Cómpeta er en mindre spansk by med 3.875(2023) indbyggere. Cómpeta er hovedbyen i en kommune af samme navn. Den er en del af området Axarquía, som ligger på sydskråningerne af Sierra de Almijara. Byen ligger i 638 m højde, 8,5 km fra Sayalonga og 27,8 km fra Véĺez-Málaga, dvs. knap 62 km fra hovedbyen Malaga i provinsen Málaga, der ligger i Andalusien.

Cómpeta
Cómpetas byvåben
Overblik
Land Spanien Spanien
Borgmester Rosa Luz Fernández Cebreros[1] Rediger på Wikidata
Postnr. 29754 Rediger på Wikidata
Nummerplade­bogstav(er) MA Rediger på Wikidata
Demografi
Indbyggere 3.875 (2023) Rediger på Wikidata
 - Areal 54,0 km²
 - Befolknings­tæthed 71,8 pr. km²
Andet
Tidszone UTC+1 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h. 638 m Rediger på Wikidata
Hjemmeside www.competa.es
Oversigtskort
Cómpeta ligger i Andalusien
Cómpeta
Cómpeta
Cómpetas beliggenhed i Andalusien

Cómpeta er af romersk oprindelse. Dens navn kommer af latin Compita-Orum (= "vejkryds"), og den var midtpunkt i højtideligheder og ofringer, men også et sted, hvor man kunne købe og sælge varer. Det er, hvad man antager, for der findes ikke samtidige kilder om byen. Den første, skriftlige kilde er fra 1487, hvor byen støttede de katolske monarker mod maurerne.

Landsbyen er kendetegnet ved dyrkning af vin, oliven og figner, som findes overalt i området. Desuden er den et velegnet sted for dyrkning af morbærtræer, der er føde for silkeorme, men dette træ findes næsten ikke længere på egnen. Byen er blevet hjemsted for en stor koloni af fastboende udlændinge (ca. 1/3 af byens befolkning), først og fremmest englændere, men også tyskere, nederlændere og danskere.

Referencer redigér

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.

Eksterne henvisninger redigér