Bruger:Pyrros/dansk

Tekst: http://bln.vufintern.dk/Dansk/TEKSTER/nexo.lonningsdag.doc

Disposition/synopse

Fornavn og efternavn: Sebastian Winkelmann
Klasse og skole: 9.b - Enghavegård Skole

Fordybelsesområde: På bunden af samfundet i omkring år 1900

Prøveoplæg: Lønningsdag, Martin Andersen Nexø, 1900 (Gyldendal)

Begrundelse for valg af prøveoplæg: I den tid jeg har haft om det moderne og det folkelige gennembrud har jeg læst og set rigtig meget af Martin Andersen Nexø, mest af alt Pelle Erobreren. Da han har betydet meget i det danske samfund (f.eks. er han med i Kulturkanonen) og nok er en af de mest kendte forfattere fra det folkelige gennembrud, føler jeg, at hans tekster netop beskriver tiden og stemningen fra den folkelige gennembrud. Derfor valgte jeg Lønningsdag, da den tydeligt viser arbejderens vilkår i tiden, og samtidig er en typisk tekst af Martin Andersen Nexø, mht. denne skildring af rigmand og forsørgere/arbejdere. Disposition til den mundtlige prøve

Præsentation af fordybelsesområdet og prøveoplæg: • Hvordan så samfundet ud omkring år 1900? • Martin Andersen Nexø og hans opvækst • Det Folkelige Gennembrud

Præsentation af analyse- og fortolkningspunkter: • Genretræk • Central begivenhed • Slutningen • En stok i en myretue, eller..? • Berettende og beskrivende • Sætninger • Ordvalg • Miljø • Konflikt • Værdier • Hensigten

Præsentation af perspektiveringsområder: • Pelle Erobreren • Naadsensbrød • Ørneflugt • Udslidt

Angivelse af oplæsningsstykke: I Lønningsdag, Linje 81 til linje 117.

Kildefortegnelse over materialer anvendt i fordybelsesarbejdet: • http://dansk.gyldendal.dk/Indgange/redskaber/kanonforfattere/nexoe/tekster/loenningsdag.aspx • dawiki, enwiki, danskfaget og DSD om Martin Andersen Nexø og hans opvækst

Analyse

Lønningsdag Af Martin Andersen Nexø (1900)

Perioden og manden: Det sjove med denne novelle er at Nexø her bruger vildt meget tid og ord på at skrive om naturen; han laver på en måde grin med Guldalderen/romantikken (hvor man fokuserede på al det smukke i verden, altså også naturen) da nu han sætter meget fokus på naturen, men ikke alt det gode, mest det dårlige, grimme og uhyggelige. Selvom at novellen blev skrevet midt imellem det moderne og det folkelige gennembrud, kan man ud fra biografier se at han voksede op i en stor, fattig familie i Christianshavn, og derved er han ”folkelig”. Ligesom andre var han påvirket af Fin de siècle-pessimismen, som går ud på at på en måde at lave grin med den skræk der var ved århundredeskiftet i 1900 samt mellemtidsperioden ”Symbolismen”. Ligesom andre af Nexøs tekster har han her valgt en ironisk titel: Lønningsdag. Nok er det dagen hvor de skal have løn, men de får den ikke. Denne modsigelige beskriver også de riges magt; ”Hva’ siger du sønnike? Er der l’hombrespil i aften? Nå, så må arbejderne vist sulte.” Her er der tale om en ekstrem skildring.

