By

større by, ofte med en befolkning på mindst et par titusinde

En by er en stor og permanent bebyggelse eller et "tæt bebygget område med gader, boliger og andre bygninger, som er centrum for handel, administration og kultur"[1]. Byer har generelt komplekse systemer til sanitering, forsyning, arealanvendelse, boliger og transport. Den store koncentration af udvikling faciliterer interaktion mellem mennesker og forretninger, ofte til begge parters fordel, men giver også udfordringer i forbindelse med at håndtere den gradvise vækst.[2]

Højbro Plads, København, maleri af scene fra byen København, malet af Paul Fischer 1921.
Kort fra 1908 over Piraeus, Athens havn, der viser byplanens net

En stor by eller metropol har normalt forstæder og sovebyer. Derfra pendler mange til arbejde i byområderne. Når først en by vokser sig stor nok til at nå en anden by, kan denne region betegnes en konurbation eller megalopol. Damaskus er sandsynligvis verdens ældste by.[3] Hvad angår befolkningsmængde er verdens største egentlige by sandsynligvis Shanghai, mens den hurtigst voksende er Dubai.[4]

Bybegrebet i Danmark redigér

  Uddybende artikel: Bybegrebet i Danmark

En by betegnede oprindelig et bosted og kunne derfor anvendes dels om den enkelte gård, dels om samlede landsbyer, dels om købstæder. Således anvendes ordet i alle tre betydninger i gamle svenske landskabslove.

I nyere tid er betegnelsen by benævnelse for de bebyggelser, der siden midten af det 19. århundrede er fremvoksede i landdistrikterne dels som videreudvikling af gamle landsbyer og fiskerlejer, dels i tilknytning til jernbanestationer (stationsbyer), vejkryds (vejbyer), havne (havnebyer) med videre.

Som betegnelse for enkeltgårde forekommer ordet i Danmark kun på Bornholm, hvor landsbyer ikke synes at have forekommet. Ellers betegner det altid en sammensat bebyggelse med flere gårde eller huse. Ordet synes så langt tilbage, det kendes, at have været brugt både om landsbyer og om købstæder.[5]

Formelt anvendes betegnelsen by i Danmark om et område med mindst 200 indbyggere og med en afstand mellem nabobebyggelser på højst 200 meter, der kaldes et byområde[6][7]. Bygrænserne fastlægges af Geodatastyrelsen, mens indbyggerantal administreres af Danmarks Statistik.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ "By" i Den Danske Ordbog
  2. ^ Paul James; Meg Holden; Mary Lewin; Lyndsay Neilson; Christine Oakley; Art Truter; David Wilmoth (2013). "Managing Metropolises by Negotiating Mega-Urban Growth". I Harald Mieg; Klaus Töpfer (red.). Institutional and Social Innovation for Sustainable Urban Development. Routledge.
  3. ^ Ring, Trudy (2014). Middle East and Africa: International Dictionary of Historic Places. s. 204.
  4. ^ The Travel & Tourism Competitiveness Report 2007, Jennifer Blanke, World Economic Forum
  5. ^ Salmonsens Konversationsleksikon; opslag: by
  6. ^ Danmarks Statistik, Varedeklaration: Byopgørelsen pr. 1. januar
  7. ^ UN 2000 Population and Housing in ECE region

Eksterne links redigér

  Se Wiktionarys definition på ordet: