Bryggebroen

cykel & gangbro over Københavns havn

Bryggebroen er en bro i Københavns sydhavn og er en 190 meter lang kombineret cykel- og gangbro gående øst-vest. Broen går mellem Havneholmen (vest) og Islands Brygge (øst) og forbinder sammen med Cykelslangen VesterbroSjælland og Amager.

Bryggebroen
Bryggebroen
Koordinater55°39′41″N 12°34′0″Ø / 55.66139°N 12.56667°Ø / 55.66139; 12.56667
KrydserKøbenhavns Havn
StedKøbenhavn
Karakteristika
Total længde190 m
Bredde5,5 m
Historie
ArkitektDissing + Weitling
Færdiggørelse2006
Anlægs-
omkostninger
47,6 millioner DKK
Indviet14. september 2006
Statistik
Årlig gennemsnitlig trafikSeptember 2012:
Fodgængere: ca 2.300
Cyklister: 11.100 pr. hverdagsdøgn[1]
Bryggebroen ligger i København
Bryggebroen
Bryggebroen
Placering af Bryggebroen

Broen, der åbnede 14. september 2006, er 5,5 meter bred og virker som svingbro for, at større sejlende fartøjer kan passere igennem. Navnet på broen blev fundet efter en konkurrence i Politiken, hvor mere end 200 forslag blev indsendt. Navnet Bryggebroen blev valgt, fordi broen forbinder Kalvebod Brygge med Islands Brygge.

Ved broens indvielse var Havneholmen stadig en byggeplads, og for at sikre adgangen til broen var det nødvendigt at bygge en kort træbrygge mod syd. Ligeledes skulle brugere syd om Fisketorvet.[2] Det ekstra byggeri medførte en ekstraudgift på ca. 8 mio. kr. men sikrede til gengæld, at åbningen af broen ikke skulle udskydes i 2 år.[3]

Broen, der var den første nye bro i 50 år i Københavns Havn, er i dag desuden blevet et populært sted at ophænge de såkaldte "elskovslåse".

Referencer

redigér
  1. ^ København Kommune Teknik og Miljøforvaltningen, hentet 17. august 2014
  2. ^ bryggebladet.dk, 7 2007 Om de midlertidige adgangsveje
  3. ^ www2.kk.dk Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is Københavns kommune om ekstrabevilling til Bryggebroen

Ekstern henvisning

redigér