Bruger:Sechinsic/SB

Typer af selvbiografi-redigeringer

En selvbiografi-redigering på Wikipedia kan omhandle:

Brugerens Privat-personlige forhold

• Brugeren selv
• Et familiemedlem eller ven af brugeren

, og herunder temaer der har at gøre med brugerens fritids-sysler

• Brugerens hjemmeside
• Brugerens forening eller orkester

Brugerens forhold i det offentlige rum

• Brugerens arbejdsplads (virksomhed, institution, myndighed eller andet) eller egen virksomhed
• Brugerens leverandører, kunder eller samarbejdspartnere

<!-- Hvad betyder det? *Ting hvor brugeren har et tillidshverv, f.eks. som bestyrelsesmedlem, bladredaktør eller webmaster *Alt hvad brugeren er sat til at promovere Tilsvarende, men med modsat fortegn, gælder for ting og personer, som brugeren har personlige og/eller økonomiske interesser imod. Wikipedia er ikke beregnet til brug for hadesider. -->

Et par gråzoner

For større private foreninger og hjemmesider vil der nok ikke være noget problem i, at menige medlemmer beskriver disse. Derimod må medlemmer med et tillidshverv (bestyrelsesmedlemmer, bladredaktører m.fl.) holde sig for øje at deres virke normalt forudsætter mere end en almindelig interesse i foreningen. Og det er netop ikke overensstemmende med Wikipedias encyklopædiske formål, der fremfor alt betyder artikel-temaets almene interesse (WP:KA) er alfa-og-omega. For små foreninger må denne varsomhed snarere gælde alle medlemmer, men her vil det dog yderliger også være et spørgsmål om kriteriet for virksomhedsartikler og foreningsartikler er overholdt.

Noget lignende gælder geografiske lokaliteter. Som udgangspunkt er der ikke noget problem i at man skriver om den by eller landsdel, hvor man bor. For helt små landsbyer eller øer, kan det personlige tage overhånd og resultere i lokalpatriotiske redigeringer. Det man selv synes er spændende er måske ikke helt så interessant for folk fra andre landsdele.

Der er ikke noget problem i at skrive om ens fagområde eller fritidsinteresse. At spille fodbold er jo ikke specielt eksklusiv for ens egen fodboldklub, og heller ingen har patent på blomsterne i naturen for nu blot at nævne et par eksempler. Forudsætningen er dog at man er i stand til at betragte emnet fra et neutralt standpunkt, jævnfør WP:IKKE.

Baggrund

Generelt accepterer Wikipedia artikel-emner og aktive brugere, sålænge artikel-teksten er iorden og der i øvrigt holdes en sober tone. Denne norm skal desværre ses i lyset af en del dårlige erfaringer, men specielt også som vores ønske om at være neutrale og uafhængige.

Neutralitet og uafhængighed hører til blandt Wikipedias grundprincipper. Her skal være plads til alle seriøse brugere uanset baggrund og holdninger. Som redaktør på Wikipedia skal man koncentrere sig om fakta og medtage forskellige holdninger. Artikel-skrivning går ikke ud på at bekymre sig om, hvor vidt man kommer til at træde nærtstående over tæerne eller at træde nogen over tæerne. Men så snart man begynder at skrive om noget, der berører en selv, bliver det svært at være objektiv. For så vil man ikke altid være klar over, hvornår det der kan være fristende at fremhæve, og det der er ømtåleligt, helst skal undgås. Og dertil kan så komme - hvis man vælger at bruge ens eget navn, eller et kendt login-navn - forholdet til de andre, som man gerne vil kunne omgås bagefter, og som måske ikke bryder sig om det man skriver.

Blandt de dårlige erfaringer er en hyppig genganger, at mange simpelthen overvurderer artikel-temaets betydning og relevans. Små og ofte nystartede virksomheder og foreninger fristes ofte til at skrive om sig selv på samme måde som større foreninger og virksomheder. I relation til foreninger vil det typisk være et kriterie for notabilitet at være kendt i offentligheden. Et andet problem er at personen der redigerer et artikel-tema bliver fornærmet eller personlig. Wikipedia har en norm om at redaktører skal afholde sig fra personlige angreb. Hvis du ser en henvisning til denne norm, når en anden bruger kommenterer din redigering, så er det tid til få læsebrillerne frem, og tænke en ekstra gang over hvad du har redigeret - specielt når der gøres opmærksom på manglende relevans.

