Bruger:Henrik Hansen/Københavns Kvindelige Gymnastikforening

I København blev der fra midt i 1880'erne dannet adskillige kvindelige gymnastik- og idrætsforeninger. Den første forening Københavns Kvindelige Gymnastikforening (KKG) blev stiftet i 1886 af en lille gruppe gymnastiklærerinder med det formål at udøve og udbrede svensk gymnastik. De første 11 år bestod KKG af et enkelt gymnastikhold, hvorefter der blev oprettet flere hold, blandt andet billige aftenhold for arbejderkvinder. Fra 1901 havde KKG et "Elitehold", som blev ledet af en mandlig gymnastiklærer. Holdet trænede tre gange om ugen, og en optagelsesprøve sikrede, at kun de dygtigste gymnaster kom på holdet. Eliteholdet skabte dog intern splid, og formanden Amalie Præstgaard (1873-1940) trak sig i 1902, fordi gymnastikken på Eliteholdet var for "kraftig og mandspræget". Konflikten kulminerede på en generalforsamling i 1906, hvor det lykkedes bestyrelsen at opnå et flertal imod Eliteholdets krav om selv at kunne vælge en leder. Præstgaard genindtrådte som formand sammen med en ny bestyrelse, og et af hendes første initiativer var at invitere den svensk-finske gymnastikpædag og Elli Björkstén (1870-1946) til at holde et kursus for foreningens lærerinder. Elli Björkstén kritiserede på kurset den svenske gymnastik for ikke at være i overensstemmelse med den "særlige kvindelige natur". I stedet for den stive og anspændte stillingsgymnastik skulle kvinders gymnastik være blød, harmonisk, rytmisk og afspændt. Björksténs idealer for kvindelighed og kvindegymnastik fik fremover stor indflydelse i KKG.

Påvirkede af nederlaget forlod Eliteholdet KKG, og et par dage efter stiftede de Kvindelig Idrætsforening (KI), hvis formål udover svensk gymnastik var at virke for "anden Idræt". Som artiklens indledende citat viste, havde KI en mere accepterende opfattelse af kvinders kraftudfoldelser i gymnastik end KKG. Mens KI meldte sig ind i DGF, så meldte KKG sig ind i DDS, og de to foreninger kom således til at repræsentere hver sin side af brudfladen i dansk idræt mellem sport og gymnastik.

De to kvindeforeninger havde dog også fællestræk. I modsætning til de idrætsforeninger, som havde medlemmer af begge køn, var lederne i vid udstrækning gymnastiklærerinder, som arbejdede i skoleregi. Begge foreninger tilbød udover gymnastik og idræt sociale aktiviteter i form af møder, foredrag (ofte om kvindepolitiske emner), fester og udflugter. I 1930'erne havde de hver cirka 1300 medlemmer. Foreningerne samarbejdede ofte om opvisninger, ligesom de stræbte efter at øge kvinders indflydelse på kvindegymnastikkens ledelse. Alligevel vedblev foreningerne langt op i 1930’erne både internt og eksternt at markere de indbyrdes forskelle og opfattelser af, hvad rigtig kvindegymnastik skulle indeholde.

KKG blev oprettet i 1886. I 2005 har foreningen omkring 110 medlemmer – heraf 50 børn. Foreningens frivillige findes i bestyrelsen, som består af 6 medlemmer – alle kvinder. Dens formål er at dyrke idræt (gymnastik, svømning, folkedans, håndbold) i overensstemmelse med skiftende tiders krav. Foreningen hører hjemme i København, men ikke i et specielt lokalområde, hvilket givetvis hænger sammen med, at foreningen aldrig har haft egne lokaler.

Historie

Foreningen blev startet i 1886 på initiativ af uddannede eller vordende gymnastiklærerinder. Foreningen var fra starten stærkt inspireret af den såkaldte ’svenske’ gymnastik (det Ling´ske system) og navne som Mimi Strömbeck, Elli Björksten, og Else Larsen er uløseligt knyttet til foreningens historie. I starten fungerede foreningen alene som et ’mødested’ for gymnastik-lærerinder. Det blev dog snart uholdbart, og foreningen blev åbnet for alle interesserede kvinder. Imidlertid skulle de vordende medlemmer kunne bestå en gymnastikprøve, så foreningen undgik at få ’uskikkede’ medlemmer. Meldte man sig ind i foreningen, var det tillige en pligt at møde op til øvelsesaftenerne.

