Christian Kudsk

dansk fodboldspiller (1998-)

Christian Kudsk Mortensen (født den 9. januar 1998) er en dansk fodboldspiller, der spiller for den danske 1. divisions klub Thisted FC. Han er udlejet fra Vejle Boldklub.[1]

Christian Kudsk
Personlig information
Fulde navn Christian Kudsk Mortensen
Født 9. januar 1998 (26 år)
Danmark
Position Kantspiller
Klubinformation
Nuværende
Thisted FC
Ungdom
Sunds IF
0000-2013 FC Midtjylland
2013-2016 Vejle Boldklub
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
2015– Vejle Boldklub 25 (6)
2018-Thisted FC (leje) 0 (0)
Landshold
2013–2014 Danmark U/16 4 (1)
2015 Danmark U/17 2 (1)
2015–2016 Danmark U/18 6 (0)
2016– Danmark U/19 7 (2)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 7. januar 2018.

† Kampe (mål).

‡ Landskampe og -mål er opdateret den 12. juni 2017

Kudsk er en venstrebenet kantspiller, der kan benyttes i begge sider af banen.

Christian Kudskhar á to omgange underskrevet kontrakter med VB. Den seneste signatur satte han i september 2015, da han forlængede aftalen med klubben frem til sommeren 2018 – og dermed et år ind i tiden som seniorspiller.

Karriere redigér

Ungdom redigér

Kudsk begyndte at spille fodbold i FC Midtjylland-samarbejdsklubben Sunds IF og via Ikast FS kom han til FC Midtjylland. Her spillede han til og med tiden som U15-spiller, indtil han skiftede til Vejle Boldklub i sommeren 2013. Den unge offensivspiller spillede sig straks på VB’s U17-Ligahold, hvor han i de kommende to sæsoner var en profileret spiller.

Vejle Boldklub redigér

Allerede som U17-Ligaspiller i Vejle Boldklub kom Christian Kudsk ind omkring klubbens 1. divisionshold. I februar 2015 spillede han de sidste 30 minutter af en træningskamp mod Brabrand IF. Cheftræner Klebér Saarenpää gav debut til Kudsk i forårsturneringens sidste kamp mod BrønshøjVejle Stadion den 6. juni. Kudsk, der var bare 17 år, 4 måneder og 28 dage, kom på banen for Jacob ”Taz” Sørensen i det 71. minut og leverede et optimistisk indhop med godt udfordrende spil i sejren på 2-0.

I den efterfølgende halvsæson blev det til startpladser i pokalkampene mod Middelfart og Hobro IK, mens han fik et par indhop i 1. division. Den første startplads i 1. division gav en anden svensk cheftræner i Nørreskoven, Andreas Alm, den lille kantspiller, da Vejle Boldklub den 28. juli 2016 spillede 0-0 mod FC Roskilde i Nørreskoven. Kudsk havde scoret sit første mål for VB den 16. maj 2016, da han med ti minutter igen scorede sejrsmålet til 2-1 på udebane mod Næstved.

Christian Kudsk spillede i løbet af efteråret 2016 11 kampe for VB 1. division. Syv af kampene var fra start. Han scorede tre mål – alle mod Nykøbing FC. To af dem i udekampen på Sydhavsøerne den 1. december, hvor Kudsk trods et kort indhop på 25 minutter scorede to hurtige mål til 2-3 og 3-3 i det sene nederlag på 3-4.

Han blev rykket permanent op i Vejle Boldklubs A-trup den 1. januar 2017.

International karriere redigér

Kudsk debuterede på ungdomslandsholdet, da han den 10. oktober 2013 begyndte på banen i Nykøbing Falster Idrætspark mod Østrig for det danske U/16-landshold.[2] Senere spillede han på U/17-, U/18-, og U/19-landsholdet og stod med udgangen af 2016 noteret for 18 ungdomslandskampe og 4 mål. Især på U/19-landsholdet blev han en vigtig spiller i efteråret 2016, da danskerne forsøgte at spille sig videre i EM-kvalifikationen.

Referencer redigér

  1. ^ Christensen, L u.d., One to watch: Christian Kudsk Arkiveret 16. februar 2021 hos Wayback Machine, Vejle Boldklub, besøgt 8. juli 2016.
  2. ^ "U/16-landshold (Alle kampe)". DBU. Hentet 20. februar 2017.

Eksterne henvisninger redigér