Til Pressenævnet

Som bruger af Wikipedia vil jeg gerne bringe følgende klage: I TV2s program “Go’ morgen Danmark” sendt 13. Maj 2009 kl 7.00 blev der bragt et indslag der omhandlede internet encyklopædien da.Wikipedia. Af indslaget fremgik det at man ikke kunne stole på internet opslagsværket da informationerne på dens sider ikke blev verificieret. Herefter brugte de to værter Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt artiklerne om hinanden som eksempler på dette.

I indslaget fremgik der følgende om påstande om fejlagtigt indhold i artiklen om Cecilie Frøkjær:

1) Hun var født i 1953.

2) At hun er vegetar og “notorisk kendt for at være en hyppig rødvinsdrikker”

3) At hun til efteråret skal starte som vært for “TV-3s hit program Wipeout”

Om Anders Breinholt fremføres følgende påstande:

1) At han kører i en Citroën Berlingo

2) At han er “glødende Brøndby fan”

3) At han er født meget pigmentfattig

4) At det i slutningen af 2008 kom frem at han “lider af en albinosygdom”.

Det pågældende indslag på TV2s hjemmeside: http://programmer.tv2.dk/go/seneste/index.php/nodeId-22312017.html

Alle artikler på Wikipedia har en redigeringshistorik, således at enhver ændring der foretages på et givent tidspunkt gemmes og kan kaldes frem igen til eftersyn. Det er derfor nemt at verificere artiklens indhold på det tidspunkt programmet blev sendt. Af historikken på artiklen om Cecilie Frøkjær (http://da.wikipedia.org/wiki/Cecilie_Fr%C3%B8kj%C3%A6r historikken: http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Cecilie_Fr%C3%B8kj%C3%A6r&action=history ) fremgår det at der 12. Maj 2009 10.51-10.52 blev foretaget to ændringer i artiklen af en bruger med IP-adressen 194.182.139.62 (http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Cecilie_Fr%C3%B8kj%C3%A6r&diff=3097376&oldid=2951319 ). Et check af adressen viser at brugeren anvendte en computer på Egmont Entertainment, Halmtorvet 29 Kbh V (http://www.ip-adress.com/whois/194.182.139.62 ). Brugeren ændrede Cecilie Frøkjærs fødselsår fra 1954 til 1936. Denne ændring blev dog fjernet 4 minutter efter 12. Maj 2009 10.56 af en registreret wikipedia-bruger (http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Cecilie_Fr%C3%B8kj%C3%A6r&diff=3097385&oldid=3097376). Derefter blev der ikke lavet flere ændringer i artiklen før efter programmet var blevet sendt. Det vil sige at ud af de 3 påstande om fejlagtige oplysninger fandtes ingen i artiklen på det tidspunkt programmet blev sendt. Kun en har i det hele taget optrådt i artiklen i 4 minutter dagen før, men var blevet tilbagerettet som en fejlagtig påstand.

I artiklen om Anders Breinholt (http://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Breinholt ) kan man se af historikken (http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Anders_Breinholt&action=history ) at der ikke er foretaget nogen redigeringer i næsten to måneder før programmet og den har altså set således ud som dette link viser på pågældende tidspunkt (http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Anders_Breinholt&oldid=2944214 ). Ingen af de påstande om fejlagtige oplysninger der fremføres i programmet vedrørende Anders Breinholt har altså på noget tidspunkt befundet sig i artiklen.

TV2s Go’ Morgen Danmark har altså bevidst viderebragt fejlagtige oplysninger, og jeg vil på vegne af som bruger af Wikipedia, på vegne af Wikipedia Danmark gerne have viderebragt følgende genmæle:

"I TV2s Go' Morgen Danmark blev 13. maj 2009 bragt et indslag om Wikipedia, hvor programmets værter Cecilie Frøkjær og Anders Breinholt påviste fejlagtige informationer i hinandens Wikipedia artikler. Over for dette vil Wikipedia Danmark gerne påpege at de viste eksempler på fejlagtige informationer aldrig har optrådt i de pågældende artikler. Dette med en undtagelse nær, og denne fejl, som blev indsat 12. maj 2009, blev korrigeret 4 minutter efter tilbage til den korrekte version."