Bruger:Abc~dawiki/psykoterapeut

Psykoterapeut er fællesbetegnelse for personer, der udøver psykoterapi, uanset hvilken uddannelsesmæssig baggrund de besidder (i Danmark er titlen psykoterapeut ikke beskyttet og kan bruges af enhver). Betegnelsen omfatter derfor en bred vifte af personer, fra folk med forudgående lange uddannelser, som f.eks. psykologer eller psykiatere, eller andre med langvarig træning på feltet, til folk uden erfaring eller relevant uddannelse. Der er også stor variation i hvordan de enkelte psykoterapeuter arbejder, idet der findes en lang række forskellige terapiretninger og metoder, som går under betegnelse psykoterapi (se psykoterapi).

nyt fra siden:

Uddannelser redigér

I Danmark kan en institution udbyde psykoterapeutiske uddannelser uden at opfylde nogen særlige statslige krav.

Psykoterapeutiske uddannelser redigér

Der findes mange psykoterapeutiske uddannelser med åbent optag. Disse uddannelser bliver ikke statsgodkendt og studerende kan derfor ikke modtage SU. Dansk Psykoterapeutforening fører en liste over psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelser. Foreningen evaluerer uddannelsessteder baseret på vejlende kvalitetskriterier for privat psykoterapeutisk uddannelse,[1] som i 2004 blev opstillet af opstillet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet. [2]

Specialist i psykoterapi redigér

Psykologer og psykiatere kan gennem et efteruddannelsesforløb, som godkendes i hhv. Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Foreningen eller Børne- og UngdomsPsykiatrisk Selskab i Danmark, erhverve sig titlen specialist i psykoterapi[3][4] [5].

Uddannelseskravene er ikke helt ens for psykologer og psykiatere, men det er fælles for dem, at efteruddannelsen skal

Både psykologer og psykiatere kan udøve psykoterapi uden at have spcialisttitel. Psykiatere har et obligatorisk uddannelsesforløb Den danske psykologuddannelse har dog ingen praktisk undervisning i psykoterapi i det obligatoriske studieprogram </ref>http://studier.ku.dk/kandidatuddannelser/psykologi/</ref> hvorfor den pågældende behandler normalt har måttet videreuddanne sig indenfor området.

Psykiatere modtager i mindre omfang undervisning i psykoterapi som led i deres uddannelse til psykiater [6].

Fælles for både psykiateres ..

slut på nyt

Ny artikel i kristeligt dagblad: [1]

Historisk redigér

Psykoterapeuters baggrund redigér

Da titlen psykoterapeut er ubeskyttet, er der ikke noget krav om en særlig uddannelse for at kunne kalde sig psykoterapeut, og kursusudbuddet på området varierer stærkt i omfang og kvalitet. Den mere professionelle del af terapimarkedet varetages af folk med forudgående relevante uddannelser som f.eks. psykologer og psykiatere, (se herunder), socialrådgivere ell. lignende, der efterfølgende har gennemgået langvarige og delvist regulerede efteruddannelsesforløb. I den anden ende af spektret finder man selvbestaltede psykoterapeuter uden egentlig uddannelse eller uddannelse, som er baseret på kortvarige weekendkurser.

En anden kilde til forskellighed er, at der eksisterer et væld af forskellige psykoterapeutiske retninger, hver især med deres forskellige psykoterapeutiske teknikker og syn på psyken. Nogle placerer sig indenfor etablerede psykoterapeutiske hovedtraditioner, mens andre er mere alternative i tilsnit. Nogle af disse terapiretninger møder kritik for ikke at være tilstrækkeligt videnskabeligt underbyggede, at bygge på forældet viden eller være direkte skadelige.

Forskning har vist, at klientens udbytte af psykoterapi i høj grad er et spørgsmål om personlige kvaliteter hos terapeuten samt kemi mellem terapeut og klient. Terapeutens uddannelse og/ell. erfaring er derfor ikke er enerådende for om et psykoterapeutisk forløb er vellykkede [ref]. Det er dog tilrådeligt at skele til psykoterapeutens uddannelsesmæssige baggrund, hvis man selv har behov for psykoterapi, især hvis man har særlige problematikker, som kræver specialviden (depression, fobi, adhd, osv.), og i øvrigt hvis terapeuten ikke er medlem af en anerkendt brancheorganisation (se herunder) eller hvis terapien er baseret på metoder, som afviger fra gængs praksis.

