Åbn hovedmenuen
Brook Benton, 1970

Brook Benton (egentlig Benjamin Franklin Peay, 19. september 1931 i Camden, South Carolina9. april 1988 i Queens, New York City) var en amerikansk singer-songwriter, der havde sine rødder i soultraditionen og var populær i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne.

Benton begyndte i gruppen The Camden Jubilee Singers i hjembyen, men flyttede i 1948 til New York. Hans gennembrudshit It's Just A Matter Of Time ramte tredjepladsen på Billboard-listen i september 1959. Derefter fulgte over 50 hitlisteplaceringer, bl.a. Baby (You've Got What It Takes) med Dinah Washington i 1960, The Boll Weevil Song fra 1961, Hotel Happiness fra 1962 og Rainy Night In Georgia fra 1970. Mange af hans hits var han selv medforfatter til.