Selvbiografi-redigeringens problem

I forlængelse af ovenstående skal her uddybes nogle af de kendetegn der gør selvbiografier, og lignende personnære artikel-temaer, problematiske i Wikipedia-sammenhæng:

• Den personlige relation

Eksempel: Der går nemt følelser i det - Mange nærer dybe følelser for deres nærmeste og ser gerne deres respekt afspejlet. Kritik, eller bare andres mening, kan være svært at acceptere. Det er ikke desto mindre noget man må være forberedt på, og ikke kun på Wikipedia! Ingen er perfekte, og derfor er ting som samarbejde og forskelligartede bidrag, kritik såvel som vurdering, uhyre vigtigt, så vi sammen kan gøre Wikipedia bedst muligt. Vi oplever alligevel desværre af og til folk, der bliver ophidsede, arrogante eller nedladende, når de bliver præsenteret for kritik eller andre meninger end deres egen. Noget der selv sagt ikke hjælper på hverken samarbejdsviljen eller den gensidige forståelse.

Se i øvrigt Wikipedia:Wikikette og Wikipedia:Ingen personlige angreb.

Eksempel: Overdreven brug af positive udtryk - Naturskønne omgivelser, superdygtigt personale, eksklusiv betjening, ekstraordinært køkken... Er det en reklame eller en leksikonartikel, du er ved at skrive? Artikler skal skrives fra et neutralt synspunkt, og selvom positive udtryk hører med, skal der heller ikke overdrives. Men den person der er tæt på vil imidlertid ofte forfalde til en forskønnende skrivestil, for man synes jo gerne selv, at man er den bedste, eller vil ihvertfald gerne give et positivt indtryk. Men ikke alle kan være den bedste :=)

Eksempel: Kopieret indhold - Det kan være fristende at kopiere tekster om et givet emne ind i en artikel. Det er jo trods alt 'det samme' der skal fortælles om. Problemet er bare, at når personen der er tæt på emnet - men iøvrigt også alle andre! - kopierer uden at have fået lov, er det brud på ophavsretten, hvilket er strafbart og kan medføre erstatningsansvar. Kopierede tekster (udover kortfattede relevante citater, ideelt set med angivelse af kilder) vil derfor som regel blive slettet, i takt med at de opdages. Er det forfatteren selv, der har indsat teksten, er det derimod naturligvis lovligt. Hvis man har tilladelse til at bruge materialet, herunder man selv er forfatter, kan man sende en tilladelse til info-da@wikimedia.org. Her skal dog gøres opmærksom på at tilladelsen ikke gives til Wikipedia alene, men også til at andre kan bruge og redigere materialet frit og uindskrænket, herunder kommercielt og uvedkommende.

Eksempel: Modstridende opfattelser - Det er desværre langt fra alle, der kan nyde en tilværelse med fred og lutter ros. Tværtimod oplever mange at blive involveret i konflikter enten med andre eller internt. Konflikter hvor parterne ofte vil have stærkt modstridende opfattelser og kun nødigt vil anerkende hinandens synspunkter som ligeberettigede. Men Wikipedia er neutralt og skal repræsentere alle relevante synspunkter i passende vægtet omfang. Og dette vel at mærke med respekt for alle men også med retten til at påpege svagheder, fejl og usandheder.

Eksempel: Ingen opdatering - Erfaringen siger de fleste redigeringer der falder ind under den her skildrede type, kun vedrører "den ene" artikel, den der vedrører brugeren selv. Hvis artiklen så ikke umiddelbart bemærkes, forlader de Wikipedia igen, og vi ser dem aldrig mere. Nu er der godt nok ingen krav til hvor meget brugerne skal bidrage, men det bliver et problem på sigt, når oplysningerne bliver forældede. For hvis den oprindelige skribent er væk, hvem skal så opdatere artiklen, når den politiske kandidat ikke bliver valgt, virksomheden flytter, eller sportsklubben rykker ned?