Genretræk: Anslaget er på en måde atypisk og på en måde ret karakteristisk for en novelle: det atypiske er at indledningen ikke er spændende; den er lang og kedelig, med overdrivelse af landsskabsdetaljernes vigtighed og længde af hvor langt man kan strække den før at man bliver uinteresseret, så man kan sige at man får en introduktion af miljø, men ikke personer. Der går langt tid før man møder personer som bare har en vis vigtighed for handlingen, som altså bygger op til spænding. Derudover er der ingen bestemt hovedperson. Man ved ikke meget om de forskellige, andet end at navngivningen er meget eventyrlig på den måde at navnene er valgt ud fra person og egenskab. Der er en central begivenhed og det er et vendepunkt, men der er ingen løsning på det problem at de skal vente, hvilket jo også er det Nexø prøver at sige: de var magtesløse, så mht. vendepunkt er den ret karakteristisk novelle. Novellen har en meget åben slutning og har ingen konklusion eller særlig spændende cliffhanger. Men cliffhangeren ønsker muligvis at få folk til at tænke på denne magtløshed og magtliderlighed. Novellen har rigtig mange af disse skildringer/spejlinger/paralleller. Stokken: i bogen er der gjort brug af ”en stok i en myretue” idet den starter med harmoni, men så kommer den hen og kigger tættere på; naturen er grim, uhyggelig og grusom, og byen er kold og har meget uorden (f.eks. med folk der græder). Der begynder så at blive lidt mere harmoni når ejeren har penge med, men så når sønnen kommer bliver folk lige pludseligt meget utilfredse, og det ender med at de bare går på række ned ad bakken til deres huse; så den ender også med harmoni. Så det er ikke bare en gammel mand som stikker en stok ned til myretuen ved et uheld, men en ung rigmand som med vilje stikker stok og sko ned til myrerne for at more sig.

Sprog og stil: Berettende og beskrivende: som sagt er novellen meget beskrivende i starten, hvilket den ikke rigtigt stopper med. Den bliver først rigtigt berettende når man kommer hen og kigger på landsbyen. Sætningerne er relativt varierende. De skifter mellem at være lange og korte, men de skifter ikke rigtig stil/opbygning. Ordvalg: på trods af den lettere ironiske titel og satiriske start, så er ordvalget ikke helt ved siden af. Ja, selvom at den blev skrevet i år 1900 er den faktisk let forståelig (ud over ordene ludende¸ stundom, Arne, gaa i Bjerge, Favn, anløben, Krakiler og den mærkelige måde han stavede hoved) for en 00’er.

Miljø: Miljøet er et fysisk miljø, sandsynligvis i Nexøs barndomshjem på Bornholm: Nexø, hvilket man altså kan se da det ligger lige ud til vandet og (som man også får at vide i Pelle Erobreren) er svenskere, hvilket er meget sædvanligt for Bornholms tidligere arbejdermiljø. Derudover foregår den på en måde i to forskellige miljø: i naturen og i en arbejderby, begge beskrevet som noget mindre flot.

Tematik: Konflikten er at der er nogle fattige bornholmske arbejdere som har arbejdet hårdt i en uge, og da ejeren så kommer hjem fra markedet har en hel pose i hånden. Det er dog ikke en problematik, men pludseligt kommer sønnen - slangen - og lokker ejeren til at være ligeglad med arbejderne, og bruge deres løn på at have det sjovt i stedet for. Værdierne er l’hombreparti (som er et slags gambling kortspil) som er negativt. ”Lønningsdag” fremstiller de hårdtarbejdende mænd som ”forsørgerne” og dermed som ”dagens helte”, som arbejder ærligt og hårdt for at tjene penge til deres familier. Hvorimod værkejeren og hans søn fremstilles som de ”onde”, der er egocentrerede og ikke har nogen medfølelse for de hårdtarbejdende mænd. Hensigten er at vise og skildre de markante klasseforskelle som fandtes i samfundet dengang.

