Bledius er en slægt af biller i familien rovbiller (Staphylinidae). Det er små biller, der både som larver og voksne lever i udgravede gange nær vandet. Der findes omkring 30 arter i Danmark.

Bledius
Bledius furcatus og Bledius unicornis
Bledius furcatus og Bledius unicornis
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenColeoptera (Biller)
FamilieStaphylinidae (Rovbiller)
UnderfamilieOxytelinae
SlægtBledius
Hjælp til læsning af taksobokse

Udseende

redigér

Små (gerne 1,5-4 millimeter), slanke rovbiller. Kroppen er lang og smal, dækvingene er korte, benene er korte og kraftige. Hovedet er temmelig stort, hos nogle arter med hornlignende udvækster i panden. Antennene er ganske korte.

Levevis

redigér

Bledius-arterne graver i sand og mudder ved ferskvand eller saltvand, i Danmark bl.a. ved Vadehavet. De lever størstedelen af livet i deres gange og man må sædvanligvis grave efter dem, for at finde dem. Æggene lægges i sidegange. Man mener, at de lever af alger. Arter som lever ved havet kan forsegle gangene ved højvande, således at de undgår oversvømmelse af deres gange.

Kilder og eksterne henvisninger

redigér