Blokering af Wikipedia i Tyrkiet

Wikipedia blev blokeret i Tyrkiet d. 29. april 2017 af de tyrkiske myndigheder uden nogen forklaring.[1][2] Wikipedia var blokeret frem til 15. januar 2020.[3]

Om morgenen d. 29. april 2017 rapporterede organisationen Turkey Blocks, at alle sprogversioner af Wikipedia var blevet blokeret i Tyrkiet. Kort tid efter skrev flere medier om hændelsen. BBC rapporterede, at de tyrkiske myndigheder havde blokeret al adgang til Wikipedia i landet fra kl. 5.00 GMT. Tyrkiets Autoritet for Information- og Kommunikationsteknologi (engelsk: Information and Communication Technologies Authority) opgav ingen årsag til blokeringen og udtalte blot "Efter teknisk analyse og juridiske overvejelser baseret på Lov Nr. 5651 [regulering af internettet], blev et administrativt tiltag startet for dette websted". Voice of America rapporterede at tyrkiske medier henviste til "terror-relateret indhold" som årsag til blokeringen.[4] NDTV rapporterede at beslutningen havde forårsaget stærke reaktioner på sociale medier mod beslutningen om at blokere adgang til "et af verdens mest populære websider".[5]

Lov Nr. 5651, bedre kendt som Internet-loven (engelsk: the Internet Act (IA)), trådte i kraft d. 4. maj 2007.[6] PTC (et af Tyrkiets to myndigheder der beskæftiger sig med internettet) sagde, at lovens formål var at "bestemme de juridiske forpligtelser for internetudbydere, lokations-udbydere og indholds-udbydere, som er de primære aktører på internettet" samt at "fastlægge procedurer og principper relateret til internet-specifik kriminalitet og hvordan disse kan bekæmpes gennem indholds-, lokations- og internet-udbydere.[7] I nyere tid er loven blev brugt til at censurere individer, journalister og medierne.[8] Det Europæiske Råds Venedigkommission anser loven som særligt kontroversiel.[9]

Henvisninger redigér

  1. ^ "Wikipedia blocked in Turkey". Turkey Blocks. Hentet 29. april 2017.
  2. ^ "Turkish authorities block Wikipedia without giving reason". BBC News. 29. april 2017. Hentet 29. april 2017.
  3. ^ "Access to Wikipedia restored in Turkey after more than two and a half years". wikimediafoundation.org. Wikimedia Foundation. 15. januar 2020. Arkiveret fra originalen 19. december 2022. Hentet 15. februar 2023.
  4. ^ "Monitors: Turkey Blocks Access to Wikipedia". Voice of America. 29. april 2017. Hentet 29. april 2017.
  5. ^ "Turkish Authorities Block Access To Wikipedia: Monitor". NDTV. 29. april 2017. Hentet 29. april 2017.
  6. ^ World Intellectual Property Organization, WIPO. "Overview, Law N. 5651, Turkey". WIPO. Hentet 29. april 2017.
  7. ^ Presidency of Telecommunication, communication, PTC. "Information about the regulations of the content of the Internet". PTC. Arkiveret fra originalen 22. marts 2014. Hentet 22. marts 2014.
  8. ^ Akdeniz, Y. (november 2008). "Internet: restricted access- A critical assessment of Internet Content Regulation and Censorship in Turkey" (PDF). İnsan Hakları Ortak Platformu (IHOP). Hentet 29. april 2017.
  9. ^ "OPINION ON LAW No. 5651 ON REGULATION OF PUBLICATIONS ON THE INTERNET AND COMBATING CRIMES COMMITTED BY MEANS OF SUCH PUBLICATION ("THE INTERNET LAW")". Venice Commission for Democracy thorugh Law, Council of Europe. 15. juni 2016. Hentet 29. april 2017.