Carlo Troya
italiensk politiker og historiker
Carlo Troya (født 7. juni 1784 i Neapel, død 28. juli 1858 sammesteds) var en italiensk historiker og politiker.
Carlo Troya | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født | 7. juni 1784 ![]() Napoli, Italien ![]() |
Død | 28. juli 1858 (74 år) ![]() Napoli, Italien ![]() |
Politisk parti | Moderate Parti ![]() |
Far | Michele Troja ![]() |
Uddannelse og virke | |
Medlem af | Accademia delle Scienze di Torino (fra 1832), Accademia della Crusca ![]() |
Beskæftigelse | Historiker, politiker ![]() |
Fagområde | Italiens historie ![]() |
Information med symbolet ![]() |
Han var fra Neapel og 1848 en tid ministerpræsident under Ferdinand II; efter den revolutionære bevægelse 1821 måtte han leve en del år i landflygtighed. Troya, der hørte til den såkaldte ny-guelfiske skole, som ville styrke pavens verdslige magt i Italien, var en dygtig historisk forsker, der også gav sig af med Dante-studier.
Forfatterskab
redigér- Del veltro allegorico di Dante, Firenze 1826.
- Della condizione dei Romani sotto i Longobardi, 1824.
- Storia dell' Italia nel medio evo, 10 bind, 1839 ff., nåede kun til Karl den Store
- Il Codice longobardo (efterladt værk)
Kilder
redigér- Troya, Carlo i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1927)