Carl Brosbøll
Carl Brosbøll (pseudonym Carit Etlar) (7. august 1816 i Fredericia – 9. maj 1900 i Gentofte) var en dansk forfatter.
Carl Brosbøll | |
---|---|
Personlig information | |
Pseudonym | Carit Etlar |
Født | 7. august 1816 Fredericia, Danmark |
Død | 9. maj 1900 (83 år) Gentofte, Danmark |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet |
Beskæftigelse | Forfatter |
Kendte værker | Gøngehøvdingen, Dronningens vagtmester, Fangen på Kalø |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Liv og forfatterskab
redigérHans fulde navn var Johan Carl Christian Brosbøll. Han var søn af Jørgen Christian Brosbøll, tobaksfabrikant, købmand og brandinspektør, og Ursula Margrethe født Bache. Han blev født i Fredericia d. 7. august 1816.
Brosbøll deltog i Treårskrigen som menig fra 1849 til fredsslutningen i 1851.
I 1851 blev han gift med Hansine Erasmine Thorbjørnsen; dette ægteskab blev ophævet, og han blev i 1888 i Innsbruck gift med Olga Augusta Schultz, datter af løjtnant jægermester Jens Frode Schultz.
Brosbøll var ansat ved Det Kongelige Bibliotek 1853-1885, men levede siden af sit forfatterskab skrevet under pseudonymet "Carit Etlar" som var en sammenstilling af fornavnene på hans første digtermuse Tertia Fabricius, som døde i en tidlig alder, og eget fornavn, når bogstaverne blandes på en bestemt måde, CARL-TERTIA, som blev til CARIT-ETLAR [1].
Carit Etlars romaner er ofte historiske fortællinger med krige og konflikter som baggrund. Han er ofte blevet afvist som underholdningsforfatter, men der findes ikke så lidt politisk og social kritik i flere af hans romaner, hvori overklassens arrogance stilles op imod småfolks nationale holdning og tapperhed. Han undgår ofte banale lykkelige slutninger. Han er påvirket af både de franske spændingsroman-forfattere (Alexandre Dumas den ældre samt den yngre) og af den danske hjemstavnsfortælling hos Blicher.
Etlar huskes især for Gjøngehøvdingen og Dronningens vagtmester, hvor de svenske soldater i lyset af en vis nordisk støtte til Danmark i Treårskrigen skildres som ædle krigere, medens svenskernes tyske lejetropper beskrives som brutale, usle og nedrige i lyset af samme krig .
Om Carit Etlars store popularitet vidner de talrige udgaver samt oversættelser til fremmede sprog.
Hans gravsten med buste står ved Vældegårdsvej ved det sydvestlige hjørne af Bernstorff Slotshave.
Bibliografi
redigérBrosbøll skrev blandt andet, under pseudonymet Carit Etlar, følgende:
- Smuglerens Søn – roman (1839) Link til digital udgave
- Madsalune – roman (1841) Link til digital udgave
- Strandrøveren – roman (1853)
- Gjøngehøvdingen – roman (1853) (Den fulde tekst 556 Kb) Link til 1. udgave 1853 digitalt
- Dronningens Vagtmester – roman (1855) link til digital udgave
- Vaabenmesteren – roman (1855)
- Herremænd – noveller (1855)
- Herverts Krønike – roman (1863)
- Krigsbilleder – noveller (1865)
- Broget Selskab – noveller (1868)
- Tranens Varsel – roman (1869)
- Viben Peter – roman (1874)
- Tordenskjold i Dynekilen – skuespil (1872)
- Fangen paa Kalø – roman (1877)
- Salomon Baadsmand – roman (1881)
Skuespil
redigérCarl Brosbølls skuespil findes bevaret i Dramatisk Bibliotek på Det Kongelige Bibliotek.
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel: |
Eksterne henvisninger
redigér- Carl Brosbøll på Dansk Forfatterleksikon
- Carl Brosbøll på gravsted.dk
- Martin Dyrbye: Carit Etlars Fredericia, minder og myter, Lokalhistorisk Forlag, 1994, 87 sider, Ill.
Fodnote
redigér- ^ Lokalavisen Budstikken, Fredericia, den 22. november 2011, artikel ved historiker, oberstløjtnant Ole Dyrn