Meget hurtigt fik foreningen imidlertid et mere folkeligt virke. Især mente man, at det var nødvendigt at gøre en indsats for arbejderkvinderne. Der blev lånt gymnastiksale og startet hold for fabrikspiger og ubemidlede kvinder – de såkaldte ’billige aftenhold’ – som ofte var gratis for deltagerne, og hvor instruktørerne underviste uden vederlag. Disse ’billige aftenhold’ fortsatte gennem mange år – ved KKG´s 50 års jubilæum i 1936 udgjorde de halvdelen af holdene.

Foreningen havde nok sin storhedstid fra 1930 - 1950 med langt over 2000 medlemmer og med opvisningshold i gymnastik og danmarksmestre i håndbold. 1938 var KKG´s elitehold valgt til at repræsentere Danmark på et nordisk gymnastikstævne. 1939 var der 70 forskellige hold fordelt på forskellige kommuneskolers gymnastiksale. Selv krigen, de kolde sale og beslaglæggelsen af skolerne overlevede KKG, selvom genvordighederne kostede aktive medlemmer. I 1950 var der 1655 deltagere fordelt på 55 hold. Samtidig fik KKG mere og mere konkurrence bl.a. fra de mange aftenskoler, som opstod efter 1950, og langsomt dalede medlemstallet. I 1986 på 100-årsdagen var der 550 medlemmer, undervisning 10 forskellige steder i København, og en aktiv kreds af ledere.

Diskussionen ’elite’ eller ’motion’, som opstod tidligt i foreningens liv, endte med, at motionslinjen gik af med sejren. Men det betød, at en gruppe medlemmer meldte sig ud og dannede ’Kvindelig Idrætsforening’. Gennem årene afholdt foreningen dog jævnligt eliteopvisninger – dels for at vise ansigt og dels for at samle penge ind.

Gennem alle årene blev der afholdt årsfester, julefester og opvisninger – de seneste år skovture – alt sammen noget, som gav sammenhold i foreningen. Af 100-års-jubilæumsskriftet fremgår det, at selvom idrætten er kernen i foreningens liv, så ’har de selskabelige sammenkomster dog altid spillet en væsentlig rolle’. Især fællessangen har spillet en rolle, og ’når 100 kvinder synger på én gang, bliver der en særlig stemning’. Tilsyneladende var der også i 1986 overvældende stemning for at bevare KKG som en ’ren’ kvindeforening, men eliteidrætten var taget af tapetet, og tyngden var så afgjort lagt på den brede motionsidræt:. ’KKG fremtræder [i 1986] som en hyggelig og aktiv motions-gymnastikforening, hvor damer i alle aldre kan være med.’

De seneste 10-15 år har der været en langsom men vedvarende tilbagegang i antallet af medlemmer og aktiviteter – det ene hold efter det andet er blevet lukket. Børneholdene i svømning kom i modgang, da svømmehallen skulle renoveres, og genåbnede ikke som forventet – det samme er tilfældet med et svømmehold for indvandrerkvinder.

Dertil kommer, at foreningen har haft besvær med at skaffe instruktører på holdene, og er til tider i tvivl om, hvorvidt instruktørerne ’er gode nok’? I hvert fald har holdene klaget en del – eller er simpelthen gået i opløsning. Det har medført, at man har været tilbøjelig til at anvende de samme instruktører til mange hold – og har haft vanskeligheder med at få nye instruktører ind. Nogle gange har nye instruktører sagt fra midt i sæsonen.

Bestyrelsen mener, at kvindernes stigende deltagelse på arbejdsmarkedet har betydet, at medlemstallet er dalet. Også den stigende velstand, hvor folk fik biler og eget sommerhus, har betydet, at foreningslivet får tildelt mindre plads i folks liv. Dertil kommer de mange konkurrerende tilbud både på aftenskolerne og ikke mindst på fitness centrene, som er meget populære hos kvinderne. ’De vil gå, når de har lyst’, er en bemærkning, som vender tilbage flere gange i interviewet. I 100-års-jubilæumsskriftet (1886-1986) nævnes endnu en grund, nemlig at der i København ikke er tradition for et foreningsliv i samme grad som i provinsen, fordi der er (næsten for) mange ’forskellige tilbud til dem, der gerne vil opleve noget i deres fritid’.

Tanken om at holde op har strejfet bestyrelsen, men planen er nu at se tingene an et par sæsoner – ’måske vender det’. På den anden side er bestyrelsen noget opgivende, og den har ikke fantasi til at forestille sig, hvad der skulle motivere kvinder i vore dage til at dyrke gymnastik netop i KKG. ’Vi har også prøvet at spille med på ideen om motion på recept. Der kommer 3 -4 stykker, men de kan ikke være med, det er for strengt for dem’.

Aktiviteter

KKG startede som en ’ren’ gymnastikforening, men ret hurtigt kom andre aktiviteter til. Tennis og langbold var på programmet allerede i slutningen af 1800-tallet, i 1905 startede man svømmehold – og et par år efter kom håndbold og roning til (det blev dog opgivet efter et par år). I 1920’erne blev der oprettet hold i folkedans.

Foreningen, som tidligere havde elitehold, har siden 1980erne satset på bred undervisning uden konkurrencer. Men det har ikke betydet, at der ikke er taget nye aktiviteter ind – rytmik, jazz, styrketræning, workout, aerobic, afspænding m.v. Man har også – i et forsøg på at tilpasse sig til ’moderne tider’ – igangsat hold for indvandrerkvinder eller hold for ’motion på recept’. Begge dele uden stort held. Foreningen har for tiden to gymnastikhold og ét svømmehold.

Lokaler

Foreningen har ikke egne lokaler men lejer sig ind i forskellige gymnastiksale og svømmehaller efter behov. Foreningen stræbte fra starten efter at oprette et fond, hvis midler skulle benyttes til anskaffelse af eget lokale for foreningen. Det blev realiseret i form at et feriehus ved Solrød Strand (købt i 1930 og afhændet i 1968), men foreningen fik aldrig egne lokaler i København.

Feriehuset ’Stjernen’, som medlemmerne kunne benytte, blev rammen om mange venskaber og utallige er de historier, som kan fortælles om livet i Stjernen, som også gennem den tyske besættelse betød meget for foreningens sammenhold. I 1960’erne havde mange mennesker efterhånden fået eget sommerhus og interessen for stedet begyndte at dale, samtidig med at myndighederne stillede krav til ændring/fornyelse af bygningernes standard. Det blev for stor en økonomisk belastning, og generalforsamlingen besluttede at sælge ejendommen.

At foreningen ikke har egne lokaler, har givet en del vanskeligheder gennem årene. De lokaler, foreningen har lånt eller lejet, har været underlagt andre ejeres ’regler’ og har kunnet opsiges, når lokalerne har skullet istandsættes. Det har medført aflyst undervisning, hvilket igen har medført ustabilitet på holdene.

Værdier

Inspireret af Elli Björksten har man holdt fast i værdierne fra starten – de var revolutionerende dengang, men er nu hverdag i KKG. Citeret fra forskellige årsskrifter kan værdierne udtrykkes som følger:

Liv i gymnastikken, frigjorthed legemligt og sjæleligt – glæde i sindet.

Legemet dygtiggjort til at være sjælens instrument.

Kvindegymnastik frigjort for mandsgymnastik og ledet af kvinder.

Foreningens værdier udtrykkes også i en sang, som blev sunget til årsfesten 1902 til gymnastikkens pris. Heri lyder det: ’Den [gymnastikken] skaber Sundhed, Kraft og langt et Liv……den forskønne Gang og Legem vort…’. Og i 1932 understreges at ’Ben og Sind bli´r lette’. Det er glæden ved fysisk udfoldelse, som ofte fremhæves: ’Gymnastik og idræt er glædeforøgere – brug dem!, som Else Thomsen skrev i årsberetningen 1948-49. Og glæden understreges også i foreningens 100-års skrift, hvor det fremhæves, at KKG er ’en glad motionsforening for alle’ (1986).

Det stod klart fra starten, at fremme af kvindeidræt er en væsentlig værdi: At ’kvindernes selvstændiggørelse fremmes gennem friske og styrkende legemsøvelser’ (60 års jubilæumsskriftet). KKG var blandt de foreninger, som var repræsenteret på Amalienborgs slotsplads i 1915 for at takke for kvindernes valgret.

Foreningen afholdt de første år jævnligt eliteopvisninger, og en særlig historie er det, at overskuddet herfra i mange år gik til ’Kvindernes Bygning’ [2] i solidaritet med fondens formål. Derfor har KKG altid været repræsenteret i ’Kvindernes Bygnings’ repræsentantskab. KKG har således tidligt haft en vis tilknytning til kvindebevægelsen. Foreningen er dog ikke medlem af Dansk Kvindesamfund (stiftet 1871) – man har ønsket at stille medlemmerne frit.

Kilder / eksterne henvisninger redigér

Kategori:Gymnastikforeninger i Danmark Kategori:Etableret i 1886