Bruger:Gdrr/arbejdsplads

Panzer IV var en tysk kampvogn der blev anvendt under den anden verdenskrig. Den var oprindeligt designet til at skulle støtte infanteriet, mens Panzer III modellen bekæmpede andre kampvogne.

I løbet af dens karriere blev Panzer IV modellen oppgraderet på alle mulige måder, og overtog også Panzer III modellens rolle.

Historie redigér

Panzer IV var arbejdshesten i de tyske panserdivisioner, og blev anvendt på alle frontene igennem hele krigen. Det oprindelige design blev opgraderet i flere omgange for at imødegå nye trusler.

1. januar 1934 fremlagde den tyske hærens våbenafdeling en plan for en mellemtung kampvogn med maksimalvægt på 24 ton og en tophastighet på 35 km/t. Den var meningen at Panzer 4 modellen primært skulle have det som sin opgave at støtte infanteriet, og den skulle derfor være udstyrtet med en grovkalibret kanon med lav mundingshastighed der primært skulle anvendes til at affyre højekspolosive granater. Den var ikke meningen at den skulle bekæmpe andre kampvogne. Heinz Guderian stod for udformningen af kravene til kampvognen.

Krupp, Rheinmetall og MAN byggede alle prototyper der blev testet i løbet af 1935. Krupps model blev valgt som den kampvogn som man ville producere. Den første Panzer IV udgave A forlod samlebåndet i oktober 1937, og 37 eksemplarer blev fremstillet i løbet af det efterfølgende halve år.

Mellem 1937 og 1940 forsøgte man at standardisere delene fra Krupps Panzer IV og Daimler-Benz' Panzer III, for at gøre produktionen mere effektiv.

For at udfylde sin rolle som partner til Panzer III kampvognen blev Panzer IV modellen først udstyret med en 75 mm KwK 37 L/24 kanon, som havde en god effekt mod upansrede mål. På grund af løbets korte længde (1800 mm) og deraffølgende lave udgangshastighet var kanonen ganske upræcis. Til sammenligning kan det nævnes at L/48-udgaven af samme kanon er 3600 mm lang.

Erfaringerne som man opnåede i krigen med de allierede, viste at 50 mm L/60-kanonen som var montert på senere modeller af Panzer III ikke var i stand til at hamle op med andre kampvogne på lang afstand. Panzer III havde problemer med både den sovjetiske T-34 og den amerikanske M4 Sherman, som var udstyret med 76 og 75 mm kaliber kanoner.

Panzer IV var allerede udstyret med en 75 mm kanon, og det var en indlysende løsning vidreudvikle den som en middeltung kampvogn. Da hæren primært havde brug for en kampvogn der kunne tage kampen op med den russiske T-34 kampvogn, blev Panzer IV F modificeret og udstyret med en 75 mm L/43-kanon. Den blev i den forbindelse også udstyret med bredere bælter, da vægten blev øget på grund af den tungere bevæbning. De ældre modeller med 75 L/24-kanon fik betegnelsen Panzer IV F1 og de modificerede versioner fik betegnelsen Panzer IV F2. F2-udgaven fik senere navnet Panzer IV G, og de blev producert videre under dette navnet. Sent i 1942 blec G-varianterne opgradert igen og blev i den forbindelse udstyret med den endnu kraftigere 75 L/48-kanonen.

Panzer IV udgaverne G til J var vanskelige modstandere for de amerikanske Sherman og russiske T-34 kampvogne helt frem til krigens slutning. Produktionen af Panzer VI modellen fortsatte desuden selv da produktionen af den mere moderne Panther kampvogn startede. Årsagen var ar Panzer IV modellen var billigere og ofte mere pålidelig.

