Bruger:Gevin/Projekt

Zollamtssteg og Zollamtsbrücke

Broerne over Wien-floden omfatter såvel forgænger-, vej- og jernbanebroer, som fører over Wien-floden i Østrigs hovedstad Wien. De fleste af broerne blev etableret mellem 1898 og 1900 da floden blev reguleret. Flere af broerne er fredet.

Historie

Stubentorbrücke og træbroen over stadsgraven i 1609

Tegetthoffbrücke ved Stadtpark, 1888

Stubentorbrücke i 1895

Elisabethbrücke ved Karlsplatz i 1895

Magdalenenbrücke, 1897

Schwarzenbergbrücke, efter højvande i juli 1897

Overdækningsarbejder ved Wiener Secession i 1898

Byggearbejder ved Gürtel i 1898. Otto-Wagner-Brücke krydses af et tog på Stadtbahns Gürtellinie

Romertiden og senmiddelalderlige broer

På grund af Wien-flodens forløb sydøst for Wiens historiske bykerne findes også her de ældst kendte broer i Wien. Da romerne i 1. århundrede e.Kr. bosatte sig i området, var det nødvendig at kunne komme til at krydse Wien-floden. Omkring den nuværende Stubenbrücke stod formodentlig en træbro, hvor man kunne komme til den sydøstlige del af den romerske bosættelse Vindobona. Den nuværende Karlsplatz var et særlig velbeliggende sted for at komme over floden, da floden her havde et sving og dermed lå et i et forholdsvis fladt terræn. Her førte et vadested i forlængelse af en limesvej over floden. Ikke langt derfra opførte romerne som led i endnu en færdselsåre en træbro, der også fungerede for opfange drivtømmer og andet drivgods. Efter romernes tilbagetrækning i det 5. prhundrede forfaldt disse broer.

Først med Babenbergerne i Wien blev der atter bygget træbroer over Wien-floden. Man har fundet beviser for, at der i 1211 var en en sådan bro ved Karlsplatz. I 1404 blev den erstattet af en "stenbro ved Kärntnertor". Fra 1854 til 1897 stod hed Elisbethbrücke, hvorefter Wien-floden på dette sted blev overdækket. Den middelalderlige træbro ved Stubentor blev i 1402 erstattet af stenbroen Stubentorbrücke. På dette sted findes endnu Stubentorbrücke. Disse broer ved Kärntnertor og Stubentor var engang en del af handelsvejene fra Wien til Italien og Ungarn.

Første reguleringstiltag

Fra 1812 til 1817 blev Wien-floden reguleret mellem Schönbrunn slot og Stubentor. I 1829 førte omkring 20 broer over Wien-floden i det nuværende Wien byområde. Den fleste af dem lå udenfor Wiens forsvarlinje ved den nuværende Gürtel (Linienwall) og forbandt byen med de vestlige forstæder. Mellem Auhof og Hadersdorf fandtes dengang allerede en bredt anlagt forgænger for den nuværende Kielmannseggbrücke. Ved den nuværende Lobkowitzbrücke gik såvel en bro som en gangbro over Wien-floden. Også helt oppe ved den nuværende Kennedybrücke fandtes dengang en gangbro. Schönbrunn slot kunne ikke blot nås ad den nuværende Schönbrunner Schlossbrücke, men også ad to gangbroer, der lå i en afstand på hhv. 200 og 300 meter før og efter den nuværende slotsbro.

I forstæderne fandtes der krydsninger ved de nuværende Nevillebrücke og Reinprechtsdorfer Brücke. Der udover fandtes to gangbroer ved den nuværende Steggasse og Schleifmühlgasse samt den i 1828 færdiganlagte Rudolfsbrücke. Langs med Wiens bymur førte Kärntnertorbrücke, Stubentorbrücke og en forgænger for den nuværende Radetzkybrücke over Wien-floden.

