Brian Skaarup

dansk fodboldspiller (1972-)

Brian Skaarup (født 15. august 1972) er en dansk tidligere fodboldspiller. Igennem sin karriere har han spillet for Randers Freja, FC Saarbrücken, Odense Boldklub og Vorup FB.

Brian Skaarup
Personlig information
Født 15. august 1972 (51 år)[1]
Ørsted, Danmark Rediger på Wikidata
Statsborger Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Højde 175 cm[1]
Position Offensiv midtbane
Angriber
Ungdom
Ørsted IF[2]
Randers Freja[2]
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
0000-1992[3] Randers Freja
1992[3] FC Saarbrücken
1992-1995[3] Odense Boldklub
Landshold
Danmark U/17 19 (1)
Danmark U/19 4 (1)
Danmark U/21 10 (14)
Træner for
Ørsted IF[2]
Hørning GF[2]
2009-?[2] Rougsø FF
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Karriere redigér

Ungdomsårerne redigér

Brian Skaarup startede med at spille fodbold i barndomsklubben Ørsted IF,[2] inden han i en tidlig alder kom til Randers Freja (nu Randers FC). Han fik sin debut på ungdomslandsholdet i en alder som 16 år og formåede at score hele 6 mål i en U/16-landskamp mod Østrig i en 9-3 sejr ved U/16 Europamesterskabet i fodbold 1989. De tre øvrige mål blev scoret af Thomas Thorninger.[4]

FC Saarbrücken (januar 1992 - juli 1992) redigér

I en alder af 19 år fik Skaarup tilbuddet om at komme til tyske 2. Bundelsligaklub FC Saarbrücken midt i sæsonen 1991/92. Sommeren efter rykkede klubben op i 1. Bundesliga. Grundet manglende spilletid skiftede han i sommeren 1992 til Odense Boldklub, som netop var rykket i Superligaen efter et år i den næstbedste række.

Odense Boldklub (1992 - 1995) redigér

Årerne i Odense Boldklub var meget plaget af skader. Han var dog med til at vinde sølvmedaljerne og var med i pokalfinalen, som blev vundet 2-0 over AaB i hans første sæson i klubben.

Sæsonen efter skulle OB spille UEFA Cup, og her var Skaarup også med. Han scorede bl.a. mod den engelske storklub Arsenal F.C. i 1-2-nederlaget på Odense Stadion. Odense Boldklub røg dog ud efter samlet 3-2 til Arsenal.

Skaarup nåede i alt at spille 50 superligakampe i de 3 år, han var i klubben. Skaarup stoppede sin aktive karriere i sommeren 1995 efter en skadesplaget sæson, hvor det blot blev til enkelt kamp for Odense Boldklub. Han blev derefter erklæret fodboldinvalid.

Anden virke efter fodboldkarrieren redigér

Efter Skaarup stoppede sin karriere i en alder af blot 23 år, var han ikke mæt af fodboldlivet. Han startede som ungdomstræner i barndomsklubben Ørsted IF. Derefter overtog han 1. holdet i klubben. Efter nogle år med succes, var det tid til at prøve noget nyt. Hørning GF var Skaarups nye klub.

I 2009 blev han træner for Rougsø FF (senioroverbygning til barndomsklubben Ørsted IF).[2]

Referencer redigér

Eksterne henvisninger redigér