Carina-effekten

Carina-effekten er et udtryk, der henviser til en samfundstilstand, hvor kontanthjælpsmodtagere har det samme som, eller mere end, beskæftigede personer i indkomst og disponibel kapital.[1] Udtrykket er blandt andet anvendt af professorInstitut for Politik og SamfundAalborg Universitet, Jørgen Goul Andersen, i forbindelse med offentliggørelsen af en undersøgelse fra LO´s Ugebrevet A4 om synet på, hvor høj en ydelse for eksempel kontanthjælpsmodtagere skal have.[2]

Udtrykket stammer fra en debat mellem Özlem Cekic fra SF og Joachim B. Olsen fra Liberal Alliance.[3]

Udtrykket blev højest sandsynligt første gang anvendt af Jens Overgaard Bjerre den 14. januar 2012 i en debat på dagbladet Informations hjemmeside, hvor han fremstillede det således:

"Carina-effekten i de fattige lag: En enlig mor har, med børnebidrag, børnecheck, børnetilskud og boligsikring, mere end hun ville have sammen med en lavtlønnet eller arbejdsløs mand" [4]

Udtrykket blev skabt efter, at kontanthjælpsmodtageren Carina den 28. november 2011 havde medvirket i et TV-indslag, hvor det kom frem, at hun havde omtrent samme rådighedsbeløb som en lavtlønnet lønmodtager.[5] Dette udløste mange læserbreve med kritik af de sociale ydelsers størrelse og udformning.

Udtrykket er i Jørgen Goul Andersens brug blevet anvendt til at udtrykke modvilje mod størrelsen af kontanthjælp og lignende sociale ydelser. Goul Andersen konstaterer i sin undersøgelse, at denne modvilje til dels skyldes manglende direkte kendskab til levevilkårene for kontanthjælpsmodtagere.

Se ogsåRediger

ReferencerRediger

Eksterne henvisningerRediger