Chiemsee
Chiemsee er en sø i Bayern i Tyskland der ligger mellem byerne Rosenheim og Salzburg. Chiemsee får vand fra Tiroler Achen og Prien, og vandet løber videre ud i Alz. Chiemsee er delt ind i en større, nordlig del i nordøst, kaldet Weitsee og Inselsee i sydvest.
Chiemsee | |
---|---|
![]() Chiemsee | |
Overblik | |
Land | Bayern i Tyskland |
Type | Naturlig sø |
Tilløb | Tiroler Achen og Prien |
Afløb | Alz |
Oplandsareal | 624 km² |
Afvandingslande | Tyskland, Østrig |
Overfladeareal | 79,9 km² |
Maks. dybde | 73 m |
Vandvolumen | 2.048 mio m³ |
Vandspejlskote | 518 m |
Området rundt om Chiemsee, der ha en kystlængde på ca. 64 km., kaldes Chiemgau og er et kendt ferieområde.
Herrenchiemsee, Frauenchiemsee og «Krautinsel»Rediger
Peter von Hess: Ved Chiemsee, i midten af 1800-tallet
De to største øer i Chiemsee er Herrenchiemsee (den største) og Frauenchiemsee, også kaldet Herreninsel og Fraueninsel. En tredje og mindre ø hedder Krautinsel, og den er ikke beboet.
- På Herrenchiemsee er der blandt andet et slot bygget af Kong Ludwig 2. af Bayern i 1878, som også hedder Herrenchiemsee. Dette slot blev aldrig gjort færdig, og det var meningen at det skulle være en kopi af Versailles i Frankrig. Mange af de mere interessante rum i slottet er åben for turister, og slottet og området rundt er åben hele sommeren.
- Frauenchiemsee er den mindre af de to største øer og huser et benediktinernonnekloster (bygget i 782) og en lille landsby. Nonnerne laver en likør de kalder Klosterlikør.
Udover de største øer er der tre småøer:
- Schalch vest for Frauenchiemsee
- To holme uden navn som ligger 54 og 80 meter syd for Krautinsel med et areal på 30 m² hver.
Søen set fra Alperne
HenvisningerRediger
Koordinater: 47°53′24″N 12°28′12″Ø / 47.89000°N 12.47000°Ø