Psykoterapeutiske uddannelser redigér

Der findes mange psykoterapeutiske uddannelser med åbent optag. Disse uddannelser bliver ikke statsgodkendt og studerende kan derfor ikke modtage SU. Dansk Psykoterapeutforening fører en liste over psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelser. Foreningen evaluerer uddannelsessteder baseret på vejlende kvalitetskriterier for privat psykoterapeutisk uddannelse,[1] som i 2004 blev opstillet af opstillet af Socialministeriet, Undervisningsministeriet og Sundhedsministeriet. [2] Der findes også psykoterapeutiske uddannelser, eller efteruddannelser, som er fobeholdt særlige faggrupper, som f.eks. psykologer eller psykiatere.

Nogle fællestræk for psykoterapeutiske uddannelseforløb:

  • egenterapi: t fællestræk for de fleste psykoterapeutiske uddannelsesforløb er at terapeuten, som led i uddannelsen, selv skal modtage terapi (såkaldt egenterapi), selv om der er lidt forskel på hvor stor vægt der lægges på dette inden for de forskellige terapeutiske skoler [ref]. Traditionen stammer tilbage fra freudiansk psykoanalyse og formålet er bl.a. at bevidstgøre terapeuten om egne psykologiske problemer og ubevidste motiver, som kan virke forstyrrende ind på klientkontakten i den terapeutiske praksis.
  • Supervision / Praktisk træning:: E Det vigtigste element i terapien er praktisk træning, hvor terapeuterne først træner metoder og teknikker på hinanden og dernæst på egentlige klienter samtidig med at løbende modtager supervision under supervision.
  • Teoretisk undervisning i psykologi. Mere velfunderede uddannelsesforløb underviser desuden i (eller stiller krav om forudgående kendskab til) almen psykologi, personlighedspsykologi, udviklingspsykologi og psykopatologi. Det må også anses for at være et kvalitetstegn, hvis undervisningen ikke kun lægger vægt på én bestemt teori om psyken, men er er åben for eksterne forskningsresultater og andre teoretiske vinkler.

Socialministeriets, sundhedsministeriet og xx kvalitetskriterier redigér

Særlige faggrupper redigér

Psykologer redigér

En del - men langt fra alle - psykologer beskæftiger sig med psykoterapi eller behandling af psykologiske problemer.

I modsætning til psykoterapeut er psykolog en beskyttet titel, der kun må anvendes af folk, som har en kandidatgrad i psykologi (cand.psych., cand.pæd.psych. og cand.mag. i psykologi) fra universitet. Psykologistudiet er overvejende af teoretisk karakter og ikke en praktisk uddannelse i at give psykoterapi eller i at behandle psykiske lidelser, selv om uddannelsen giver god teoretisk basis for sådant arbejde. De fleste psykologer, som beskæftiger sig behandlingsarbejde, supplerer derfor efterfølgende med praktiske kurser i psykoterapeutiske metoder, ligesom det er almindeligt for behandlende psykologer at deltage i løbende supervision. Det er helt op til psykologen selv, hvorvidt han eller hun vil beskrive sig som psykolog eller psykoterapeut, selv om mange psykologer nok vil foretrække psykolog, for at fremhæve deres uddannelsesmæssige baggrund.

Formelt er der to trin, som psykologen kan lægge til sin psykologiudannelse, hvis han eller hun vil forfølge en karriere indenfor psykoterapi.

  1. Autorisation (2 år): Efter endt uddannelse kan psykologen gennem ca. to års praktisk klientarbejde, under vejledning af en i forvejen autoriseret psykolog, og med et vist antal supervisionstimer erhverve sig titlen autoriseret psykolog. Autorisationen gives af Psykolognævnet under socialministeriet. Psykolognævnet fungerer også som klageinstans, og kan fratage autorisationen ved overskridelse af fagetiske regler [ref] (psykolog-titlen kan ikke fratages, den følger udelukkende af universitetsuddannelsen). Autoriserede psykologer kan have overenskomst med den offentlige sygesikring, dvs. de er kvalificerede til at modtage henvisninger fra lægen.


  1. Specialist i psykoterapi (5 år): Efter autorisation er opnået, kan psykologen ved dokumentation af yderligere videreuddannelse kvalificere sig til titlen specialist i psykoterapi. Det er Dansk Psykologforening, der står for specialistgodkendelsen. Kravene er: minimum 3 års efterfølgende fuldtidsbeskæftigelse indenfor feltet klinisk psykologi, herunder egentlig psykoterapi, minimum 240 timers supervision, hvoraf mindst 80 timer skal være med personligt udviklingsarbejde (egenterapi) samt minimum 360 timers teoretisk videreuddannelse på området. Psykologen sammensætter selv uddannelsesforløbets konkrete indhold, men der er en række detailkrav til hvilke områder, der skal være dækket, og hvilke terapeutiske retninger, der kan godkendes. En del af undervisningen vil typisk foregå på kurser sammen med andre faggrupper.

