Brændekilde Kirke

Brændekilde Kirke
Brændekilde Kirke
	Brændekilde Kirke fra syd
Generelt
Opført	omkring 1515-30, tårnet dog lidt ældre
Geografi
Adresse	Ravnebjerggyden 250, Brændekilde, 5250 Odense SV
Sogn	Brændekilde Sogn
Pastorat	Brændekilde-Bellinge Pastorat
Provsti	Hjallese Provsti
Stift	Fyens Stift
Kommune	Odense Kommune
Eksterne henvisninger
	www.bellingekirke.dk
Oversigtskort
	Brændekilde Kirke Brændekilde Kirkes beliggenhed; 55°21′5.2″N 10°16′37.0″Ø / 55.351444°N 10.276944°ØKoordinater: 55°21′5.2″N 10°16′37.0″Ø / 55.351444°N 10.276944°Ø

Brændekilde Kirke ligger i den østlige udkant af landsbyen Brændekilde sydvest for Odense ved landevejen mellem Bellinge og Korup. Kirken ligger i Hjallese Provsti og havde Bellinge Kirke som anneks frem til 1909.

Kirken var ejet af Christoffer Gabel frem til dennes død 1673, men blev først udredt til svigersønnen, Didrik Schult til Christiansdal 1696.^[1] Som en del af herregårdens tilliggender solgt Didrik Schults enke, Armgard Sophia von Gabel, kirken 1718 til Kronen, der indlemmede den i det fynske ryttergods. Ved salget af ryttergodset 1765 blev kirken erhvervet af løjtnant Petersen til Bågegård, og efter flere ejerskifter kom kirken 1779 i sognepræsten, Christian Ulrich von Westens eje. Den blev selvejende 1934.

Bygning redigér

Kirken er opført o. 1515-30 og er en sengotisk langhusbygning af munkesten med en rigt dekoreret korgavl, der inkluderer et messeklokkespir. Langhusets datering er stadfæstet ved dendrokronologiske undersøgelser.^[2] Den har efter alt at dømme afløst en ældre, mindre kirke på stedet, for tårnet hører til en ældre byggefase, men er i øvrigt også sengotisk.^[3] Dette viser sig blandt andet ved, at dens østlige glamhuller i klokkestokværket delvis dækkes af skibets tagrygning. Af den ældre kirke stammer nok også de få stenkvadre, der er integreret i tårnets sokkel og langhusets sydside. Våbenhuset er tilføjet på langhusets sydside kort efter kirken stod færdig.

Inventar redigér

Kirkens ældste inventargenstande er dels en pengetavle fra o. 1500, der nu er i Nationalmuseet (inv. nr. D1318), dels den store altertavle fra o. 1500, der muligvis er udført af Martin Radeleff.^[4] Begge må altså være anskaffet til den ældre kirke på stedet.

Altertavlen er en traditionel senmiddelalderlig skabsaltertavle med både indre og ydre fløje.^[5] I åben stand (første stand) skildrer den Lidelseshistorien, idet midtskabet rummer en simultanfremstilling af Korsnedtagelsen og Begrædelsen, mens fløjene hver rummer tre mindre relieffer, nemlig på nordfløjen: Tilfangetagelsen, Jesus for Pilatus samt Korsvandringen og på sydfløjen: Piskningen, Tornekroningen samt Gravlæggelsen. I tavlens anden stand (med de indre fløje lukkede) ses på de indre fløjes bagsider fire malerier af Jesu fødsel og ungdom, nemlig: Besøgelsen, Jesu Fødsel, Fremstillingen i Templet og Jesus som 12-årig i Templet. De ydre fløje har ligeledes været bemalede, men intet er bevaret. Når altertavlen er helt lukket (tredje stand) har også de ydre fløjes bagsider været bemalede, men der er kun ubetydelige fragmenter af disse. Traditionen og tavlens billedprogram taler dog for, at der har været et maleri af Bebudelsen.

Prædikestolen er et typisk fynsk ungrenæssancearbejde, hvis sirligt udskårne hjørnesøjler, planteornamenter og rigt dekorerede arkadefag viser, at den er udført af samme værksted, som stolene i Korup, Tommerup og Birkende kirker (sidstnævnte dateret 1579). Som Tommerupstolen bæres den af en stolpe udskåret som en mandsbuste.

Gravminder redigér

På kirkegården ligger konsistorialråd og tidligere sognepræst i Brændekilde (samt kirkeejer) Christian Ulrich von Westen samt den tidligere sognepræst i Brændekilde og senere provst Jens Tang Bollerup begravet. Førstnævnte lod en art krypt indrette op af korets østmur, og stedet er indrammet af et halvcirkulært støbejernsgitter.

Litteratur redigér

Wangsgaard Jürgensen, Martin; Burmeister Kaaring, David (2015). Danmarks Kirker, vol. IX, Odense Amt. Brændekilde Kirke (PDF). Nationalmuseet.
Sissel F. Plathe og Jens Brun, Middelalderlige altertavler i Danmark, Syddansk Universitetsforlag 2010
Jan Friedrich Richter, Claus Berg: Retabelproduktion des Spätmittelalters im Ostseeraum, Deutscher Verlag für Kunstwissenschaft 2007

Noter redigér

^ Kronens Skøder III (1689-1719), 1. august 1696.
^ Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 3018.
^ Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaarings, s. 3011.
^ Tilskrivningen til Martin Radeleff var først foreslået af konservator Fritz Thode, jf. Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 3030. Siden er den fremført af Plathe og Brun, s. 156-58. Richter, s. 318 peger på, at malerierne er af samme lybske værksted, der blev brugt i Heinrich Bornemanns kreds.
^ Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 3022-30.

Brændekilde Kirke fra vest
Brændekilde Kirke fra nord
Brændekilde Kirke fra øst

Brændekilde Kirke fra sydøst
Brændekilde Kirke fra sydøst
Brændekilde Kirke fra sydøst

Brændekilde Kirkes tårn
Brændekilde Kirkes indgang
Brændekilde Kirkes østlige gavl

Gravsten i Brændekilde Kirkes østlige væg
Gravsten i Brændekilde Kirkes østlige væg

Eksterne kilder og henvisninger redigér

Brændekilde Kirke hos danmarkskirker.natmus.dk (Danmarks Kirker, Nationalmuseet).
Brændekilde Kirke Arkiveret 31. januar 2011 hos Wayback Machine hos nordenskirker.dk
Brændekilde Kirke hos KortTilKirken.dk

Spire

Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[1] Kronens Skøder III (1689-1719), 1. august 1696.

[2] Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 3018.

[3] Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaarings, s. 3011.

[4] Tilskrivningen til Martin Radeleff var først foreslået af konservator Fritz Thode, jf. Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 3030. Siden er den fremført af Plathe og Brun, s. 156-58. Richter, s. 318 peger på, at malerierne er af samme lybske værksted, der blev brugt i Heinrich Bornemanns kreds.

[5] Wangsgaard Jürgensen og Burmeister Kaaring, s. 3022-30.

[1]

[2]

[3]

[4]

[5]