Bruger:Anders Feder/Plantenavne

Jeg er stødt på flere artikler om planter der er navngivet efter en form for CamelCase, eksempelvis: Kæmpe-Bjørneklo. Denne form ser efter min mening besynderlig og udansk ud; man deler normalt ikke ord med bindestreg på dansk, og hvis man gør skifter man i hvert fald ikke pludselig til store bogstaver midt inde i ordet. Efter at være stødt på en del artikler af den art satte jeg mig for at undersøge hvor dette mønster stammer fra, og det viser sig så at der findes en retningslinje hvori der står:

Plantens danske navn skrives som i danske botanikerkredse, altså med bindestreg i forhold til forstavelsernes oprindelse (substantivisk = med bindestreg, adjektivisk = uden bindestreg) og med stort bogstav i anden del af navnet

Hvilke "botanikerkredse" retningslinjens forfatter henviser til står imidlertid hen i det uvisse. Der refereres efter ovenstående til Ole Seberg, Signe Frederiksen og Finn N. Rasmussen: Danske plantenavne i Urt 2006, nr.4, men i den artikel bruges den stik modsatte form; Seberg-Frederiksen-Rasmussen skriver gennemgåede plantenavnene med små bogstaver. Retningslinjen indeholder ligeledes en reference til Jensen, Arnklit og Jensen: Plantenavne. Dyrkede og vilde planter, 2007 ISBN 978-87-91319-35-8, men også her skrives navnene gennemgående med små bogstaver, eksempelvis "kæmpebjørneklo" og "dunet bjørneklo."

Her er flere referencer:
Naturstyrelsen skriver "kæmpebjørneklo" og "kæmpe-bjørneklo" (hvoraf den sidstnævnte synes blive brugt som den mest videnskabelige).
Naturerhvervstyrelsen skriver "kæmpebjørneklo".
Plantedirektoratet skriver "kæmpebjørneklo" i gældende lovgivning.
Den Store Danske skriver "kæmpebjørneklo".

Retskrivningsreglerne siger:

Almindelige benævnelser på dyr, planter mv. skrives med lille: pattedyr, hund, bjørn, ulv, isbjørn, zebra, gråspurv, schæfer, nældens takvinge, bredøret flagermus, birk, viol, coxorange, cabernet sauvignon, chianti, cheddar, gorgonzola.[1]

Udover dawiki synes der dog at være nogle kommuner som bruger CamelCase-formen (se Google). Ikke desto mindre synes retningslinjen svært dårligt underbygget når den modsiges af egne kilder samt af almindelig brug i statslige fagmyndigheder som Naturstyrelsen og Plantedirektoratet. Det spørgsmål jeg sidder inde med står stadig ubesvaret: hvorfor skal dawiki benytte CamelCase-formen?