Incitatementet til at erhverve sig autorisation og specialistgodkendelse er størst for offentligt ansatte psykologer, da det i offentlig ansættelse automatisk medfører lønstigning, mens de praktiske effekter af titlerne kan være mindre i andre sammenhænge. Det er derfor ikke alle privatpraktiserende psykologer, som opfylder ovennævnte betingelser, der søger specialistgodkendelse.

Psykiatere redigér

Psykiatere er læger (cand.med.), der har videreuddannet sig til speciallæge i psykiatri. Da psykiatere er specialiseret i behandling af egentlig sindssygdom og hovedsagligt arbejder i sygehusvæsenet er deres primære arbejdsfelt typisk alvorlige og ofte indlæggelseskrævende psykiske lidelser. I modsætning til psykologer må psykiatere, i kraft af deres lægeautorisation, også ordinere medicin og stille egentlige diagnoser. Mange psykiatere er typisk mere orienteret mod medikamentel behandling (behandling med psykofarmaka) end psykologer, men psykoterapi/samtaleterapi indgår i varierende omfang i psykiateres behandlingen, alt efter psykiaterens faglige præferencer og vurdering af patientens egnethed.

Man kan modtage henvisning til behandling hos psykiatere hos egen læge, fuldstændig ligesom man kan modtage henvisning til andre speciallæger.

Uddannelsen til psykiater indeholder en obligatorisk grunduddannelse i psykoterapi (x timers, x timers, x timers) fordelt på både psykodynamisk terapi og kognitiv/adfærdsterapi. Uddannelsen er under revision og timetalet vil løbende forhøjes frem til 2020.

I lighed med psykologer, kan psykiatere, gennem en specialistuddannelse har Dansk Forbund for også en uddannelse til specialist i psykoterapi. Der er visse overlap mellem psykologernes specialistuddannelse i psykoterapeut, og Dansk Psykiater arbejder på en samordning, så krav til undervisere, timeomfang, nærmer sig hinanden.

Psykoanalytikere redigér

En psykoanalytiker er en person, der er uddannet i freudiansk psykoanalyse. Freudiansk psykoanalyse er det klassiske eksempel på psykoterapi, men er i dag blot én ud af mange andre terapiretninger, og nævnes kun her, fordi betegnelsen er almindelig kendt. Uddannelsen til psykoanalytiker var tidligere forbeholdt læger (ligesom Freud), men er idag åben for andre faggrupper også. Udannelsesforløbet er meget langvarigt og kræver en del egenterapi.

Selv om mange moderne psykoterapeuter trækker på teorier, som er er inspireret af freudiansk psykologi er det i dag kun et fåtal, der bedriver egentlig psykoanalyse og derfor anvender betegnelsen "psykoanalytiker".

Psykoterapeuter, som ikke er psykologer eller psykiatere redigér

Såfremt en psykoterapeut (der ikke er cand. psych.) er medlem af Psykoterapeut Foreningen, er det muligt for vedkommende at tage en behandler-relevant uddannelse[7]. Denne uddannelse består af: "en relevant grunduddannelse af min. 3 års varighed samt en af foreningen godkendt psykoterapeutisk videreuddannelse (med egenterapi, teori og supervision) på mindst 4 år og min. 2 års fuldtids klinisk erfaring som psykoterapeut"[8].

Psykoterapeut, psykolog, psykiater redigér

Det er en almindelig misforståelse at psykoterapeuter og psykologer er det samme. Imidlertid er titlen "psykolog" en beskyttet titel. Man kan således kun kalde sig psykolog, hvis man har en kandidatgrad i psykologi (cand. psych.) fra universitetet. Psykoterapeut er som sagt en åben titel, og alle kan kalde sig psykoterapeut - lige meget hvilken uddannelse de har [9].

Hvad der yderligere kan bidrage til forvirringen er det faktum at psykologer (altså cand. psych.) kan tage en terapeutisk videreuddannelse (en specialisering) indenfor det felt der hedder "psykoterapi". Denne særlige form for terapi baserer sig på Freuds psykoanalyse, og psykologer der udøver psykoterapi kan kalde sig for for psykoterapeuter. Denne terapeutiske videreuddannelsen (eller specialistuddannelse) udbydes af Dansk Psykolog Forening [10].

Man kan altså møde psykologer der også kalder sig psykoterapeuter, men dette skyldes udelukkende at har den pågældende specialistuddannelse fra Dansk Psykolog Forening. Den omtalte specialistuddannelse kan, i visse tilfælde, også tilbydes andet kvalificeret personale - f.eks. sygeplejersker. Derfor findes der også ikke-psykologer der har pågældende specialistuddannelse.

Beslægtede fagområder redigér

==Referencer == (eller Eksterne kilder/henvisninger)


Se også redigér

Henvisninger redigér

husk indsætte kantede patarentes om kategori Kategori:Stillingsbetegnelser