Chlamys var hos oldtidens grækere en let kappe. Den stammer oprindelig fra Thessalien eller Makedonien og anvendtes af efeberne, de ganske unge mænd under deres ryttertjeneste, ligesom Hermes sædvanligvisbærer den; tillige af soldater og jægere.[1]

Guden Hermes med chlamys (kort rejsekappe for mænd), petasos (solhat), talaria (vingesko) og hermesstav. Attisk rødfigur-lekyth fra ca. 480-470 f.Kr.

Det var en kort kappe, et tøjstykke af oval form, som blev lagt løst over skuldrene. Over brystet eller den ene skulder blev den samlet med et bøjlespænde, fibula. Små vægte i spidserne gjorde det lettere at holde den på plads.[1]

Den ligner nærmest den mandskappe, som i ældre tid blev betegnet som chlaina, og ligner mindre den borgerlige himation. Chlaina var af og til en større kappe, som omsluttede størstedelen af legemet, oftere et slags sjal, der kastes let over skuldrene, i reglen forsynet med en bred bort.[1]

Fra grækerne overtog romerne chlamysen som soldaterdragt.[1]

Galleri

redigér

Referencer

redigér
  1. ^ a b c d H.A. Kjær: Chlamys i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1916), s. 860.

Eksterne henvisninger

redigér