Indlemmelsen af forstæderne

Efter indlemmelsen af forstæderne i 1850 blev der dels opført adskillige nye broer og dels blev nogle af de eksisterende træbroer erstattet med nye. Omkring 1890 fandtes der indenfor den deværende bygrænsen (nogenlunde indenfor Gürtel) følgende broer:

• Schlachthausbrücke (også benævnt: Gumpendorfer Brücke, Viehtriebbrücke): 1873 anlagt jernbro, der i nærheden af den nuværende Margaretengürtelbrücke første til Gumpendorfer slagtehus
• Nevillebrücke: 1854 anlagt jernbro efter Neville-systemet. Var tidligere en træbro
• Reinprechtsdorfer Brücke, anlagt 1862
• Pilgrambrücke
• Magdalenenbrücke: i nærheden af den nuværende Steggasse. Her har siden begyndelsen af det 19. århundrede været en gangbro
• Rudolfsbrücke (også: Kettenbrücke): Bro anlagt i 1828 ved den nuværende Kettenbrückengasse
• Leopoldsbrücke (også: Schleifmühlbrücke): Bro anlagt i 1859e
• Schikaneder-Kettensteg (også: Schikanedersteg): Anlagt i 1830 ved Theater an der Wien. Indtil 1860 var broen afgiftspligtig
• Elisabethbrücke: Bro anlagt i 1854 ved Karlsplatz
• Schwarzenbergbrücke: Stenbro anlagt i 1865 ved Schwarzenbergplatz
• Tegetthoffbrücke: Jernbro anlagt i 1872 ved den nuværende Wienflussportal. Broen blev genbrugt til den senere Kleine Ungarbrücke
• Karolinenbrücke: Jernbro anlagt i 1857. Blev genanvendt til gangbroen i Stadtpark
• Stubenbrücke: Stenbro siden 1402. Ombrygget omkring 1800
• Zollamtssteg: Trægangbro der blev opført i midten af det 19. århundrede
• Radetzkybrücke: Stenbro opført i 1855

Regulering af Wien-floden og nye broer

Normalt har Wien-floden kun små vandmængder, men ved regnskyl kan vandmængden forøges drastisk og udvikle en voldsom flodkraft. Da den ofte medførte højvande og også til dels ødelæggende oversvømmelser (alene mellem 1872 og 1899 var der 13 ødelæggende oversvømmelser) besluttede man efter indlemmelsen af forstæderne i 1892 at gennemføre reguleringer af floden. I yderområdet af Wien blev der bygget højvandsværn og fra 1895 til 1903 blev den største den af floden i Wiens byområde reguleret og lagt i et betonleje. Arkitekterne Friedrich Ohmann og Josef Hackhofer blev betroet den store anlægsopgave, og de nye broer blev anlagt efter deres anvisninger.

De oprindelige broer blev fjernet og der kom talrige nye overgange til, hvor konstruktionerne fra de gamle broer i flere tilfælde blev genbrugt. Mellem Naschmarkt og Stadtpark blev floden på en længde på 2,1 kilometer helt overdækket. I dette område forsvandt Rudolfsbrücke, Leopoldsbrücke, Schikanedersteg, Elisabethbrücke, Schwarzenbergbrücke og Tegetthoffbrücke.

Det dybe men ikke særlig brede flodleje bliver over en lang strækning fulgt af den u-banelinje U4, som tidligere var en del af Wiener Stadtbahn. Baneliniens tracé krydses også af broerne. De fleste af broerne over Donau og Donaukanalen blev sprængt af de tilbagetrækkende tyske tropper, men de strategisk ubetydelige broer og Wien-floden forblev i det store hele ubeskadigede. Da West Autobahn A1 blev tilsluttet til Wiener Bundesstrasse B1 fulgte nogle nybygninger af fodgængerbroer, men siden har der kun været ganske få brobygninger over Wien-floden i Wiens byområde. Et eksempel er de to forgængerbroer to U-banestationen Braunschweiggasse.

Broer

Nedenstående oversigt omfatter samtlige bestående krydsninger af Wien-floden i Wien begyndende ved den vestlige bygrænse og videre med strømmen til Donaukanalen.

