Bruger:Abc123~dawiki/Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Indhold i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (Min egen sandkasse - ret ikke i den, tak)

Forebyggende arbejde

Forebyggende arbejde kan inddeles i aktiviteter over for professionelle og over for befolkningen.

Aktiviteter over for professionelle

En indsats over for de professionelle i sundheds-, social- og undervisningssektoren. Der lægges vægt på ideudvikling, forskning, udviklings- og forsøgsarbejde inden for sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, der involverer de forskellige professioner samt at professionerne uddannes i sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse (fx Master of Public Health).

Aktiviteter over for befolkningen

Aktiviteter over for befolkningen, der udføres med henblik på at påvirke befolkningens sundhedstilstand, hviler på tre hjørnestene:

• udvikling og fastholdelse af gode, sunde og trygge levevilkår i samfundet
• udvikling og fastholdelse af en aktiv, sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende livsstil i befolkningen
• en specifik forebyggende indsats fra de professionelle i sundhedssektoren over for individer og grupper samt i lokalsamfund.

Primær forebyggelse

Formålet med primær forebyggelse er at ændre de generelle levevilkår samt at påvirke befolkningen til en livsstil med gode sundhedsvaner. Målet er således at mindske risikoen eller helt at forhindre, at sygdomme og symptomer overhovedet opstår. Primær forebyggelse går således ud på at holde raske mennesker raske. Primær forebyggelse minder i høj grad om sundhedsfremme. Den primære forebyggelse omfatter bl.a. vaccinationer, oplysningskampagner om fx kost, motion og rygning, forbedringer af arbejdsmiljø, trafiksikkerhed og bolig, miljøbeskyttelse og levnedsmiddelhygiejne. Den primære forebyggelse involverer mange andre instanser end sundhedssektoren.

Sekundær forebyggelse

Formålet med sekundær forebyggelse er tidlig opsporing af symptomer og sygdomme, forstadier til sygdomme eller risikofaktorer for sygdomme. Sekundær forebyggelse går således ud på at mindske faren for udvikling af sygdom, at forhindre begyndende sygdom i at videreudvikle sig, at afkorte sygdomsforløb eller at forbedre mulighederne for helbredelse. Sekundær forebyggelse er i høj grad baseret på opsporing af risikoindivider ved fx screeningsundersøgelser, generelle helbredsundersøgelser, undersøgelser af gravide og småbørn, undersøgelser for livmoderhals- og brystkræft, undersøgelser af kolesterol i blodet samt måling af blodtryk. Størstedelen af den sekundære forebyggelse foregår i sundhedssektoren.

Tertiær forebyggelse

Formålet med tertiær forebyggelse er at afbøde fysiske, psykiske og sociale virkninger af allerede opstået sygdom. Tertiær forebyggelse går således ud på at mindske risikoen for forværring, tilbagefald eller komplikationer ved behandling af allerede opståede sygdomme. Formålet er endvidere at forhindre, at sygdom får et kronisk forløb, og at der som følge af sygdom opstår funktionsnedsættelse eller invaliderende handicap. Tertiær forebyggelse er fx at patienter med sukkersyge eller forhøjet blodtryk behandles med det formål at forhindre forværring og reducere faren for komplikationer. Det er også at sikre personer med fysisk handicap egnede boligforhold, optræning og pleje for at forebygge forværring af deres tilstand og situation. Sociale foranstaltninger som fx dagpengeordningen og revalideringsloven er også en del af den tertiære forebyggelse. Den tertiære forebyggelse iværksættes/foregår inden for både social- og sundhedssektoren.

Forebyggende arbejde i sundhedssektoren

Sundhedssektoren tilbyder en række forebyggende aktiviteter til hele befolkningen. Ansvaret for de forebyggende aktiviteter ligger hos stat, amtskommune og for hovedparten hos primærkommune.

• Forebyggende undersøgelser i forbindelse med svangerskab
• Lægeundersøgelser af børn
• Vaccinationer
• Sundhedsplejerskeordning
• Skolelægeordning
• Børne- og ungdomstandpleje
• Omsorgstandpleje
• Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder
• Primærsygeplejerskeordning - hjemmepleje
• Screeningsundersøgelser
• Forebyggende konsultation hos praktiserende læge

Forebyggende arbejde i andre samfundssektorer

Socialsektoren

Love og regler, der skal sikre tryghed og forebyggelse, fx barsels- og sygedagpenge, børnefamilieydelser, tilbud om daginstitutioner og dagpleje, revalideringsloven, pensionslovene og bistandsloven.

Undervisningssektoren

Inden for undervisningssektoren indgår sundhedspædagogiske elementer som sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme i undervisning på alle alderstrin og inden for alle uddannelsestyper.

Forebyggende arbejde i den private sektor

Private foreninger/patientforeninger

Metoder til forebyggende arbejde

Sundhedsoplysning

Pjecer og bøger om sygdom, sundhed og forebyggelse, sundhedskampagner i tv, radio, aviser og andre medier.

Sundhedspædagogik

Konsultation hos læge, samtale på apoteket eller sundhedsplejerskens samtale med forældre samt samarbejde mellem professionelle og befolkningsgrupper fx i et projektarbejde eller lokalsamfundsarbejde.

Helbredsundersøgelser, herunder screening

Undersøgelser med henblik på attest til Iivsforsikring eller kørekort, undersøgelser af gravide og småbørn samt screening for livmoderhalskræft eIler brystkræft.

Medikamentel forebyggelse

Hormonbehandling af kvinder i klimakteriet for at forebygge knoglesvind/skørhed, acetylsalicylsyre for at forebygge blodpropper, glukortikoidbehandIing for at forebygge astmaanfald.

Forebyggelse gennem genetisk rådgivning

Ved arvelige sygdomme (fostervands-, blod- og moderkageprøve, kromosom- og ultralydsundersøgelser samt abort).

Forebyggelse gennem individuel samtale

Lægens konsultation, sundhedsplejerskens samtale med forældre og farmaceutsamtaler på apoteket.

Forebyggelse gennem gruppeaktiviteter

Selvhjælpsgrupper, mødregrupper og terapigrupper.

Forebyggelse gennem lokalsamfundsændringer

Sund By-projektet.

Indgreb i smittekæder

Ved meningitis, hepatitis A og seksuelt overførte sygdomme.

Indgreb mod fysiske, biologiske og kemiske påvirkninger

Beskyttelse mod støj, beskyttelse mod sygdomsfremkaldende bakterier i levnedsmidler og beskyttelse af grundvandet mod kemisk forurening.

Forebyggelse af mentale forhold

Åndssvaghed, sindssygdom, svækkelse af åndsevnerne på grund af skader og sygdom. Forebyggelse af neurotisk, psykopatisk og kriminel adfærd samt forskellige slags misbrug og selvmord.