Åbn hovedmenuen

Christoffer Harlang

dansk arkitekt

Christoffer Frantz Knud Sønderby Harlang (født 22. april 1958 i Hellerup) er en dansk arkitekt og professor ved Kunstakademiet.

Christoffer Harlang

Professor, Christoffer Harlang.jpg

Personlig information
Født Christoffer Frantz Knud Sønderby HarlangRediger på Wikidata
22. april 1958 (61 år)
HellerupRediger på Wikidata
Far Bent HarlangRediger på Wikidata
Søskende Christian HarlangRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen (til 1983)Rediger på Wikidata
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Aktive år 1983 – nu
Eksterne henvisninger
Christoffer Harlangs hjemmesideRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Hammershus + Christoffer Harlang
Hammer Decanter Christoffer Harlang Skagerak Denmark

KarriereRediger

Harlang blev uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1983 og blev derefter ansat på Henning Larsens Tegnestue. Han studerede nogle år i London på Architectural Association og Rom på Accademia di Danimarca og blev senere ph.d. i arkitektur på en afhandling om nordisk modernisme. Blev kort efter sin uddannelse hos professor Erik Christian Sørensen, knyttet til Kunstakademiet som lærer.

I 1992 etablerede han egen tegnestue, Christoffer Harlang Architects. Har modtaget 1., 2. og 3. præmier i danske og internationale arkitektkonkurrencer. Har opført atelier for billedkunsteren Milena Bonifancini i 2006, enfamiliehuse og sommerhuse. Har sammen med møbelarkitekten Nicolai de Gier tegnet møbler til Ribe Kunstmuseum i 2010, og til Løgumkloster Kirke i 2014. 2014.

Har for Skagerak, Randi, Bent Brandt A/S og Louis Poulsen tegnet designs, herunder spisebestikserien Harlang[1] og dørgrebet Clavis.

Tegnede for Politiken Frit Lejde Pavillon på Rådhuspladsen i 2012.[2] Vandt i 2013 sammen med Arkitema Architects den internationale konkurrencen om et nyt besøgscenter ved HammershusBornholm. Bygningen indviedes i 2018 og har siden modtaget en lang række danske og internationale arkitekturpriser, herunder Tømrerlaugets Arkitekturpris, Insitu Prisen og World Festival of Architecture Exibition Building of the Year. Hammershus Besøgscenter blev nomineret til verdens førende arkitekturpris Mies ven der Rohe Award 2019.

Harlang fungerer som rådgiver for private og offentlige virksomheder og fonde. Siden 2008 har han været professor i kulturarv, transformation og restaurering ved Institut for Bygningskultur, Kunstakademiets Arkitektskole.[3][4]

I 1987 debuterede han på Charlottenborg Forårsudstilling og har et par gange udstillet samme sted på efterårsudstillingen.

Harlang er forfatter til en række bøger og tidsskriftartikler om især nordisk arkitektur og design. Han var i 2004-2007 formand for bestyrelsen af Statens Kunstfond og har haft flere tillidsposter indenfor sit fag, bl.a. har han siden 2007 været formand for det af Kulturministeriet nedsatte Særlige Bygningssyn.[5]

PrivatRediger

Christoffer Harlang er opvokset i Hellerup, og er søn af fabrikant og direktør Bent Harlang (1925-1998).[6] og barnebarn til Frantz Harlang.

ReferencerRediger

  1. ^ [ https://politiken.dk/kultur/design/art6177339/Ugens-mest-interessante-design-Dansk-professor-har-brugt-sin-fritid-på-at-designe-bestikserie Ugens mest interessante design: Dansk professor har brugt sin fritid på at designe bestikserie] Lars Hedebo Olsen 28. oktober 2017 på politiken.dk
  2. ^ Bagsidens frit lejde-aktion finder en venlig arkitekt 17. januar 2012 på politiken.dk
  3. ^ Nye arkitekter vil hellere restaurere end at bygge nyt Karsten R.S. Ifversen 14. januar 2015 på politiken.dk
  4. ^ Professor i Kroniken: Danmark har nogle af verdens bedste arkitekter - men politikerne fatter det ikke Christoffer Harlang 4. november 2018 Kronik i Politikken
  5. ^ Weirup, Torben (20. april 2008). En travl herre med engagement og humør. Berlingske. Hentet 5. marts 2016. 
  6. ^ Harlang, Christoffer. Rulleforretningen. engelbrechts.dk. s. 111. Hentet 5. marts 2016. 


Eksterne henvisningerRediger