Bruger:Harlekin96/graf

Begrebet har en anden betydning i grafteori.

En graf er en todimensional grafisk fremstilling af en funktionel afhængighed mellem to størrelser, således at kender man sammenhørende værdier af de to størrelser, så ved man ud fra grafen om de tilfredsstiller den funktionelle afhængighed eller ej[1]

En forenklet men mindre almengyldig forklaring er, at ud fra værdien af den ene størrelse, den uafhængige variabel, sædvanligvis afsat positivt til højre ud af x-aksen, kan man på grafen aflæse værdien af den andens, den afhængige variabels størrelse ved at måle aftanden fra grafen til x-aksen i den pågældende afstand fra y-aksen regnet positivt opad. Denne aflæsning lettes i reglen ved hjælp af vandrette og lodrette målestreger anbragt med fast interval ud af henholdsvis x-aksen og y-aksen.

Fremstilling af grafer i praksisRediger

 
En graf i form af et søjlediagram (et histogram)

Parvist sammenhørende værdier kan altid fremstilles dels i form af en tabel, dels i form af en graf. Tabeller har den fordel at kunne være meget præcise, hvorimod grafer er relativt mere anskuelige. Når man i praksis tegner en graf, sker det gerne ved, at man bruger en registrering i tabelform som grundlag.

I dag er det at omsætte tabelværdier til grafer noget, der som regel gøres fuldautomatisk via computerteknologi.

Grafer kan til dels være i form af grafer på elektroniske displays, der tidstro løbende monitorerer visse måleværdier, f.eks. vedrørende indlagte patienters kritiske tilstand.

Måledata og beregnede dataRediger

Dersom en grafs teoretiske værdier både kan måles og beregnes matematisk, så kan en sammenligning mellem to grafer anbragt i det samme koordinatsystem, hvoraf den ene graf afbilder målte data, mens den anden afbilder den tilsvarende matematisk beregnede graf, bruges til sandsynliggørelse af en videnskabelig hypoteses eventuelle rigtighed.

Nogle eksempler på grafer til afbilding af måledataRediger

  • En graf der afbilder nedbørsmængden i hver af årets måneder et givet sted et givet år.
Den uafhængige variabel vil da være månedsnummeret og den afhængige variabel nedbørsmængderne for hver af de respektive måneder, idet man f.eks vedtager, at månederne er afsat med 1 cm's interval, mens nedbørsmængderne er afsat, så 100 mm nedbørsmængde svarer til 2 cm på grafen i lodret opadgående retning.
  • En graf der afbilder kursudviklingen for et bestemt værdipapir målt dagligt i en givet periode.
Den uafhængige variabel vil da være dagnummeret i det givne interval, og den afhængige variable kursværdien for hver af de respektive datoer, idet man f.eks. vedtager, at dagene er afsat med 2 mm interval og kursværdien, så 100% (pari) svarer til 5 cm på grafen i lodret opadgående retning.
  • En graf der afbilder en virksomheds omsætning af en givet vare pr uge i en givet periode.
Den uafhængige variabel vil da være ugenummeret i det givne interval, og den afhængige variabel antal solgte eksemplarer i løbet af den pågeldende uge, idet man f.eks. vedtager, at ugerne er afsat med 2 mm interval og antallet af solgte eksemplarer er ansat, så 10.000 stk. svarer til 1 cm på grafen i lodret opadgående retning.

Nogle eksempler på grafer, der kan beregnes matematiskRediger

  • Forløbet af solens højde over horisonten gennem 24 timer på en givet dag af året på en givet breddegrad.
  • Forløbet af beliggenheden af et legeme med en givet begyndelseshastighed, bevægelsesretning masse, der påvirkes af en givet konstant kraft i en givet retning.

Abstrakte graferRediger

En abstrakt grafer er en graf, der ikke direkte vedrører fysiske forhold, men derimod en matematisk lovmæssighed, der er defineret i form af en algebraisk formel. Nogle velkendte eksempler er:

  • En ellipse (formeleksempel: ax2 + by2 = 1)
  • En cirkel (formeleksempel: x2 + y2 = 1)
  • En parabel (formeleksempel: y = x2)
  • En hyperbel (formeleksempel: y = 1/x)
  • En eksponentialkurve (formeleksempel: y = ex)

I forbindelse med sådanne grafer kan man tale om afledte funktioner, såsom funktioner for hældningskoefficienter og integraler. Hele området henhører under det, man kalder analytisk geometri, en disciplin, der blev opfundet af den franske matematiker René Descartes.

Fagmatematisk forklaring af grafer for matematiske funktionerRediger

Grafen for en funktion (reel funktion af én reel variabel) gengiver funktionens "forløb" idet den uafhængige varibel (ofte kaldet  ) afsættes ud ad førsteaksen, og den afhængige variabel (  eller  ) ud ad andenaksen. For hyppigt betragtede "pæne" funktioner fremstår grafen som en kurve i et sådant koordinatsystem.

Abstrakt kan grafen for en vilkårlig afbildning   defineres som mængden

 

Det er ikke i alle tilfælde at der kan laves en visuel fremstilling af denne abstrakte mængde  .

Noter og henvisningerRediger

<references>

 Denne artikel kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Hjælp os ved at uploade dit eget billede eller finde et på Internettet.
Se nærmere om hvordan

Du kan hjælpe ved at uploade et eller flere af dine billeder til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det/dem i artiklen.

Har du ikke selv taget et billede, kan du søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på fx på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool. Værktøjet er på engelsk, men du skal blot klikke på linket og derefter på knappen "Do it!". Du kan ændre antallet af viste eksempler ved at rette "5" til fx "25" hvis du ikke fandt et godt billede. Du skal være opmærksom på, at fair use ikke er tilladt på den danske Wikipedia. Er du i tvivl kan du spørge en administrator om hjælp.

Kan du ikke finde nogle frie billeder, kan du prøve at spørge ejeren af ikke-frie billeder, om de vil donere et billede. Du kan finde eksempler på forespørgsel her.

  1. ^ et særtilfælde er højdekurver, isobarkurver o.l. på et kort, hvor der vises et større antal grafer i det samme geografiske koordinatsystem, ved højdekurver f.eks. en specifik graf for hvert antal meter over havets overflade