Branden i Grenfell Tower

Grenfell Tower den 14. juni 2017.

Branden i Grenfell Tower brød ud onsdag den 14. juni 2017 i London-bydelen Kensington kort før klokken 1 lokal tid. Branden startede på en af de nederste etager af Grenfell Tower - et bolighøjhus på 24 etager. Branden spredte sig hurtigt til de øvrige etager og resulterede i mindst 80[1] døde og 74 tilskadekomne.[2][3][4] Stuart Cundy fra the Metropolitan Police oplyste endvidere den 16. juni, at seks af de omkomne blev fundet nedenfor bygningen, mens én døde på hospitalet. Desuden savnedes 70 personer.[3]

Hundredvis af brandfolk og 45 brandbiler blev indsat til at slukke branden.[5][6] Ca. 40 familier måtte tilbringe natten i krisecentre.

Man skønnede, at der på tidspunktet for branden befandt sig op til 600 personer i de 120 lejligheder (med et eller to soveværelser).[5] Bygningen var renoveret i 2016, hvor der blandt andet blev tilføjet ny facadebeklædning, som menes at have bidraget til den hurtige spredning af branden.[5]

Den 30 juni, godt fjorten dage efter branden, trådte Byrådsformanden for Kensington og Chelsea; Nick Paget-Brown tilbage fra posten. Han havde været under konstant og forøget pres for at trække sig, bl.a. fra Londons Borgmester.[1]

Indholdsfortegnelse

Årsag og brandsikkerhedRediger

Årsagen til branden er endnu ikke kendt. Allerede i 1999 var der tvivl om brandsikkerheden i Grenfell Tower. Umiddelbart efter branden kritiserede Londons borgmester Sadiq Khan bygningens sikkerhedsforanstaltninger, der ved brand rådede folk til at forblive i deres lejlighed.[7][8]

Branden medførte en generel diskussion om brandsikkerheden i højhuse.[8]

"Grenfell Action Group" advarede allerede i 2013 ejeren af bygningen, Royal Borough of Kensington og Chelsea (RBKC) og "Kensington and Chelsea Tenant Management Organisation", om bygningens mulige sikkerhedsmæssige risici, hvilket dog blev ignoreret.[9][10]

Den 16. juni oplyste politiet i London, at intet tydede på, at branden var påsat.[4] Samtidig oplystes det, at Storbritanniens premierminister, Theresa May, havde bestilt en gennemgribende og åben undersøgelse af branden, ligesom Scotland Yard havde åbnet en undersøgelse.[4]

GalleriRediger

ReferencerRediger

  1. ^ a b Grenfell fire: Council leader quits over fire response, BBC, 30.juni 2017
  2. ^ "Britisk politi: Tabstal efter højhusbrand hæves til 79" (på dansk). DR.dk. 19. juni 2017. Hentet 19. juni 2017. 
  3. ^ a b (Engelsk) Fire in Grenfell Tower The Guardian
  4. ^ a b c "Politiet i London: Intet tyder på, at dødelig brand var påsat" (på dansk). DR.dk. 16. juni 2017. Hentet 16. juni 2017. 
  5. ^ a b c Hunt, Elle (13. juni 2017). "London fire: fears of people trapped as major blaze engulfs tower block – latest". The Guardian. Hentet 14 juni 2017.  Live coverage, frequently updated.
  6. ^ London fire: Six killed as Grenfell Tower engulfed. BBC News. 14 juni 2017. Hentet 14 juni 2017. 
  7. ^ (Engelsk) zorgen rondom Grenfelltoren bbc.com (14 juni 2017)
  8. ^ a b Pasha-Robinson, Lucy (14 juni 2017). "Residents inside 24-storey London flats on fire were told to stay inside in case of blaze". The Independent. Hentet 14 juni 2017. 
  9. ^ "Grenfell Tower Fire". Grenfell Action Group. 14 juni 2017. Hentet 14 juni 2017. 
  10. ^ "Residents warned of 'catastrophic' Grenfell Tower block fire three years ago – but pleas 'fell on deaf ears'". The Daily Telegraph. Press Association. 14 juni 2017. Hentet 14 juni 2017. 

Eksterne henvisningerRediger