Bruger:VicVal/Københavns infrastruktur

Dette er en offentlig sandkasse til at redigere afsnittet tekniske anlæg som skal erstatte det eksisterende afsnit forsyning og bortskaffelse i artiklen Københavns infrastruktur.

At sandkassen er offentlig betyder at du er velkommen til at bidrage med redigeringer, som i enhver anden artikel. --VicVal (diskussion) 8. jan 2016, 22:01 (CET)

Når man skriver teksten kan man bruge skabelonen {{/spg|m|n}} til at indikere ting der skal afklares, m indgår i teksten, n i noten.

Tekniske anlæg

Tekniske anlæg udgøres af forsyningsanlæg for energi, vand og kommunikation samt behandlingsanlæg for affald i form af spilde- og regnvand, renovation og håndtering af øvrige affaldsfragmenter.

Hvor de tekniske anlæg typisk har deres rødder som kommunale anlæg opbygget fra midten af det 19. århundrede, så har de fleste gennemgået omlægning til selvstændige selskaber og disse er siden konsolideret på tværs af kommunegrænserne til f.eks. DONG Energy, Radius Elnet og HOFOR.

Forsyningsanlæg

Forsyningsanlæg består af anlæg til distribution af energi i form af elektricitet, gas, og fjernvarme samt kommunikationsanlæg baseret på kobber og fiberkabler. I tidligere tider udgjorde overfladevandet i søer og åer en del af byens vandforsyning, men i al væsentligt afledes overfladevandet nu til Øresund. Vandforsyningen til byen udgøres i dag primært at grundvand som pumpes i Københavns opland og føres til byen i rørledninger.

Energi

Fjernvarme

I København er al fjernvarmeforsyning drevet af HOFOR i samarbejde med CTR. HOFOR står for en del af varmeværkerne, samt for distributionen til alle slutkunderne. Rygraden i fjernvarmenettet leveres af CTR, som er transmissionsselskab for energien og forestår udveksling med VEKS.

Fjernvarme transmitteres og distribueres som varmt vand eller som damp, men dampen er under afvikling. Som en del af transmissions- og distributionsanlægget er der etableret et antal underjordiske tunneler og pumpekamre.

Der har været fjernvarme i Frederiksberg Kommune siden 1903 og i Københavns Kommune siden 1925. Transmissionssamarbejdet CTR blev etableret i 1984 og selskabet HOFOR etableres i 2013 ved sammenlægning af Københavns Energi og et antal kommunale selskaber.

Brændstof

Import og distribution af brændstof til biler, tog og fly sker igennem olieterminalen Prøvestenen som er en del af Copenhagen Malmö Port. Prøvestenen indeholder lagerkapacitet for godt 1 million kubikmeter, fordelt på et antal operatører. Indenfor Prøvestenen er der etableret et pipeline system som sammenkobler disse.

Fra Prøvestenen er der etableret tre pipelines langs med Amager Strandvej. To forbindelser på hhv. 4" og 6" sender jetfuel til Brændstofdepotet ved Kastrup Lufthavn og en forbindelse på 6" leverer motordiesel til DSBs klargøringscenter i Kastrup. Der kan overføres 173 m³ jetfuel og 25 m³ motordiesel i timen.

Firmaet Bomin leverer bunker til skibe som tanker ved prøvestenen eller via pramme som kan leverer direkte i sundet.

Den resterende del af olieimporten til Prøvestenen ekspederes videre via tankbiler til København og omegn. Der afgår cirka ?? tankbiler fra Prøvestenen i døgnet

Behandlingsanlæg

Spildevandsbehandling

De Københavnske spildevandsbehandlingsanlæg blev i 2014 sammenlagt i BIOFOS.

Kloak, Forsinkelsesbassiner/Skybrudssikring, Behandling, Udledning

Der findes i Københavns Kommune kun et spildevandssystem, som håndterer såvel spildevand som regnvand. Anlægget er oprindeligt bygget så der skete overløb til havnen i tilfælde af skybrud, men da dette ødelagde vandkvaliteten, så er der i dag etableret et antal overløbsbassiner.

Ligeledes er visse Københavnske gader etableret med stormflodsdræn som ledes til forsinkelsesbassiner. De fleste placeret langs havnen.

Behandlingen af spildevand forgår på de tre BIOFOS ejede anlæg Lynetten, Avedøre og Damhusåen.

Efter behandling af spildevandet pumpes det igennem en rørledning et stykke ud i Øresund.