Eksempel: Indenfor Wikipedias rammer - Alle virksomheder, foreninger og myndigheder vil gerne fremstå i et godt lys, i det omfang de selv har mulighed for at kontrollere og påvirke det. Men Wikipedia er ikke et alternativ til hjemmesider og avisannoncer, hvor bestyrelser og direktioner kan bestemme, hvad der skal stå og ikke stå. Tværtimod har vi nogle politikker og normer om bla.a. neutralitet, og at ting skal diskuteres på vores egne diskussionssider. Dertil kommer det forhold at vi skriver for læserne – ikke for de omhandlede – og at stort set alt kan redigeres af stort set alle.

• Artiklen

Eksempel: Emnet har ikke interesse for en større kreds (i Wikipedia-sprog: det er ikke notabelt) - Artikler skal handle om noget, der er værd at læse om for andre end ens nærmeste og lokalområdet/netværket, og det kan f.eks. skoleelever og nystiftede foreninger sjældent byde på. Derudover gælder for mange arrangementer, organisationer og personer, at deres slags findes der i tusinder, hvis ikke millioner af, hvorfor den enkelte ofte ikke vil blive betragtet som noget særligt. F.eks. findes der over 100.000 registrerede virksomheder alene i Danmark, men det er hovedsageligt kun de største 1-2 %, der nyder interesse af betydning udenfor den naturlige kreds af kunder og samarbejdspartnere.

Eksempel: Emnet er for nyt til at have interesse - Nystiftede virksomheder, foreninger der lige er dannet og de sidste nye offentlige samarbejdsprojekter har alle det tilfælles, at der stort set ikke er nogen, der kender dem. For dem der er involveret kan det være fristende at oprette artikler for at fortælle om og gøre opmærksom på sig selv. Men på Wikipedia gælder at emnerne skal være kendt i bredere kreds eller - specielt for offentlige initiativer - have en troværdig almen og langsigtet interesse, eksempelvis omstrukturering af eksisterende institutioner eller multinationale koncerners franchise.

Eksempel: Overdreven indsættelse af encyklopædisk irrelevante oplysninger - Nogle ting kan være vældigt spændende og/eller relevante for den, der beskæftiger sig med tingene til daglig, men for udenforstående er de måske ikke helt så spændende og/eller relevante. At universitetsbiblioteket har samtidig kunst hængende på væggen, eller at virksomhedens kantine ligger på anden sal, er således ikke særlig relevant - selvom biblioteket eller virksomheden er nokså notabel.

Eksempel: Klar mangel på encyklopædisk relevante oplysninger - Når folk slår op på Wikipedia (eller for den sags skyld i et trykt leksikon eller en database), så er det bl.a. for at tjekke formalia og sammenligne data. Hvor stor er omsætningen, hvem er bestyrelsesformand, hvornår skete grundlæggelsen, hvad er det fulde navn etc. Altsammen noget der for den involverede typisk er indforstået, men som bare ikke er det for andre.

Eksempel: Mindre behagelige oplysninger kan være udeladt - Skandaler, retssager, underskud, medlemsflugt, svigt, svindel... Listen over ubehagelige sager både enkeltpersoner, virksomheder, myndigheder og foreninger kan blive involveret i er endeløs. Noget man som oftest ikke ønsker fokus på selv, men som imidlertid ofte er årsagen til at andre fokuserer på en. Ideen med Wikipedias artikler er bla. også at give folk den information de forventer at finde, selv når det negativt. Men, forsåvidt det drejer sig om direkte lovstridige handlinger der direkte kan relateres til et notabelt artikel-tema, så er dette i sig selv (alt andet lige) også relevant.

Eksempel: Oplysninger er umulige at kontrollere - I enhver virksomhed eller forening bliver der løbende distribueret massevis af oplysninger, mundtlige såvel som skriftlige. Men det er oplysninger, udenforstående kun sjældent har adgang til og mulighed for at kontrollere og vurdere og navnlig sikre, at der ikke pyntes eller ændres på sandheden. Noget der rimer meget dårligt med Wikipedias grundlæggende krav om kilder på alt, hvad der ikke kan siges at være velkendte eller ubestridelige fakta. Men hvor enhver kan slå op i en bog og kontrollere om noget, der er refereret fra den, faktisk også står der, har udenforstående ingen adgang til interne notater og medarbejdernes hukommelse.

