Christian Hansen Møller

slesvigsk stænderdeputeret

Christian Hansen Møller (født 24. februar 1804 i Rødekro, død 18. august 1888 på Jørgensgård ved Aabenraa) var en slesvigsk stænderdeputeret.

Christian Hansen Møller
Personlig information
Født 24. februar 1804 Rediger på Wikidata
Død 18. august 1888 (84 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Landmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hans forældre var gæstgiver Jens Christian Møller (1766 – 26. februar 1812) og Elisabeth Hinrichsen (10. december 1767 – 18. januar 1844). Møller fik en tysk opdragelse. Efter faderen arvede han Røde-Kro og en gård i Brunde, men solgte 1844 begge dele og købte en anden gård i Brunde, samlede ved magelæg sine splittede jorder og byggede sig gården Skovgård, på hvilken han drev et mønsterlandbrug. 1852 valgtes han til stænderdeputeret for 4. slesvigske landvalgdistrikt og mødte 1853 i Flensborg, hvor han stod ene som dansk mindretal i forfatningsudvalget, der skulle behandle regeringens udkast til Slesvigs særforfatning og sprogordning. Han blev ignoreret i udvalget, sad ikke i underudvalgene, hvorfor han udarbejdede en minoritetsbetænkning, der med enkelte ændringer sluttede sig til regeringens udkast. Møller modsatte sig flertallets forslag om at skille sprogordningen fra forfatningen, ligesom han ivrigt gik i brechen for regeringsforordningerne om jagtfrihed og oprettelse af en appellationsret for Slesvig

1854 valgtes han til stændersuppleant, 1860 atter til deputeret og mødte i den korte samling 1863. Han udnævntes 1862 til kammerråd og var medlem af Aabenraa Herredsråd. 1865, dvs. efter den 2. Slesvigske Krig, henvendte slesvigholsteneren Andreas Hansen-Grumby sig til Møller om støtte i en aktion mod Preussen, men denne afslog opfordringen.

1876 solgte han Skovgård og købte Jørgensgård ved Aabenraa, hvor han døde ugift 18. august 1888, efterladende betydelige legater til trængende i Rise Sogn.

Han er begravet på Rise Kirkegård.

Der findes et litografi fra 1856 af I.W. Tegner & Kittendorff.

Kilder redigér

Eksterne henvisninger redigér


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til et mere nutidigt sprog og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen. Dette angives som fx:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=https://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.