Borup (Køge Kommune)
Borup er en stationsby på Østsjælland med 4.844 indbyggere (2024)[1], beliggende i sognene Borup og Nørre Dalby. Byen ligger i Køge Kommune og tilhører Region Sjælland.
Borup | |
---|---|
Overblik | |
Land | Danmark |
Region | Region Sjælland |
Kommune | Køge Kommune |
Sogn | Borup Sogn, Nørre Dalby Sogn |
Postnr. | 4140 Borup |
Demografi | |
Borup by | 4.844[1] (2024) |
Kommunen | 62.848[1] (2024) |
- Areal | 255,47 km² |
Andet | |
Tidszone | UTC +1 |
Hjemmeside | www.koege.dk |
Oversigtskort | |
- For alternative betydninger, se Borup. (Se også artikler, som begynder med Borup)
I udkanten af centrum findes Borup Station. Byen er dog mest kendt for at være hjemsted for virksomheden Borup Kemi og for opførelsen af Orthon-bevægelsens dommedagsbunker i 1967.[2]
Borup har to skoler:
- Borup Skole [3] - opført i 1940
- Borup Privatskole [4]
Fem kilometer fra Borup ligger den gamle tørvemose Dyndet, hvor der i dag blandt andet er en badesø, en campingplads og et spisested.
Borup har egen biograf, Borup Kino,[5] og der afholdes kulturnat hvert år sidst i august måned.
I Borup findes et bibliotek og et borgerservicecenter. Der findes desuden læge, tandlæge, dagligvarebutikker, specialbutikker og frisører. Byens idrætsforening hedder Borup Idrætsforening[6]
Historie
redigérBorup var oprindelig en landsby, der ved udskiftningen omkring år 1800 bestod af 5 gårde foruden præstegården og 10 huse; alle (fraset præstegården) var fæstere under herregården Svenstrup. Da jernbanen blev anlagt i 1856, var godsejeren, Neergaard, "trods al modvilje ... forudseende nok til at købe en del af Borup præstegårds jorder, som lå op til jernbanestationen og dér opføre en lægebolig, et gæstgiveri med rejselade og et købmandssted med et betydeligt kornmagasin og et korntørringsapparat" [7].
I løbet af tiåret 1850-1860 opvoksede ved stationen et lille bysamfund med henved 50 indbyggere mod 135 i landsbyen. 7 af de 9 familier i stationsbykimen var tilknyttet jernbanen som portør, banevogter eller stationsforstander, dertil en kro og en købmand samt en pensionist [8]. Frem til 1890 var stationsby og landsby 2 adskilte bebyggelser, heraf 88 i stationsbyen og 165 i landsbyen. Stationsbyen fik i den mellemliggende tid banevogterhus, lægebolig og savværk (tilhørende Svenstrup gods), andelsmejeri og 2 beboelseshuse[9].
Omkring 1870 blev byen beskrevet således: "Borup med Kirken, Præstegaard, Skole, Jernbanestation (Station Borup) med priviligeret Gjæstgiveri strax sønden for Byen".[10]
Omkring 1900 blev byen beskrevet således: "Borup (gml. Form Buetorp og Bothorp) med Kirke, Præstegd., Skole , Andelsmejeri, Gæstgiveri, Savværk, Købmandshandel, Lægebolig, Fattighus, Jærnbane- og Telegrafstation samt Postekspedition".[11]
I 1901 var Borup udviklet til en tvillingby med 272 indbyggere i stationsbyen og 143 i den gamle landsby. Svenstrup savværk sysselsatte 14 personer, men ellers var fremgangen især stor blandt de handlende. Først i 1920-erne fik Borup ny industri i form af en maskinfabrik [12].
Ifølge officielle opgørelser havde Borup stationsby 379 indbyggere i 1906, 459 i 1911 og 542 indbyggere i 1916.[13]
I mellemkrigstiden fortsatte Borup stationsby sin udvikling: byen havde 563 indbyggere i 1921, 600 i 1925, 601 i 1930, 612 i 1935[14] og 624 indbyggere i 1940.[15] I 1930, da byen havde 601 indbyggere, var fordelingen efter næringsveje følgende: 22 levede af landbrug, 252 af håndværk og industri, 67 af handel og omsætning, 81 af transport, 47 af immateriel virksomhed, 56 af husgerning, 73 var ude af erhverv og 3 havde ikke oplyst næringsgrundlag.[16]
Efter 2. verdenskrig fortsatte Borup sin udvikling: byen havde 659 indbyggere i 1945, 733 i 1950, 713 i 1955, 894 i 1960[17] og 1.072 indbyggere i 1965.[18]
Før kommunalreformen i 2007 var byen kommunecenter i Skovbo Kommune.
Demografi
redigérPr. 1. januar, medmindre andet er angivet
År | Antal[1] |
---|---|
2008 | 3.220 |
2009 | 3.682 |
2010 | 3.965 |
2011 | 4.194 |
2012 | 4.123 |
2013 | 4.228 |
2014 | 4.428 |
2015 | 4.497 |
2016 | 4.608 |
Litteratur
redigér- Niels Peter Stilling: De nye byer. Stationsbyernes befolkningsforhold og funktion 1840-1940 (Selskabet for Stationsbyforskning 1987)
Referencer
redigér- ^ a b c d Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- ^ Ufo-bogen: Orthon-bevægelsen
- ^ www.borupskole.dk
- ^ www.borupprivatskole.dk
- ^ www.borupkino.dk
- ^ Borup Idrætsforening
- ^ Stilling, s. 190
- ^ Stilling, s. 191
- ^ Stilling, s. 192
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 3. Deel. Amterne Frederiksborg, Kjøbenhavn, Holbæk, Sorø og Præstø samt Bornholm; Kjøbenhavn 1872; s. 223
- ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 2. Bind: Frederiksborg, Kjøbenhavns, Holbæk, Sorø og Præstø Amter; Kjøbenhavn 1898; s. 361
- ^ Stilling, s. 194
- ^ Folketællingen 1916, s. 63
- ^ Folketællingen 1935, s. 172
- ^ Folketællingen 1940, s. 123
- ^ Danmarks Statistik: Statistisk Tabelværk Femte Række, Litra A Nr. 20: Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930; København 1935; s. 129
- ^ Folketællingen 1960, s. 171
- ^ Folketællingen 1965, s. 17
Spire Denne artikel om geografi i Køge Kommune er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |