Bruger:InsaneHacker/Sandbox/Frivillig tilbagetræden

Frivillig tilbagetræden fra forsøg/medvirken er et princip i visse strafferetlige systemer, der bestemmer at en person, der ellers har opfyldt betingelserne for strafbart forsøg på eller medvirken til en forbrydelse, er straffri såfremt pågældende frivilligt afstår fra at begå forbrydelsen eller hindrer dens udførelse. Reglen findes blandt andet i dansk, norsk og svensk ret.

I konkrete retssystemer redigér

Danmark redigér

Den danske straffelovs § 21, stk. 1, bestemmer, at "[h]andlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som forsøg."[1] Imidlertid bestemmer § 22 følgende:

Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.

Betingelserne for straffrihed er således at gerningspersonen (1) frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer, (2) afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen af forbrydelsen (eller foretager handlinger som ville have hindret forbrydelsen, hvis ikke denne var blevet hindret af anden vej, uden at gerningspersonen vidste dette.

Noter redigér

  1. ^ Langsted 2017, s. 214.

Kilder redigér

  • Langsted, Lars Bo (2017). Waaben Strafferettens almindelige del (6. reviderede udgave). København: Karnov Group. ISBN 978-87-619-3725-4. {{cite book}}: Ugyldig |ref=harv (hjælp)