Carl Schuchhardt
tysk forhistoriker og museumsdirektør
Carl Schuchhardt (født 6. august 1859 i Hannover, død 7. december 1943 i Arolsen) var en tysk arkæolog.
Carl Schuchhardt | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 6. august 1859 ![]() Hannover, Niedersachsen, Tyskland ![]() |
Død | 7. december 1943 (84 år) ![]() Bad Arolsen, Hessen, Tyskland ![]() |
Barn | Walter-Herwig Schuchhardt ![]() |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Ruprecht-Karls-Universität Heidelberg, Georg-August-Universität Göttingen, Leipzig Universitet ![]() |
Medlem af | Det Preussiske Videnskabsakademi, Deutsches Archäologisches Institut ![]() |
Beskæftigelse | Forhistoriker, kunsthistoriker, arkæolog, antropolog ![]() |
Arbejdssted | Hannover, Berlin ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Goethe-medaljen for kunst og videnskap (1940) ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Schuchhardt foretog 1883–1887 rejser i arkæologiskt øjemed gennem Rumænien, Lilleasien og Grækenland, blev 1889 forstander for Kestnermuseet i Hannover og 1908 for den forhistoriske afdeling af det kejserlige museum i Berlin. Blandt hans skrifter må nævnes: Schliemanns Ausgrabungen (1890; 2. oplag 1891; "Schliemanns upptäckter", svensk bearbejdelse ved Julius Centerwall, 1891), Die hannoveranischen Bildhauer der Renaissance 1550–1700 (1909), Alterthümer von Pergamon (I, 1913–1914). Schuchhardt udgav Atlas vorgeschichtlicher Befestigungen in Niedersachsen (1905); han var en af redaktørerne af Prähistorische Zeitschrift.
Kilder
redigér- Schuchhardt, Karl i Nordisk familjebok (2. udgave, 1916), forfattet af J. Centerwall