Brarup Å

vandløb i det nordlige Angel i Sydslesvig

Brarup Å[1] (på tysk Munkbrarupau) er en å i Munkbrarup Sogn i det nordlige Angel i landsdelen Sydslesvig. Administrativ hører åen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Brarup Å har to kildearme og dannes ved sammenløb af Polddam vandløb, som udspringer ved kådnerstedet Polddam nordøst for Husby[2] og af Stuskær vandløb, som udspringer øst for Grimmerup[3]. Åen løber nord om Husby, gennem Vonskær[4] ved Runmark, Rosgård og Munkbrarup forbi[5], gennem Munkbrarup Mølledam og munder efter 14,5 km ved Lyksborg ud i Flensborg Fjord. Åens nedre løb ved Lyksborg omtales som Svendå. Delvis opfattes Brarup Å også som biflod til Svendåen, hvormed strækningen reduceres til 10,6 km[6].

Brarup Å nord for Munkbrarup ved Ballum og Bliksbjerg

Brarup Å er første gang nævnt 1780. Synonym med Brarup Å bruges også Ryde Bæk efter landsbyen Ryde[7] og Runbæk[8]. På tysk fik åen navnet Munkbrarupau (→ Munkbrarup Å)[6].

Eksterne henvisningerRediger

NoterRediger

  1. ^ Kristian Hald: Sydslesvigs stednavne, 7. bind, København 1948, s. 81
  2. ^ Polddam el. Pøldam er første gang nævnt 1826, navnet hentyder til en lille forhøjning eller ifølge Kok til oldn. pollr for pyt, sml. Hald, s. 177, 181 og Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 312
  3. ^ Stuskær er første gang nævnt 1662, navnet er afledt af dyrenavnet stud, sml. Hald, s. 182 f.
  4. ^ første gang nævnt 1715, forleddet er gengivelse af ordet vogn eller af gudsnavnet Odin, tidligere et sø, nu et kær, sml. Hald, s. 30
  5. ^ "Bundesanstalt for Gewässerkund: Munkbrarupau". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2021. Hentet 24. oktober 2021.
  6. ^ a b Berthold Hamer: Topographie der Landschaft Angeln. 2. bind, Husum 1995, s. 87
  7. ^ således på Generalstabens kort over Slesvig fra 1858, sml. Hald, s. 83
  8. ^ John Kousgård Sørensen: Danske sø- og ånavne, 5. bind, 1968, s. 388

Koordinater: 54°50′8.88″N 9°32′13.44″Ø / 54.8358000°N 9.5370667°Ø / 54.8358000; 9.5370667