Blandet frankering er et begreb indenfor filatelien,[1] der beskriver tilfælde af frimærker og frankering fra mere end ét lands postvæsen på et enkelt brev – eller tilfælde af frimærker eller frankering med pålydende i forskellige valutaer på et brev. Eftersom næsten alle landes postvæsener er enedes om at levere hinandens post, så er det usædvanligt at skulle benytte mere end et enkelt frimærke fra oprindelseslandet. Gyldige blandede frankeringer er sjældne og er påskønnede af filatelister.

Rekommanderet brev med blandet frankering fra to lande. En fem-kopekers sovjetisk helsag, ét fem-kopekers sovjetisk frimærke og et ti-kopekers lettisk frimærke. Brevet er poststemplet den 27. november 1991 – kun få måneder efter Sovjetunionens anerkendelse af den genvundne lettiske selvstændighed.

Kildehenvisninger redigér

  1. ^ "FIP-Kkommissionen for ungsomsfilateli. Specialreglement for bedømmelse af ungdomseksponater" (PDF). helsager.dk. s. 8. Hentet 10. november 2012.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)


 Spire
Denne artikel relateret til filateli er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.