-1910)
(Omdirigeret fra Bjørnson)

Bjørnstjerne Martinus Bjørnson (født 8. december 1832 i Tynset, død 26. april 1910 i Paris) var en norsk forfatter. Sammen med Henrik Ibsen, Jonas Lie og Alexander Kielland udgjorde han "de fire store" i norsk litteratur i årtierne op til århundredskiftet. Hans datter Bergliot giftede sig med Ibsens søn Sigurd Ibsen. Som samfundsdebattant var Bjørnson blandt de første nordiske forfattere, som svarede på Georg Brandes' opfordring til en litteratur med fokus på samtidens sociale problemer. I 1903 fik han Nobelprisen i litteratur.[1]

 Bjørnstjerne Martinus Bjørnson
Norsk litteratur
19. århundrede
Personlig information
Født Bjørnstjerne Martinius Bjørnson Rediger på Wikidata
8. december 1832(1832-12-08)
Kvikne, Norge
Død 26. april 1910 (77 år)
Paris, Frankrig
Gravsted Vår Frelsers gravlund Rediger på Wikidata
Nationalitet Norge Norsk
Far Peder Bjørnson Rediger på Wikidata
Mor Inger Elise Nordraach Rediger på Wikidata
Ægtefælle Karoline Bjørnson (1858-1910) Rediger på Wikidata
Børn Erling Bjørnson,
Anders Underdal,
Bergliot Ibsen,
Einar Bjørnson,
Dagny Bjørnson Sautreau,
Bjørn Bjørnson Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Universitetet i Oslo Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Prosaist, journalist, dramatiker, forfatter, digter, politiker Rediger på Wikidata
Arbejdssted Bergen, Paris Rediger på Wikidata
Kendte værker Ja, vi elsker dette landet
Genre noveller,digte,teater, etc.
Nomineringer og priser
Udmærkelser Nobelprisen i litteratur (1903) Rediger på Wikidata
Nobelpris   Litteratur 1903
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og virke redigér

Bjørnson var præstesøn og begyndte i skole i Molde i 1844, hvor han snart udviklede et stærkt socialt engagement. I kølvandet af revolutionerne i 1848 skrev han som 16-årig sin første artikel, "Frihedens Tale til Moldenserne".[2] Han forblev en central deltager i den norske samfundsdebat; internationalt støttede han Emile Zola og hans forsvar for den jødisk-franske officer Alfred Dreyfus, der i 1894 blev fængslet for landsforræderi. Bjørnson tjente godt på sin journalistvirksomhed og brugte det meste på ejendommen Aulestad[3] og sine fem levende børn (et barn døde kort efter fødsel). Bjørnson var til stede ved Nationaltheatrets åbning i 1899 med sønnen Bjørn Bjørnson som første teaterchef; og han fik glæden af at iscenesætte sine to Over Ævne-skuespil.[4]

H.C. Andersen var en god ven; de hyldede hinanden i digte.[5] Bjørnson satte venskab højt og efterlod sig henved 30.000 breve. Til den danske kritiker Clemens Petersen skrev han i 1865: "Tak, du er mit halve Liv!" Da Petersen i 1869 blev nødt til at rømme Danmark efter beskyldninger om pæderasti, slog Bjørnson ikke hånden af ham. I artiklen "Synd og sygdom" i Dagbladet i 1891 tog Bjørnson uforfærdet til orde for, at homoseksualitet er medfødt og derfor ikke kan straffes.[6]

I En Hanske sætter han ligheden mellem kønnene under debat.

 
Bjørnson i 1860.

I dag huskes Bjørnson for teksten til Norges nationalsang Ja, vi elsker dette landet og anden lyrik, for sine fortællinger om norske bønder som Arne og Synnøve Solbakken, for sine samtidsdramaer som En fallit og for historiske skuespil som Sigurd Slembe.

Efter sin død i Paris blev Bjørnson sendt hjem til begravelse i Norge. Kisten ankom tll København med tog og med skib videre fra Toldboden.[7]

Bibliografi redigér

Noter redigér

  1. ^ https://snl.no/Bj%C3%B8rnstjerne_Bj%C3%B8rnson
  2. ^ http://virksommeord.no/tale/404/
  3. ^ https://en.lillehammer.com/things-to-do/bjornstjerne-bjornsons-home-aulestad-p631033
  4. ^ https://www.encyclopedia.com/arts/culture-magazines/bjornson-bjornstjerne-8-september-1832-26-april-1910
  5. ^ https://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=13245
  6. ^ Solveig Thiis-Evensen: "Støttet homofile", Dagbladet 6. juli 2002
  7. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. december 2018. Hentet 20. december 2018.

Samleudgaver redigér

  • Samlede verker, 11 bd. (Folkeudgave) 1900, 5 bd. (Mindeutgave) 21910–1911, 10 bd. 31914, 9 bd. 41919–1920, 9 bd. 51927, 13 bd. (Hundreårsutgave) 61932, 5 bd. 71941, 5 bd. 81953, 5 bd. 91960, 5 bd. 101975, 1982, 4 bd. 111995.

Eksterne henvisninger redigér