Bondepartiet (Island, 1933)

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Bondepartiet (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Bondepartiet)

Bondepartiet (islandsk: Bændaflokkurinn) var et islandsk agrarparti, der stiftedes i 1933 for at fremme landbrugernes interesser.

HistorieRediger

Partiet blev grundlagt i 1933 af en udbrydergruppe fra Fremskridtspartiet, der var dannet sidst i 1916 som en sammenslutning af det oprindelige Bondepartiet og de Uafhængige bønder.[1] I begyndelsen var Fremskridtspartiet et rent klasseparti, der udelukkende repræsenterede bøndernes interesser, men fra slutningen af 1920'erne forsøgte partiet at appellere til et bredere vælgergrundlag. Bondepartiets grundlæggere var uenige i denne linje og ønskede at vende tilbage til rollen som et egentligt agrarparti.[2]

Ved valget i 1934 vandt partiet to mandater i Altingets nedre del og et i dets øvre del. Det opstillede i valgforbund med Selvstændighedspartiet ved altingsvalget 1937 og bevarede sine to pladser i den nedre del, men tabte mandatet i den øvre del.[3] Bondepartiet opløstes i 1942 og indgik i Selvstændighedspartiet.[4]

NoterRediger

  1. ^ Dieter Nohlen & P. Stöver: Elections in Europe: A data handbook, 2010 s. 965 ISBN 978-3-8329-5609-7
  2. ^ Vincent E. McHale: Political parties of Europe. Greenwood Press, 1983 s. 520 ISBN 0-313-23804-9
  3. ^ Nohlen & Stöver, s. 975–77
  4. ^ McHale, s. 521