Fortolkning: Så denne novelle handler om at Martin - som var socialist/kommunist - ønsker at vise det daværende samfunds idioti (ligesom de andre folkelige og moderne forfattere) ved først at vælge en positiv titel (som man så finder ud af er valgt ironisk) og derefter en sarkastisk start, hvor han gør grin med romantikken/guldalderens løgnagtige naturfascination, hvor de censurerede alt ondt og grimt. Derudover sætter han også fokus på vilkårene ved at skildre samfundsklasserne så markant som han næsten kunne: en rigmand som bare kan fyre penge af på l’hombre (som er et gammeldags hasardspil) og samtidig have råd til dyr mad, tøj, hus og vogn, hvor arbejderne, som står lige foran ham - og som har arbejdet hårdt i en hel uge - knap nok kan få det til at løbe rundt med dårlig mad, hus og slidt tøj. Denne skildring kunne kun tydeliggøres endnu mere ved at sammenligne en af de fattigste, handicappede daglejere med den største rigmand, men det er ikke rigtig pointen; Martin Andersen Nexø ønsker at vise den normalle arbejder, det er nemlig nok, og den han vil beskytte.

Perspektivering: I en af scenerne i Pelle Erobreren var der også nogen som gerne ville have penge, her fik socialisten eller føreren i marchen også ofret sig. I Pelle Erobreren var det en spand der ramte ham, her en pisk. Begge gange var det ikke selve ejeren som afstraffer arbejderen, den ene gang var det et uheld, her er det af værkejerens søn. I mindre grad minder den også lidt om Ørneflugt og Nådsensbrød: Ørneflugt: her er der også en efterkommer af en højtstillet som bare tror han kan opfører sig som han vil. Naadsensbrød: ingen der vil hjælpe dem. De rige er for gode til at hjælpe de fattige. Udslidt: På samme mode som i Udslidt er arbejderen magtesløs: ingen hjælp at hente.

Kommentarer

Hej Pyrros

Fin lille tekst du har skrevet, men kan sikkert hive nogle gode passager ud til Martin Andersen Nexø.

Generelt: Man bør skrives forkortelser ud. Specielt f.eks. bør skrives eksempelvis eller forkortes fx, som efter min mening er den moderne form, men det er bare min mening, det kan være at din lærer har en anden ;-)

Pas på sætningerne

Undgå for meget talesprog
Undgå for megen telegramstil (som vi vist også snakkede om vedr. oversættelsen fra en-wiki. Dog ikke det store problem her).
Undgå farvede vendinger/POV
Undgå for lange helsætninger

Eksempler:

Derfor valgte jeg Lønningsdag, da den tydeligt viser arbejderens vilkår i tiden(3), og samtidig er en typisk tekst af Martin Andersen Nexø, mht. denne skildring af rigmand og forsørgere/arbejdere.

POV.

Det sjove med denne novelle er at Nexø her bruger vildt meget tid og ord på at skrive om naturen; han laver på en måde grin med Guldalderen/romantikken (hvor man fokuserede på al det smukke i verden, altså også naturen) da nu han sætter meget fokus på naturen, men ikke alt det gode, mest det dårlige, grimme og uhyggelige. (1,3,4)

Generelt for talesprogsagtig og farvet. For langt. Ordet "vildt"

Værdierne er l’hombreparti (som er et slags gambling kortspil) som er negativt.

Lidt uforståelig sætning. Gambling hedder vist i øvrigt hasard-.

Fortolkning: Så denne novelle handler om at Martin (1) - som var socialist/kommunist - ønsker at vise det daværende samfunds idioti (1,3) (ligesom de andre folkelige og moderne forfattere) ved først at vælge en positiv titel (som man så finder ud af er valgt ironisk) og derefter en sarkastisk start, hvor han gør grin med romantikken/guldalderens løgnagtige (3) naturfascination, hvor de censurerede alt ondt og grimt.(3,4)

Andet:

Begrundelse for valg af prøveoplæg: I den tid jeg har haft om det moderne og det folkelige gennembrud har jeg læst og set rigtig meget af Martin Andersen Nexø, mest af alt Pelle Erobreren.

Set bør uddybes, han lavede ikke film.

Men alt i alt rigtig godt. Held og lykke --Madglad (diskussion) 25. maj 2016, 12:35 (CEST)