Brownske bevægelser

Brownske bevægelser opkaldt efter den skotske botaniker Robert Brown (1827), der studerede pollenpartiklers og efterfølgende støvpartiklers, uforklarlige bevægelsesmønstre på en vandoverflade. Brownske bevægelser af små partikler foregår både i væsker og gasser.[1] Årsagen til bevægelserne er molekylernes ”skubben” som ikke er ligeligt fordelt på alle sider af partiklerne. Fremdriften ændrer dermed hele tiden retning og størrelse og partiklernes bevægelsesbaner på vandet bliver derfor tilfældige. Den specifikke bane for en partikel kan ikke forudsiges selv om de statistiske modeller for bevægelserne generelt kan beskrives med de fysiske love.[2]

En simulation af hvordan en stor partikel (støvpartikel påvirkes af en mængde mindre partikler (gas) der alle har forskellige hastigheder og retninger.
En simulation af de brownske bevægelser for 5 partikler (gule) der kolliderer med et større sæt partikler (800). De gule partikler efterlader hver deres spor, og en enkelt af dem har en hastighedsvektor påsat.
  1. ^ Feynman, Richard (1970). The Feynman Lectures on Physics Vol I. Addison Wesley Longman. ISBN 978-0-201-02115-8.
  2. ^ Einstein, Albert (1956) [Republication of the original 1926 translation]. "Investigations on the Theory of the Brownian Movement" (PDF). Dover Publications. Hentet 2013-12-25.
Spire
Denne artikel om fysik er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.