BL - Danmarks Almene Boliger

interesse- og brancheorganisation for almene boligorganisationer

BL - Danmarks Almene Boliger (tidligere Boligselskabernes Landsforening) er interesse- og brancheorganisation for cirka 530 almene boligorganisationer, der drives på et non-profit grundlag.

Organisationen repræsenterer de almene boligorganisationer i forhold til de offentlige myndigheder. Den servicerer og rådgiver de almene boligorganisationer og uddanner beboere og personale i beboerdemokrati, ledelse og administration.

1 mio. danskere bor alment i mere end en halv million boliger - eller næsten hver femte danske bolig. BL udgiver bl.a. fagbladet Boligen og det husstandsomdelte Beboerbladet, som udkommer 4 gange om året til alle, der bor i en almen bolig.

Studiestræde 50 i København er hovedsæde for organisationen, og også hjemsted for Landsbyggefonden og Byggeskadefonden.

Kilder redigér

Boligselskabernes Landsforenings hjemmeside