Navm1)	Byggeform, trafikart2) og placering	Byggeår3)	Yderligere information	Billede
venstre og højre bred: 14. Bezirk Penzing
Alois-Czedik-Steg	Bro for fodgængere og cyklister Radfahrer	1967	Forbinder bydelen Auhof med stationen Wien Weidlingau. Navngivet efter Alois Czedik Freiherr von Bründlsberg und Eysenberg
Kielmannseggbrücke	Stålbro for biltrafik, fodgængere og cyklistermall	1951	Forbinder bydelene Auhof og Hadersdorf. Den oprindelig bro blev bygget i 1898 og ødelagt under 2. verdenskrig. Ved hjælp af stiger kunne forgængere kommer over floden ved at gå fra brodel til brodell. 1949 til 1951 blev broen genopbygget efter tegninger af Erich Franz Leischner.
Stege bei Bahnstraße	To parallelle broer for hhv. biltafik og fodgængere	1999	Broerne forbinder indkøbscentret Aufhofcenter med vejen på venstre side af floden. Broerne blev opført af HL-AG som tilkørsel til byggepladserne i forbindelse med opførelsen af Lainzer Tunnelerne .
Dr.Karl-Lueger-Brücke	Spænbetonbro til biltrafik	1955	Forbinder bydelene Auhof og Hadersdorf. Regnes for den første spænbetonbro i Wien.
Wehrbrücke Mauerbach	Forgængerbro	1900	Bro over reguleringen af Mauerbachs indmunding i Wien-floden.
venstre bred: 14. Bezirk Penzing, højre bred: 13. Bezirk Hietzing
Wolf-in-der-Au-Brücke	Stenbuebro for forgængere og cyklister	1897	Krydser sammen med Auhofbrücke forsinkelsesbassinet mellem Wien-floden og Mauerbach. Broen er som regel spærret for biltrafik.
Auhofbrücke	Bro for forgængere og cyklister	1898	Kryser sammen med Wolf-in-der-Au-Brücke forsinkelsesbassinet mellem Wien-floden og Mauerbach. Broen er ombygget 1930 og er som regel spærret for biltrafik.
Nikolaibrücke	Vejbro	1967	Ved forsinkelsesbassinet ved Mauerbach krydser broen Wien-floden ved Hadikgasse.
Nikolaisteg	Fodgængerbro	1954	Fodgængerbro ved Ferdinand-Wolf-Park på den venstre bred. Krydses af Nikolaibrücke.
Bräuhausbrücke	Bro for biltrafik og fodgængere.	1967	Forbinder Hietzinger Kai med Linzer Straße.
Hütteldorfer Brücke	Bro for biltrafik og fodgængere	1978
Hackinger Steg	Betonbro for fodgængere	1966	Forbinder stationen Hütteldorf med den højre flodbred. Oprindelig var det en træbro. Fra 1898 en bro med metalstel. Udskiftet 1966 og i 1993/1994 ombygget på basis af planer af arkitekterne Henke & Schreieck, hvor broen bl.a. fik et glastag. Denne ombygning er præmieret med Adolf Loos Staatspreis für Architektur
Park&Ride Zubringer	Betonbro for biltrafik	2008	Vejbro til Park & Ride Center Hütteldorf.
U-Bahn-Brücke (også: Stadtbahnbrücke)	Togbro med stålkonstruktion	1898	Oprindelig opført til Wiener Stadtbahn, men benyttes nu af U-banelinie U4, hvor endestation Hütteldorf ligger på den venstre flodbred.
Zufferbrücke	Stålbro for fodgængere og cyklister	1934	Zufferbrücke er renoveret i hhv. 1994 og 2005.
St. Veiter Brücke	Bindingsværksbro fr biltrafik og fodgængere	1898	Broen er ombygget 1987.
Preindlsteg	Stålbro for fodgængere	1910	Oprindelig bygget i forbindelse med Wiens 2. vandforsyningsledning. Broen har endnu to hovedledninger for Wiens vandforsyning. Som fodgængerbro forbinder den U-banestationen Ober St. Veit -Station Ober St. Veit]] med den venstre flodbred
Guldenbrücke	Bro for biltrafik og fodgængere	1969	Den oprindelige Guldenbrücke blev opført 1896. I 1969 skete der en større fornyelse af broen.
Verbindungsbahnbrücke West	Jernbanestålbro	1900	Etsporet jernbanebro for den vestlige afgrening af Verbindungsbahn. Den oprindelige bro blev indviet i forbindelse med åbningen af Verbindungsbahn i 1860
