Borno-massakren (2015)

Borno-massakren i 2015 er en serie af massedrab i Borno, en delstat i Nigeria. Drabene blev begået af Boko Haram i perioden 3. januar til 7. januar 2015, som påbegyndte massakren med et angreb på en militærbase, som var forlægning for en international styrke, bestående af tropper fra Tchad, Niger og Nigeria. Oprørerne tvang tusinder af mennesker på flugt og begik herefter drabene, som kulminerede den 7. januar. De anslåede tab opgives som "mindst nogle hundrede" op til "mere end 2000".[1][2][3] Byen Baga og mindst 16 landsbyer er blevet ødelagt og helt eller delvis nedbrændt. Over 35.000 mennesker er blevet fordrevet og det frygtes, at mange er druknet i forsøget på at svømme over Tchad-søen.[3] Angrebene havde som resultat, at Boko Haram udvidede sin kontrol til at omfatte ca. 70% af delstaten Borno.[1]

Baga ligger i Nigeria
Baga
Baga
Baga (Nigeria)
For alternative betydninger, se Borno-massakren. (Se også artikler, som begynder med Borno-massakren)

Lørdag den 10. januar 2015 fulgte Boko Haram aktionen op med at sende en ca. 10 - årig pige, der var påmonteret en bombe, ind på en markedsplads i en landsby i Borno. Vidner har udtalt, at pigen næppe var klar over, at hun bar bomben, som blev udløst af en fjernbetjening.[4]

Noter redigér

  1. ^ a b "Boko Haram crisis: Nigeria's Baga town hit by new assault". BBC World News. British Broadcasting Corporation. 8. januar 2015. Hentet 8. januar 2015.
  2. ^ Smith, Alexander (8. januar 2015). "Boko Haram Torches Nigerian Town of Baga; 2,000 Missing: Senator". NBC News. National Broadcasting Company. Hentet 8. januar 2015.
  3. ^ a b "Boko Haram kills dozens in fresh raids in Nigerian town". Thomson Reuters. Reuters. 8. januar 2015. Arkiveret fra originalen 8. juli 2015. Hentet 8. januar 2015.
  4. ^ Nyt lavpunkt for Boko Haram? Marked raseret af 10-årig selvmordsbomber, DR Nyheder 11. januar 2015

Koordinater: 12°32′00″N 13°51′00″Ø / 12.5333°N 13.85°Ø / 12.5333; 13.85