Buskhestekastanje

(Omdirigeret fra Busk-Hestekastanje)

Buskhestekastanje (Aesculus parviflora) er en stor, løvfældende busk med løs, åben vækst og svagt forgrenede, opstigende grene.

Buskhestekastanje
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenSapindales (Sæbetræ-ordenen)
FamilieSapindaceae (Sæbetræ-familien)
SlægtAesculus (Hestekastanje)
ArtA. parviflora
Hjælp til læsning af taksobokse

Beskrivelse

redigér

Barken er først olivengrøn og glat, senere lysebrun og til sidst gråbrun og ru. Knopperne er modsatte, ægformede med tydelig spids og modsatte, lysebrune knopskæl. Bladene er håndformede med 5-7 omvendt ægformede småblade. Over- og undersiderne er ens. I udspring er de bronzefarvede, senere bliver de lysegrønne, og til sidst er de lysende gule.

Blomstringen ligger i juli-august, hvor de høje aks med hvide blomster rager frem fra løvet. Frugterne er omvendt ægformede og mangler pigge. Frøene modner sjældent i Danmark.

Rodnettet består af fladt udbredte, fint forgrenede rødder. Planten sætter talrige rodskud.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 3 x 6 m (15 x 30 cm/år) – heri ikke medregnet udløberne!.

Hjemsted

redigér

Busken hører hjemme langs lysninger og skovkanter i de blandede løvskove i det sydøstlige USA, hvor den findes på fugtige, svagt sure jorde med godt dræn.


 Søsterprojekter med yderligere information:



  • Sten Porse: Plantebeskrivelser, DCJ 2003 (CD-Rom).