• Læseren

Eksempel: Skribenten har skjulte bagtanker eller ønsker blot at promovere et eller andet - Når en læser præsenteres for en Wikipedia-artikel, fremgår det reelt ikke, hvem der har skrevet den eller hvilken tilknytning den eller de har til emnet. Er det neutrale personer uden interesse i det omhandlede? Eller er det en, der forsøger at skabe tilslutning til sin sag og synspunkt? Eller er det en, der søger at øge omsætningen eller skaffe medlemmer? I de sidste tilfælde vil de fleste nok læse tingene med en sund skepsis. Men på Wikipedia er de almindelige socialt bundede og institutionelle akkreditiver - såsom journalisme og professionalisme - sat ud af spillet. Følgen er at artikler med tvivlsom baggrund risikerer at blive taget for gode varer.

Det kan dog godt ses af artiklens historik, hvilke redaktører der har lavet hvad og hvornår i artiklen. Men da mange har brugernavne, der ikke svarer til deres egne navne, eller skriver fra anonyme IP-adresser (begge dele fuldt legalt og temmelig almindeligt) bliver man ikke nødvendigvis ret meget klogere af det.

Til eftertanke

Eksempel 1: At en virksomhed har kantineordning og underskud er begge dele fakta. Det første er imidlertid irrelevant for udenforstående (de skal jo ikke spise der), der til gengæld kan have interesse i det andet (de kunne jo være kreditorer). Noget som virksomheden imidlertid af indlysende årsager næppe vil fortælle frivilligt om, hvis det kan undgås. Den uafhængige skribent har derimod ingen personlige og økonomiske interesser i klemme og kan derfor skrive frit om både positivt og negativt, alt efter hvad der nu måtte være relevant.

Eksempel 2: Retorisk spørgsmål: Hvor stor tillid ville du have til en partileders biografi, hvis den var skrevet af partiets pressetjeneste?

Eksempel 3: Endnu et retorisk spørgsmål: Hvorfor er det lærerne, der giver eleverne karakterer, og ikke eleverne selv?

FAQ

Hvis du (stadig) undrer dig over hvorfor din redigering har affødt bemærkninger om din personlige relation til den artikel du er ved at redigere, så kan denne FAQ (Ofte stillede Spørgsmål, engelsk: Frequently Asked Questions) forhåbentlig hjælpe dig på vej.

Hvorfor må de, når vi ikke må?

En klassisk indvending, når en artikel slettes med baggrund i denne norm, er, at der er artikler om andre mere eller mindre tilsvarende emner.

• Den typiske begrundelse for sletning er manglende notabilitet. Men det går altså ikke at f.eks. et reklamebureau med tre personer sammenligner sig med en bank med tusindvis af ansatte og en omsætning i milliardklassen, blot fordi begge er virksomheder. Eller vendt lidt om: Hvad ville du sige til en ejendomsmægler, der forsøgte at sælge dig en toværelses lejlighed til samme pris som en herregård, blot fordi begge er boliger?

Bare fordi en artikel handler om en given virksomhed eller forening, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at den er skrevet af virksomheden eller foreningen selv. Notable foretagender - større og mere kendte foretagender - tiltrækker typisk sandsynligheden for, at andre kan og vil skrive om dem. Som oftest er sådanne artikler netop skrevet af brugere, der hverken er aktionærer, medarbejdere eller medlemmer i de pågældende foretagender, og typisk vil der have været flere redaktører involveret, der så efter behov har suppleret og rettet hinandens bidrag.

• Når der sammnelignes mellem Wikipedia artikler er det ofte overset der pt. er 299.523 artikler alene på dansk Wikipedia, og tallet stiger konstant. Det kan ikke undgås, at der af og til smutter noget igennem. Men det er ikke det samme som at der er en konsensus om at artikler nogen gange kan accepteres uanset øvrige normer på Wikipedia. Faktisk, tværtimod.

Derfor, mener du det er tilfældet, så er det helt iorden at gøre opmærksom på det. Hvis du er sikker i din sag kan du også sætte fx {{tætpå}} eller {{autobiografi}} øverst i artiklen, men husk også at angive en tilstrækkelig begrundelse på diskussionssiden.