Udtrykket borgfred er et begreb, som stammer fra middelalderen. I dag bruges begrebet om en politisk aftale mellem politiske partier om at undgå strid om et eller flere emner f.eks. i en krisesituation.

Borgfred i middelalderenRediger

Borgfred blev i middelalderens Tysk-romerske rige brugt som betegnelse for et højhedsområde omkring en borg, hvor fejder - det vil sige fjendtlige handlinger - mellem privatpersoner var strengt forbudt og overtrædelser af forbuddet blev straffet strengere end hvis de blev begået andre steder.

Borgherren kunne give personer asyl på sin borg, og dermed yde dem sin beskyttelse, men også forlange at de overholdt hans love. Når der var flere parter, som tog ophold på en borg - og dermed havde status af borgherren blev der aftalt såkaldte borgfredsaftaler, som ofte i betydelig detaljeringsgrad regulerede samlivet på borgen.

Overholdelse af borgfreden blev især i Højmiddelalderen håndhævet strengt. Ved besøg på andre borge, også hvis der var tale om fjenders borge, måtte fejder stilles i bero, da der også herskede borgfred i det område som borgen var en del af. Borgfreden kunne ophæves med et særligt fejdebrev - således at det blev legalt at gennemføre en belejring af den pågældende borg.

Borgfred forsvandt som tysk retsbegreb i 1700- og 1800-tallet i forbindelse med revisioner af lovgivningen[1]

Se ogsåRediger

LitteraturRediger

  • Gerd Althoff: Spielregeln der Politik im Mittelalter. Kommunikation in Frieden und Fehde. Primus-Verlag, Darmstadt 1997, ISBN 3-89678-038-7.
  • Herbert Obenaus: Recht und Verfassung der Gesellschaften mit St. Jörgenschild in Schwaben. Untersuchung über Adel, Einzug, Schiedsgericht und Fehde im 15. Jahrhundert (Veröffentlichungen des Max-Planck-Instituts für Geschichte; 7). Vandenhoeck & Ruprecht, Göttingen 1961.
  • Margret Sänger: Die Burgfrieden der Grafen von Katzenelnbogen, in: Blätter für deutsche Landesgeschichte 116 (1980), S. 189-234.
  • Christoph Terharn: Die Herforder Fehden. Ein Beitrag zum Fehderecht. Schmitt, Berlin 1994, ISBN 3-503-03090-5.
  • Thomas Vogel: Fehderecht und Fehdepraxis im Spätmittelalter am Beispiel der Reichshauptstadt Nürnberg. Lang, Frankfurt/M. 1998, ISBN 3631-33100-2.
  • Felix Busson: Ritterlicher Ehrenschutz. Verlag Franz Pechel, Graz 1907.

HenvisningerRediger