Bjørnstjerne Bjørnson
Bjørnstjerne Martinus Bjørnson (født 8. december 1832 i Tynset, død 26. april 1910 i Paris) var en norsk forfatter. Sammen med Henrik Ibsen, Jonas Lie og Alexander Kielland udgjorde han "de fire store" i norsk litteratur i årtierne op til århundredskiftet. Hans datter Bergliot giftede sig med Ibsens søn Sigurd Ibsen. Som samfundsdebattant var Bjørnson blandt de første nordiske forfattere, som svarede på Georg Brandes' opfordring til en litteratur med fokus på samtidens sociale problemer. I 1903 fik han Nobelprisen i litteratur.[1]
 Bjørnstjerne Martinus BjørnsonNorsk litteratur 19. århundrede | |
|---|---|
 | |
| Personlig information | |
| Født | Bjørnstjerne Martinius Bjørnson  8. december 1832 Kvikne, Norge |
| Død | 26. april 1910 (77 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted | Vår Frelsers gravlund |
| Nationalitet |  Norsk |
| Far | Peder Bjørnson |
| Mor | Inger Elise Nordraach |
| Ægtefælle | Karoline Bjørnson (1858-1910) |
| Børn | Erling Bjørnson, Anders Underdal, Bergliot Ibsen, Einar Bjørnson, Dagny Bjørnson Sautreau, Bjørn Bjørnson |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Universitetet i Oslo |
| Medlem af | Norges Fredslag |
| Beskæftigelse | Prosaist, journalist, dramatiker, forfatter, digter, politiker |
| Arbejdssted | Bergen, Paris |
| Kendte værker | Ja, vi elsker dette landet |
| Genre | noveller,digte,teater, etc. |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Nobelprisen i litteratur (1903) |
| Nobelpris |  Litteratur 1903 |
| Signatur | |
 | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Liv og virke
redigérBjørnson var præstesøn og begyndte i skole i Molde i 1844, hvor han snart udviklede et stærkt socialt engagement. I kølvandet af revolutionerne i 1848 skrev han som 16-årig sin første artikel, "Frihedens Tale til Moldenserne".[2] Han forblev en central deltager i den norske samfundsdebat; internationalt støttede han Emile Zola og hans forsvar for den jødisk-franske officer Alfred Dreyfus, der i 1894 blev fængslet for landsforræderi. Bjørnson tjente godt på sin journalistvirksomhed og brugte det meste på ejendommen Aulestad[3] og sine fem levende børn (et barn døde kort efter fødsel). Bjørnson var til stede ved Nationaltheatrets åbning i 1899 med sønnen Bjørn Bjørnson som første teaterchef; og han fik glæden af at iscenesætte sine to Over Ævne-skuespil.[4]
H.C. Andersen var en god ven; de hyldede hinanden i digte.[5] Bjørnson satte venskab højt og efterlod sig henved 30.000 breve. Til den danske kritiker Clemens Petersen skrev han i 1865: "Tak, du er mit halve Liv!" Da Petersen i 1869 blev nødt til at rømme Danmark efter beskyldninger om pæderasti, slog Bjørnson ikke hånden af ham. I artiklen "Synd og sygdom" i Dagbladet i 1891 tog Bjørnson uforfærdet til orde for, at homoseksualitet er medfødt og derfor ikke kan straffes.[6]
I En Hanske sætter han ligheden mellem kønnene under debat.
I dag huskes Bjørnson for teksten til Norges nationalsang Ja, vi elsker dette landet og anden lyrik, for sine fortællinger om norske bønder som Arne og Synnøve Solbakken, for sine samtidsdramaer som En fallit og for historiske skuespil som Sigurd Slembe.
Efter sin død i Paris blev Bjørnson sendt hjem til begravelse i Norge. Kisten ankom tll København med tog og med skib videre fra Toldboden.[7] Begivenheden blev optaget på film i reportagefilmen Bjørnstjerne Bjørnsons Lig føres gennem København, der er bevaret og stadig kan ses.
Bibliografi
redigér- Synnøve Solbakken (1857)
- Mellem Slagene (1857)
- Halte-Hulda (1858)
- Arne (1859)
- En glad gut (1860)
- Smaastykker (1860)
- Kong Sverre (1861)
- Sigurd Slembe (1862)
- Maria Stuart i Skottland (1864)
- De Nygifte (1865)
- Fiskerjenten (1868)
- Digte og Sange (1870)
- Arnljot Gelline (1870)
- Fortællinger I-II (1872)
- Brude-Slaatten (1872)
- Sigurd Jorsalfar (1872)
- Kong Eystejn (1873)
- En Fallit (1875)
- Redaktøren (1875)
- Magnhild (1877)
- Kongen (1877)
- Kaptejn Mansana (1879)
- Det ny System (1879)
- Leonarda (1879)
- Støv (1882)
- En Hanske (1883)
- Over Ævne. Første Stykke (1883)
- Det flager i Byen og paa Havnen (1884)
- Geografi og Kærlighed (1885)
- Paa Guds Veje (1889)
- Nye Fortællinger (1894)
- Over Ævne. Andre Stykke (1895)
- Lyset (1895)
- Paul Lange og Tora Parsberg (1898)
- To Fortællinger (1901)
- Laboremus (1901)
- På Storhove (1902)
- Daglannet (1904)
- Mary (1906)
- Når den ny vin blomstrer (1909)
Noter
redigér- ^ Bjørnstjerne Bjørnson – Store norske leksikon
- ^ http://virksommeord.no/tale/404/
- ^ Bjørnstjerne Bjørnson's home Aulestad - Museum in Follebu, Gausdal - Visit Lillehammer
- ^ Bjørnson, Bjørnstjerne (8 September 1832 - 26 April 1910) | Encyclopedia.com
- ^ H.C. Andersen: Til forskellige. 10. Til Bjørnstjerne-Bjørnson. | H.C. Andersen Information
- ^ Solveig Thiis-Evensen: "Støttet homofile", Dagbladet 6. juli 2002
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 20. december 2018. Hentet 20. december 2018.
Samleudgaver
redigér- Samlede verker, 11 bd. (Folkeudgave) 1900, 5 bd. (Mindeutgave) 21910–1911, 10 bd. 31914, 9 bd. 41919–1920, 9 bd. 51927, 13 bd. (Hundreårsutgave) 61932, 5 bd. 71941, 5 bd. 81953, 5 bd. 91960, 5 bd. 101975, 1982, 4 bd. 111995.
Eksterne henvisninger
redigér- Samlede værker, 5 bd, 1910-1911, digitalisert ved Projekt Runeberg
- Bjørnstjerne Bjørnson på Nobelprize.org (engelsk)
- Bjørnstjerne Bjørnson på Forfatterweb.dk
