Carl Georg Brunius
Carl Georg Brunius (født 23. marts 1792 i Tanum, død 12. november 1869 i Lund) var en svensk arkitekt, kunsthistoriker og arkæolog, søn af Gomer Brunius.
Carl Georg Brunius | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. marts 1792 Tanums församling, Sverige |
Død | 12. november 1869 (77 år) Lunds domkyrkoförsamling, Sverige |
Gravsted | Östra kyrkogården, Lund |
Nationalitet | Svensk |
Far | Gomer Brunius |
Søskende | Niklas Johan Brunius, August Wilhelm Brunius |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Uppsala Universitet, Lunds Universitet |
Medlem af | Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien |
Beskæftigelse | Klassisk filolog, kunsthistoriker, arkæolog, præst, arkitekt, antropolog |
Fagområde | Arkitektur, kunsthistorie |
Arbejdsgiver | Lunds Universitet (fra 1803) |
Kendte værker | Husie Kirke |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Brunius blev 1815 docent i græsk ved Lunds Universitet, og 1824-58 var han Esaias Tegnérs efterfølger som professor sammesteds i samme fag. Han var særdeles produktiv som latinsk digter. Sine bedste kræfter viede han dog arkæologien, kunsthistorien og bygningskunsten. Han har efterladt flere værdifulde arbejder over forskninger i arkæologisk og kunsthistorisk retning, som han foretog i Vest- og Sydsverige samt på Gotland og Bornholm.
1833-59 ledede han restaureringsarbejder i Lunds Domkirke. Brunius har endvidere restaureret, opført eller givet tegning til en mængde andre kirker samt flere bygninger i Lund og på de skånske godser. Han fremmede med sit arbejde genopvækkelsen af romansk og gotisk stil i Sveriges arkitektur. Blandt hans mange skrifter må nævnes: Skånes konsthistoria for medeltiden (1850), Konstanteckninger under en resa till Bornholm år 1857 (1860), Gotlands konsthistoria (1864-66). Brunius ydede endvidere bidrag til J.G. Liljegrens arbejde Nordiska fornlemningar (1823).
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Kilder
redigérBrunius, Karl Georg i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916)