Bruger:Thaomadsoliver/sandkasse
Avisforløb-projekt Oliver Jørgensen, Thao & Mads Hansen 2.O
=== === http://www.bladetmomentum.dk/2013/debat-myten-om-de-dovne-studerende/ Debatindlæg om danske studerende: === Denne tekst handler, om en kvinde ved navn Monika Skadborg der læser på DTU og er aktiv i Polyteknisk Forening og Danske Studerendes Fællesråd. Hun blogger om myter og mysterier i uddannelsessystemet. Hun kommer med sine holdninger om, hvorfor retorikken overfor os studerende ikke skal være så nedladende. Man brokker sig bare over de danske studerende, i stedet for komme med løsningsforslag. Skadborg mener, at myten om at os studerende er dovne skal begraves, da vi selv vælger at leve for et beløb der er lavere end kontanthjælp. Oveni tager vi en uddannelse, så vi kan få en fremtid, så vi kommer ud på arbejdsmarkedet og hjælper det danske samfund. Retorikken skal ikke være nedladende, det hjælper intet mener Skadborg.
Dette indlæg om danske studerende hører under opinionsgenren,fordi Monika Skadborg kommer med sin egen mening om, at retorikken overfor de danske studerende skal ændres. Det er klumme, som er skrevet af Skadborg. Det er en skarp og entydig holdning, Skadborg udtrykker.Nyhedstrekanten befinder sig ikke i dette indlæg fra Monika Skadborg.
Kommunikationsanalyse = Hvem, siger hvad, i hvilken situation, til hvem, men hvilken effekt? Debatindlæg fra Monika Skadborg, som siger at retorikken overfor danske studerende er for nedladende. De danske studerende prøver bare, at for en uddannelse, så man kan skabe sig en fremtid. Hun siger det, fordi lige pt. Er der mange der efter de danske studerende, fordi man er for doven og man kun vælger en uddannelse for at få SU. Men SU-penge er mindre end kontakthjælp penge, så det er ikke en grund mener Skadborg. Hun snakker til, dem der efter de danske studerende, at de burde overveje retorikken. Effekten ved dette debatindlæg er, at man ikke skal være så hårde ved de danske studerende. Man skal presse de unge i stedet, så de får det bedste ud af uddannelsen. Det er et debatindlæg, så typen hører ikke ind under en bestemt avistype. Dette indlæg hører ind under konflikt, fordi hun skaber en debat om retorikken overfor danske studerende. Det er Citizen Journalism/Borger Journalistik, fordi Skadborg som almindelig borger har skrevet en debatblog om danske studerende. Dette tekst er primært Pathos, fordi Skadborg appellerer til modtagerens følelser, både negativt og positivt. Da det skrives af en almindelig borger og ikke af ”rigtige” journalist, kan der være tvivl om troværdighedens rolle. Men Skadborg kommer med nogle gode holdninger, så man som studerende, bakker man hende op, det er godt ved teksten. Hun argumenter godt for sin sag, men hun har ikke noget logos(statistikker f. eks) for det hun siger. Hun kommer bare med sin mening, men hendes sprog i debatindlægget er veltalende, og det er også godt i et debatindlæg. Hun kunne godt komme med lidt mere logos.
Efter en sommerferie starter et nyt semester, videregående uddannelse, universiteterne osv. Når man starter på sin uddannelse, er man altid en top engagerede studerende. Men som tiden går begynder man, at falde lidt af på den. Der er dog desværre de typer som går fra start til slut med at være uengagerede studerende.
