Bruger:Sasha/Wirtschaftswundervogntyper
Wirtschaftswundervognenes popularitet gjorde også at man lavede mange typer, så folk i Vesttyskland kunne få mere ud af togrejserne, så det betød flere passagerer, for jo flere passagerer der rejste med togene, desto bedre gik det med Tysklands økonomi.
Historie
redigérEfter at Den Tyske Forbundsrepublik i 1950'erne havde oplevet et økonomisk opsving, og de vigtigste private fundamentale behov var dækket, spirede hos mange borgere i Forbundsrepublikken længslen efter en rejse ud i det fjerne. Endnu før den store bølge inden for privatbilismen, voksede derfor behovet for yderligere serier af moderne nykonstruerede vogne til fjerntogstrafikken. Antallet af de nye eksprestogvogne, der var taget i anvendelse siden 1954, var ikke længere tilstrækkeligt. Fra begyndelsen af 1960'erne satte DB derfor endnu flere moderne eksprestogvogne i drift. Vognene kørte mest som IC-tog mellem Düsseldorf og München, men dog også som EC-tog til Holland og Belgien som erstatning for Rheingold-vognene, og visse andre TEE-ruter.
Beskrivelse
redigér1.klassesvognene blev brugt i næsten hvert eneste tog, så rejsen kunne blive mere luksuriøs, fordi der altid var nogen der ville rejse på første klasse. Ellers var 2.klasse standard. En gang i mellem når der blevet kørt langt, koblede man en restaurantvogn[1] på, så man kunne spise, hvis det var. Man brugte meget bagage- og halvbagagevogne (også mest til lange rejser), når der var flere end ca. 3 vogne pr. tog. Også postvognen blev brugt en gang i mellem, især koblet på tog til lange afstande. Egentlig, så var postvognene ombyggede bagagevogne, hvorved vinduernes og dørenes placering blev ændret, og nogle nye typer døre (skydedøre), med firkantede vinduer[2]. Et typisk vogntog kunne f.eks. være A4üm+B4üm+AB4üm+BRbu4ümz+BD4üms+D4üms+Post4üm. Der blev dog ikke kørt så meget rundt med halvrestaurant-vognen, for der blev kun lavet 60 styk, og på det tidspunkt kørte man mere i tog, end man gør nu. Alle vogne var kromoxidgrønne, men 1.klassesvognene fik af en ukendt årsag koboltblå bemaling.
Hver vogn blev delt op i ryger- og ikkeryger-afdelinger, dog kun ved kupéerne. Vognene var også udstyret med udsugning, toilet og armlæn, som man selv kunne styre, om man ville have dette med. En gang i mellem blev de koblet sammen med "Silberling"-vognene, da de passede godt sammen teknisk, for de var begge to UIC-X-vogne, bl.a. på grund af samme længde (26.4 m), døre, og vinduer. Det betød, at man også kunne få pendultrafikken med.
Tabel over vogntyperne
redigérBR/Serie | Klassering | Antal | UIC-type | Bemærkninger |
---|---|---|---|---|
A4üm | 1.klasse | 343 | UIC-X (m-vogn) | Koboltblå med gul linje øverst. Kupévogn |
B4üm | 2.klasse | 3180 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn. Kupévogn |
Bc4üm | 2.klasse liggevogn | 745 | UIC-X (m-vogn) | Koboltblå med teksten "TUOROUPA". Kupévogn |
AB4üm | 1.klasse/2.klasse | 758 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn med gul streg øverst ved 1.klasse. Kupévogn |
BRbu4ümz | 2.klasse/DSG-restaurant | 60 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn med teksten "DSG-BÜFFET". Kupévogn/Storrumsvogn |
BD4üms | 2.klasse/Bagage | 301 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn. Kupévogn/Storrumsvogn |
D4üms | Bagage | 182 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn. Storrumsvogn |
Post4üm[3] | Post | 50 | UIC-X (m-vogn) | Kromoxidgrøn med Det Tyske Postvæsens logo. Storrumsvogn |