Christian Kampmann
dansk journalist og forfatter
Der er flere personer med dette navn, se Christian Kampmann (arkitekt).
Christian Peter Georg Kampmann (24. juli 1939 i Hellerup – 12. september 1988 på Læsø) var dansk journalist, manuskriptforfatter og forfatter.
Hans samtidsromaner skildrer middel- og overklassemiljøer i efterkrigstiden og frem til 1980'erne med psykologisk realisme. Bøgerne handler ofte om personer, der har svært ved at finde sig til rette imellem tidens konventioner og personens egne følelser, fx homoseksualitet. Christian Kampmann var selv biseksuel og var i mange år gift med Therese Herman Koppel, med hvem han fik to børn. I 1988 blev han myrdet i sit sommerhus på Læsø af sin samlever og forfatterkollega Jens Michael Schau. Han ligger begravet på Solbjerg Parkkirkegård.
| Christian Kampmann | |
|---|---|
| Født |
24. juli 1939  Hellerup |
| Død |
12. september 1988 (49 år) Læsø |
| Gravsted |
Solbjerg Parkkirkegård |
| Ægtefælle |
Therese Koppel (1962-1972) |
| Barn |
Abelone Koppel |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Journalist, forfatter |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Kritikerprisen (1972), De Gyldne Laurbær (1973), Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat (1968, 1978) |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
BøgerRediger
- Blandt venner (1962), novellesamling
- Al den snak om lykke (1963), debutroman
- Ly (1965), novellesamling
- Sammen (1967), roman
- Uden navn (1969), spændingsroman
- Nærved og næsten (1969), roman
- Vi elsker mere (1970), novellesamling
- Pinde til en skønskrivers ligkiste (1971)
- En tid alene (1972), roman
- Familien Gregersen-sagaen:
- Visse hensyn (1973)
- Faste forhold (1974)
- Rene linjer (forår 1975)
- Andre måder (efterår 1975)
- Fornemmelser, romantrilogi:
- Fornemmelser (1977)
- Videre trods alt (1979)
- I glimt (1980)
- Skilles og mødes (1992), roman udgivet posthumt
TV-manuskripterRediger
- Den anden (1972) (med Henrik Bering Liisberg)
- Alle elsker Debbie (1987) (med Peter Eszterhàs)
Priser og legaterRediger
- 3-årigt stipendium fra Statens Kunstfond, 1967
- Jeanne og Henri Nathansens Fødselsdagslegat, 1968
- Kritikerprisen, 1972
- De Gyldne Laurbær, 1973
- Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat, 1978
Se ogsåRediger
- Det han gjorde - dansk dokumentarfilm fra 2015
Eksterne henvisningerRediger
 | Spire |  |