At studerende er dovne i lektionerne, er selvfølgelig ikke noget man ønsker, hverken for dem selv eller for samfundet. Hvad skal man så stille op med denne uengagerede gruppe? Nogle mener at de studerende blot er blevet dovne og useriøse. Løsningen på dette problem er at de bør tage sig sammen. Syddanske studerende har andre bud på, hvordan man kan skabe engagerede studerende. Studerende Erik Carter fra KU skrev d. 1. juli i dagligbladet Politikken om, hvordan han havde mistet sit engagement og sin motivation på sit studie. Grunden til han havde mistet sit engagement og motivationen var fordi, at han havde et snit på 11,6 med i bagagen fra hans studie tid på gymnasiet. Dette er et af de mange eksempler på at gennemsnittet ikke er en garanti for at gennemfører en uddannelse. Her kan det være at den studerende har valgt et studie for, at udnytte sit gennemsnit. I lektionerne ses det ofte at de studerende synes timerne er kedelige fordi læren bare snakker og snakker. Eleverne vil gerne lave noget og ikke bare lytte på hvad læren siger. En god undervisning er når der bliver lavet lidt af hvert. Altså nogle opgaver og så hvor læren snakker. Og hvis der ikke er en balance mellem det, så ender det med at eleverne sidder med lukket øjne eller sidder og tjekker noget på de sociale medier. Kommunikationsanalyse:- Det er Syddanske studenter som er afsender her og så er der Erik Carter fra KU. Modtagerne her er så alle studerende i Danmark. Situationen er at de studerende i Danmark er dovne og det er et problem. Tekstens genre: Teksten genre er en blog. Det vil sige at tekstens infomationsgenre er ‘borgerjournalistik’. Det gør den fordi den ikke er skrevet af en journalist fra nogle aviser. Men mere skribenter da de er specialister på dette område. Man bliver på en måde fanget at overskriften på bloggen, da overskriften lyder på hvordan vi får universiteterne til at blive engagerede. Det fanger en læsers opmærksomhed, fordi man gerne vil vide mere om hvorfor de studerende er dovne. Nogen bliver måske påvirket af det og nogen gør ikke.
=== http://politiken.dk/indland/uddannelse/ECE2463581/danske-studerende-vi-er-ikke-dovne/ Danske studerende: Vi er ikke dovne
=
redigérHandling: Regerings kvalitetsudvalg antyder at de danske studerende er for dovne og ikke bruger nok tid på deres studier. Men omvendt mener de danske studerendes fællesråd, at der bliver tilbudt for få undervisningstimer. Nogle steder får man ned til fire timers undervisning om ugen og dette er langt fra en fuld arbejdsuge.
Kommunikationsmodellen: Afsender: Simon Boas Modtager: Danske studerende Meddelelse: Kvalitetsudvalg mener at de danske studerende er for dovne og bruger alt for lidt tid på deres studier. Hvorimod hvis man spørger de danske studerendes fællesråd, mener de at der er blevet tilbudt for få undervisningstimer. Kode: Sprogforbruget er fint. Det er ikke gammeldagssprog og der benyttes ikke slang. Det er lige til at forstå.
Avisgenre: Avisgenren er informationsgenrer. Da journalisten forholder sig til stoffet, uden at udtrykke sine egne personlige holdninger. Avistype: Avistypen er omnibusavis. Da det er en landsdækkende avis, hvor der er et bredt omhandlings tema. Nyhedsskrift: Nyhedsskriften er væsentligt, da det i denne sammenhæng har en betydning for mange. Men det kan også betragtes som en konflikt, da det er en konflikt mellem danske studerende og regeringens kvalitetsudvalg og denne konflikt kan vare over noget tid.
Sammenlign/diskussion teksterne:
Godt/dårlig ved debatindlæg af Monika Skadborg: Da det skrives af en almindelig borger og ikke af ”rigtige” journalist, kan der være tvivl om troværdighedens rolle. Men Skadborg kommer med nogle gode holdninger, så man som studerende, bakker man hende op, det er godt ved teksten. Hun argumenter godt for sin sag, men hun har ikke noget logos(statistikker f. eks) for det hun siger. Hun kommer bare med sin mening, men hendes sprog i debatindlægget er veltalende, og det er også godt i et debatindlæg. Hun kunne godt komme med lidt mere logos.
Godt/dårlig ved tekst 2:- Det der er godt ved denne tekst er, at der kommer nogle gode ideer om hvordan man skal rette op på dette problem med dovne studerende. Hvad der så er dårligt er, at de bare siger, at de studerende bør tage sig sammen. For det hjælper på ingen måder. Det er ikke en motivation til at komme igang.
Styrken i teksten tekst 3, danske stundende er ikke dovne: Styrken i denne artikel er, at den er pålidelig, da den appellere til modtagerens fornuft, ved at benytte sig af begrebet logos. Logos betragtes som beviser for sine argumenter man kommer med. I denne artikel henvendes der meget til en rapport, som bevis for sine argumenter. Men i artiklen ses der også begrebet pathos, som appellerer til modtagerens følelser både negativt og positivt.