Verbindungsbahnbrücke Ost	Jernbanestålbro	1900	Etsporet jernbanebro for den østlige afgrening af Verbindungsbahn. Den oprindelige bro blev indviet i forbindelse med åbningen af Verbindungsbahn i 1860.
Baumgartenbrücke	Stålbro for biltrafik og fodgængere	1898	Forbinder U-banestationen Unter St. Veit med Zehetnergasse på den venstre flodbred.
Braunschweigsteg	Fodgængerbro	1982	Broen forbinder stationsbygningen på den udadgående strækning på U-banestion Braunschweiggasse med 14. Bezirk.
Penzinger Steg	Forgængerbro i stålkonstruktion	2003	Broen forbinder stationsbygningen på den indadgående strækning på U-banestation Braunschweiggasse med 14. Bezirk.
Badhaussteg	Stålbro for fodgængere	1898	Forbinder Dommayergasse med den venstre flodbred.
Kennedybrücke	Betonbro for biltrafik og fodgængere	1964	Midt på den 90 meter brede bro ligger U-banestationen Hietzing samt et sporvogn-stoppested. På dette sted lå et vadested, der var en del af en romervej til den daværende romerlejr Vindobona. Forgængeren til Kennedybrücke, 2. Kaiser-Franz-Josephsbrücke, blev opført i 1900 efter planer af Friedrich Ohmann og Josef Hackhofer.
Schönbrunner Schlossbrücke	Bred betonbro for biltrafik, forgængere og cyklister	1900	Broen forbinder hovedindgangen til Schönbrunn slot med den venstre flodbred. I broens hjørner står to sten-sfinxer og to løvefigurer af Johann Christian Wilhelm Beyer, opsat i 1770'erne.
venstre bred: 15. Bezirk, Rudolfsheim-Fünfhaus, højre bred: 12. Bezirk, Meidling
Schönbrunner Brücke	Buebro for biltrafik, fordgængere og cyklister	1900	Schönbrunner Brücke blev renoveret i 2004.
Fabriksbrücke	Bro for biltrafik, fodgængere og cyklister	1969
Lobkowitzbrücke	Buebro for biltrafik, fodgængere og cyklister	1969	På dette sted kunne Wien-floden tidligere krydses via et vadested. I 1837 blev der bygget en jernbro. I 1898 blev broen nyopført. I 1969 blev broen udviddet med en 120 meter lang overdækning. Den gennemgående overdækning er i alt 195 meter.
Storchensteg	Buebro for fodgængere	1986	Den oprindelige Storchensteg, var en trækonstruktion opført af værten til kroen Zum Storchen.
Stiegerbrücke	Buebro for biltrafi, fodgængere og cyklister	1900	Den oprindelige Stiegerbrücke blev opført i 1869.
Overdækning	Overdækning af floden indtil Margaretengürtelbrücke	1906	Overdækningen krydses af Otto-Wagner-Brücke. Den samlede længde af overdækningen inklusiv Margaretengürtelbrücke er 380 Meter.
Otto-Wagner-Brücke (også: Wientalbrücke eller Brücke über die Zeile)	Jernbanebro med jernkonstruktion	1898	Arkitekt: Otto Wagner. Oprindelig opført til Wiener Stadtbahn, og anvendes i dag af U-banelinje U6.
linkes Ufer: 6. Bezirk, Mariahilf, højre bred: 5. Bezirk, Margareten
Margaretengürtelbrücke	Bro for biltrafik, fodgængere og cyklister	1966	Margaretengürtelbrücke afslutter overdækningen af Wien-floden
Wackenroderbrücke	Buebro for biltrafik, fodgængere og cyklister	1900
Nevillebrücke	Buebro for biltrafik, fodgængere og cyklister	1900	På dette sted krydsede oprindelig en romervej Wien-floden, og her lå et bagttårn. Den oprindelige Nevillebrücke blev opført 1854.
Reinprechtsdorfer Brücke (auch: Reinprechtsbrücke)	Bogenbrücke für Straßenverkehr, Fußgänger und Radfahrer Skabelon:Coordinate	1900	Die ursprüngliche Reinprechtsdorfer Brücke wurde 1862 errichtet.
