Chairman of the Conservative Party

Chairman of the Conservative Party er det britiske konservative partis organisatoriske leder. Posten blev oprettet i 1911. Dette skete som en reaktion på partiets nederlag ved valgene i 1906 og 1910.

Partikontoret redigér

Formanden er ansvarlig for, at partimaskinen virker. I denne forbindelse fører formanden tilsyn med partiets centrale kontor (Conservative Campaign Headquarters), der har rødder tilbage til 1870.

Minister uden portefølje redigér

Når de konservative er i regering, tildeles den organisatoriske formand en ministerpost. Der er som regel en post som minister uden portefølje. En sådan post giver mulighed for at dyrke konservative mærkesager.

Formænd redigér

Flere tidligere konservative formænd har senere beklædt fremtrædende poster. Dette gælder fx for Neville Chamberlain, der var formand i 1930-1931, for Peter Carington, der var formand i 1972-1974, og for Theresa May, der var formand i 2002-2003.