Carit Falch


Carit Falch (født 16. december 1976) er en dansk fodboldtræner, som er cheftræner for Enosis Neon Paralimni FC.

Carit Falch
Personlig information
Fulde navn Carit Falch
Født 16. december 1976 (43 år)
Karlslunde, Danmark
Position Træner
Klubinformation
Nuværende
Lyngby BK U/19
Træner for
Greve IF
2006-2009 Hvidovre IF
2009-2012 FC Nordsjælland
2012-2014 HB Køge
2014-2015 Brønshøj BK
2015-2016 FC Helsingør
2016-2018 Litauen U/21
2018-2020 Enosis Neon Paralimni FC
2020- Lyngby BK U/19

Han har tidligere været cheftræner i 1. divisionsklubben Brønshøj Boldklub og for Litauens U21 landshold.

Carit har UEFAs højeste træneruddannelse, UEFA Pro licens, hvilket giver ham mulighed for at træne klubhold på højeste internationale niveau - såvel som landshold.

KarriereRediger

Falch startede som talent træner i Karlslunde IF, Greve IF og Hvidovre IF. Heraf fem år som cheftræner på U-liga holdet i Hvidovre IF og talenttræning fra U14 til U21.

Han var i tre år cheftræner på U-liga holdet i FC Nordsjælland, ansvarlig for U16 projektet, og nåede også at arbejde som analyzer og scout for FC Nordsjællands Superligahold.

Carit Falch var herefter 3 år i HB Køge, hvor han både var U-Liga træner, uddannelseschef samt talentchef og A+ træner.[1]

Carit Falch stoppede i 2014 i HB Køge, for at blive cheftræner i Brønshøj Boldklub,[2]

På trods af en kvartfinale i pokalturneringen og en ubesejret stime på ti kampe i ligaen valgte Carit Falch og Brønshøj at stoppe samarbejdet den 8. april 2015.[3] I juli 2015 blev han ansat som teknisk direktør (koncept- og talentchef) i FC Helsingør.[4]

I februar 2017, forlod Falch FC Helsingør for at blive landstræner for Litauens U/21-fodboldlandshold.[5] I 2018 vandt Falch og Litauen det Baltiske Mesterskab for første gang i 8 år.

I november 2018 blev Falch udnævnt som ny cheftræner for den cypriotiske klub Enosis Neon Paralimni FC.[6] I 2019 fik Falch, for første gang i 17 år, Enosis Paralimni til semifinalen i den cypriotiske pokalturnering, hvor de over 2 kampe knebent blev slået ud af mestrene fra APOEL Nicosia efter 0-1 nederlag ude, og et uafgjort resultat på 2-2 hjemme.[7]

Falch blev 1. juli 2020 udnævn som ny cheftræner for Lyngby Boldklubs U/19 hold.[8]

ReferencerRediger