Under den finske fortsættelseskrig fra 1941-44 købte Finland 15 Panzer IV J, men de ankom for sent til at de kunne bruges mod de sovjetiske styrker - eller tyske styrker under Lapplandskrigen (1944-45) for den sags skyld. Efter krigen brugte finnerne i en kort overgang Panzer IV som en uddannelseskampvogn. Syria anvendte desuden efter den anden verdenskrig flere dusin Panzer IV kampvogne helt frem til Seksdagskrigen.

Fra 1943 fik overlevende E- og F-udgaver forbedret deres panser og blev derudover udstyret med en 75 mm L/48-kanon.

Teknisk redigér

 
Maybach HL120

Panzer IV modellen havde et mandskab på fem personer. Kommandøren, skytteren og laderen sad i tårnet, mens vognføreren og maskingeværsskytten/radiooperatør sad foran i skroget.

Panzer IV A var udstyret med 15 mm stålpanser på alle sider, med 10 mm på dækket og 5 mm under. Dette blev anset for tilstrækkeligt, da Panzer IV kun skulle bekæmpe infanteri mens Panzer III tog sig af de fjendtlige kampvogne. I praksis mødte Panzer IV dog ofte fjendtlige kampvogne og panserværnkanoner, og panseret blev derfor opgraderet til 30 mm foran på skroget på udgaverne B, 50 mm på udgave E og 80 mm på H. Pansringen på siderene blev også øget, og på fronten blev vognene ofte modificert med et panzerskjold eller et ekstra lag panser.

Tidlige modeller havde en 75 mm KwK37 L/24 kanon, som var beregnet til at affyre sprænggranater. Etter hvert kom Panzer IV F2 og G med en 75 mm KwK40 L/43 med høyere munningshastighet og bedre panserbrytende egenskaper. Senere IV G-modeller og alle etterfølgende Panzer IV hadde den lengre 75 mm KwK40 L/48.

Alle modeller av Panzer IV hadde en 7,92 mm mitraljøse montert koaksialt med hovedskytset, og alle utgaver bortsett fra B og C hadde en ekstra 7,92 mm mitraljøse i skroget.

Panzer IV A hadde en Maybach HL 108 TR 12-sylindret bensinmotor med 230 hk (172 kW), noe som ga en topphastighet på 30 km/h og en rekkevidde på 150 km. Alle senere modeller hadde en Maybach HL 120 TRM-motor med 320 hk (239 kW). Topphastigheten varierte etter modell, girkasse (produsert av ZF), panser og bevæpning, men lå på rundt 40 km/h. Rekkevidden var rundt 200 km.

Som alle tyske stridsvogner fra krigens dager brukte Panzer IV bensin.

Varianter redigér

right|thumb|Panzer IVE «Ausf» er kort for «Ausführung», som betyr utførelse eller versjon.

  • Ausf A (1937-1938, 35 produsert)
  • Ausf B (1938, 42 produsert): Tykkere panser, større
  • Ausf C (1938-1939, 138 produsert): Mindre forbedringer
  • Ausf D (1939-1940, 229 produsert): Tykkere sidepanser. Første modell beregnet på kampbruk
  • Ausf E (1940-1941, 223 produsert): Tykkere front- og sidepanser.
  • Ausf F1 (1941-1942, 462 produsert): Forenklet konstruksjon
  • Ausf F2 (1942, 175 produsert): 75 mm L/43 panservernkanon.
  • Ausf G (1942-1943, 1687 produsert): Tykkere tårnpanser, klargjort for vinterstrid.
  • Ausf H (1943-1944, 3774 produsert): Tykkere panser og 75 mm L/47 kanon.
  • Ausf J (1944-1945, 1758 produced): Traversmotoren til tårnet byttet ut med en ekstra drivstofftank.

Andre kjøretøyer basert på Panzer IV-chassis redigér

Et forlenget chassis basert på Panzer IV med komponenter fra Panzer III var brukt for Hummel 150 mm og Nashorn 88 mm selvdrevet artilleri.

Eksterne lenker redigér

 
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Skabelon:Tyske kampkjøretøy 2VK