Pilgrambrücke	Bogenbrücke für Straßenverkehr, Fußgänger und Radfahrer Skabelon:Coordinate	1900	Auf der 46 Meter breiten Brücke befindet sich zwischen der U-Bahn-Station und der Fahrbahn ein platzartiger Bereich mit zwei freistehenden Geschäftslokalen. Einst wurde die Brücke auch von der Straßenbahn befahren.
Einwölbung	Durchgehende, 2,1 Kilometer lange Einwölbung im Bereich Naschmarkt - Karlsplatz - Lothringerstraße, bis zum Beginn des Stadtparks Skabelon:Coordinate (Beginn der Einwölbung)	1900	Die Einwölbung wurde von Friedrich Ohmann und Josef Hackhofer gestaltet. Ehemalige Brücken im Verlauf dieser Einwölbung waren: Rudolfsbrücke (Kettenbrücke), Leopoldsbrücke, Schikanedersteg, Elisabethbrücke, Schwarzenbergbrücke und Tegetthoffbrücke.
linkes Ufer: 1. Bezirk Innere Stadt, rechtes Ufer: 3. Bezirk Landstraße
Wienflussportal	Jugendstil-Portalanlage als Abschluss der Einwölbung Skabelon:Coordinate	1906	An dieser Stelle verlässt der Wienfluss sein eingewölbtes Bett und verläuft ab Beginn des Stadtparks wieder an der Oberfläche. Auch das Wienflussportal wurde von Friedrich Ohmann und Josef Hackhofer gestaltet, die ursprünglichen Pläne waren mit wasserspeienden Elefantenfiguren und einem Schleierwasserfall noch pompöser.
Stadtparksteg	Bogenbrücke für Fußgänger Skabelon:Coordinate	1987	Architekt: Hermann Czech. Der erste Stadtparksteg wurde Anfang der 1860er Jahre im Zuge der Anlage des Stadtparks errichtet.
Kleine Ungarbrücke	Fachwerkbrücke für Fußgänger Skabelon:Coordinate	1899	Für die Kleine Ungarbrücke wurden die 1872 im Bereich der Johannesgasse errichtete und im Zuge der Wienflussregulierung abgebaute Tegetthoffbrücke teilweise wiederverwendet.
Stubenbrücke	Fachwerkbrücke für Straßenverkehr, Fußgänger und Radfahrer Skabelon:Coordinate	1900	Seit 2001 befindet sich eine permanente Kunstinstallation von Franz West an den Pylonen der Stubenbrücke.
Kleine Marxerbrücke	Fachwerkbrücke für Straßenverkehr, Fußgänger und Radfahrer Skabelon:Coordinate	1899	Unterhalb der Brücke verlaufen Leitungen der Fernwärme.
Zollamtssteg	Bogenbrücke für Fußgänger Skabelon:Coordinate	1900	Der Zollamtssteg wird schräg von der Zollamtsbrücke unterquert.
Zollamtsbrücke	U-Bahn-Brücke Skabelon:Coordinate	1900	Die Zollamtsbrücke wurde ursprünglich für die Wiener Stadtbahn errichtet und wird seit 1978 von der U-Bahnlinie U4 genutzt.
Radetzkybrücke	Brücke für Straßenverkehr, Fußgänger und Radfahrer Skabelon:Coordinate	1900	Das Vorgängerbauwerk stammte aus dem Jahr 1855.
Einmündung des Wienflusses in den Donaukanal. Bezirksgrenze zwischen 1. Bezirk Innere Stadt, 2. Bezirk Leopoldstadt und 3. Bezirk Landstraße

¹⁾ Bei unklarer Benennung ist der Name kursiv geschrieben. Die beiden Einwölbungen sind zudem hellgrau unterlegt.
²⁾ Verkehrsart „für Radfahrer“ bedeutet, dass ein Radweg oder zumindest eine Radspur über die Brücke führt und diese somit Teil des Wiener Radwegnetzes ist.
³⁾ Baujahr: Das laut Quellen angegebene Jahr der Fertigstellung bzw. Eröffnung.

Literatur

• Alfred Pauser: Brücken in Wien – Ein Führer durch die Baugeschichte. Springer Verlag, Wien 2005, ISBN 3-211-25255-X
• Walter Hufnagel (Herausgeber): Querungen. Brücken - Stadt - Wien. Verlag Sappl, Kufstein 2002, ISBN 3-902154-05-5
• Felix Czeike: Historisches Lexikon Wien. 6 Bände. Kremayr und Scheriau, Wien 1992–2004, ISBN 3-218-00740-2.

Weblinks

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Brücken in Wien

• Brücken über den Wienfluss in Penzing
• Die Wien-Einwölbung

! Wienflussbrucken